Besluttet 3. november, Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted
Puljemidler fra Midttrafik 2026
Midttrafik har fået tilført ca. 22 mio. kr. fra den 100 mio. kr. pulje, som staten har afsat til bedre kollektiv trafik på landet.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte sagen som indstillet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Eventuel medfinansiering fra Hedensted Kommune kendes endnu ikke, men vil ikke blive større end den kan afholdes inden for budget 2027.
Det beløb der i givet fald søgen Midttrafik om, kendes først i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen.
Personale
Projektet vil i givet fald blive gennemført med hjælp fra bl.a. konsulent Lotte Kristiansen, seniorkonsulent Lars Oksbjerre, eventuelt medarbejdere fra Region Midtjylland, og i tæt samarbejde med lokale virksomheder, Hedensted Erhverv m.v.
Historik
Hedensted Kommune gennemførte i samarbejde med Region Midtjylland i 2019-20 projektet Kollektiv Trafik - Frem i lyset. Den afsluttende rapport fra projektet er vedlagt som bilag 1.
Sagsfremstilling
By-, Land- og Transportministeriet offentliggjorde 2. oktober 2026, at regeringen sammen med Enhedslisten og Alternativet vil fordele 100 mio. kr. til udvikling af den kollektive trafik på landet og øerne. Heraf er det besluttet at udbetale ca. 22 mio. kr. i driftsstøtte til Midttrafik.
Midttrafik fremsendte den 20. oktober 2026 mail: Forslag til initiativer finansieret af puljen til udvikling af den kollektive trafik på landet. Bilag 2.
Midttrafik skal allerede i starten af december melde tilbage til Transportministeriet, hvordan pengene overordnet forventes disponeret, hvorfor Midttrafik skal have tilbagemelding senest 16. november 2026. Midttrafiks disponerer midlerne på udvalgte projekter på bestyrelsesmødet 11. december 2026.
Støtten udbetales i år og uden egentlige bindinger men med ønsket om, at de hurtigt kan komme til gavn for borgerne. Det er dermed op til Midttrafik at udpege og definere projekter og driftstiltag, der styrker mobiliteten i landdistrikter. Aktstykket nævner dog som eksempler anlæg/forbedring af knudepunkter, forsøg med bus på bestilling, borgerdrevne transportløsninger og delemikromobilitet i sammenhæng med kollektiv transport.
Midttrafiks bestyrelse ønsker med midlerne at indgå samarbejder med kommuner og region, så tiltagene giver mest mulig værdi for borgerne og mest mulig mobilitet for pengene.
I mailen har Midttrafik oplistet fem mulige temaer for projektforslag.
Ud af disse fem Kørselskontoret vil foreslå, at der arbejdes videre med:
3. Let, enkel og synlig flextrafik i landdistrikter
Midttrafik gennemfører, sammen med Syddjurs Kommune og Region Midtjylland og med støtte fra en tidligere statslig pulje, et forsøg med forbedring af serviceniveau og kommunikation af flexbus på Mols.
Forsøget har givet en række gode erfaringer, kommunikationsredskaber og nye tekniske muligheder for tilpasning af flexbus, så det bedre matcher behovet i borgernes hverdag.
Midttrafik foreslår på den baggrund at bruge en del af puljemidlerne på at videreføre dette forsøg og skalere det til andre steder i regionen.
5. Flextrafik på abonnement
Midttrafiks bestyrelse har behandlet et oplæg til muligheder for yderligere forenkling af flextrafik. Bestyrelsen ønskede her et mere konkret oplæg til, hvordan plustur og flextur kan smelte sammen, så det kan kommunikeres som ét produkt, og så der kun findes én type flexknudepunkter.
Midttrafik foreslår derfor, at en del af puljemidlerne bruges på et forsøg, hvor plustur og flextur slås sammen og abonnementskort (fx Ungdoms-kort) kan bruges som gyldig rejsehjemmel i det nye produkt op til fx 10 km af turen.
Det nye projekt: Kollektiv Trafik - Enkelt og Synligt vil tage udgangspunkt i de store erfaringer fra projekt Kollektiv Trafik – Frem i Lyset, 2019-20 og kombinere dem med de foreløbige erfaringerne fra projektet i Syddjurs Kommune.
Et fokuspunkt i projekt Kollektiv Trafik - Enkelt og Synligt vil være, at tilbyde virksomheder alternative muligheder for kollektiv transport, gerne kombineret med mulighed for at benytte eksisterende abonnementsordninger, f.eks. Erhvervskort som betaling. Projektet vil også arbejde videre med muligheder alternative former til formidle af Plus- og Flextur og betalingen derfor, ligesom projektet vil også gå i dialog med Midttrafik og Region Midtjylland om at afsøge mulighederne for at bruge flexbus og andre mobilitetsformer som 1. Tilbringer trafik til knudepunkter på det regionale hovednet og 2. Egentlig pendlerkørsel mellem bopæl og arbejdsplads.
Leder af Kørselskontoret Roland Christiansen og seniorkonsulent Lars Oksbjerre deltager i behandlingen af punktet.
Lovgrundlag
LBK nr 537 af 19/05/2025: Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber
Indstilling
At udvalget for Vækst & Fællesskab godkender, at der sendes en ansøgning til Midttrafik om tilskud til projekt Kollektiv Trafik - Enkelt og Synligt.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte sagen som indstillet.
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Vækst & Fællesskab, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 180. Læs den originale sag hos kommunen.