Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 6. oktober, Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør

Fordeling af restbeløb fra § 6- og § 18-puljerne

Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at anbefalingen af model A til løbende uddeling af overskydende puljemidler godkendes.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for Sundhed og Omsorg indstiller,
at anbefalingen af model A til løbende uddeling af overskydende puljemidler godkendes.

Sagsfremstilling

1. Nuværende praksis for uddeling af puljerne
Der er et større administrativt arbejde forbundet med at gennemføre en ansøgnings- og
tildelingsproces ifm. § 6-puljen og § 18-puljerne, og processen gennemføres af den grund kun
én gang årligt. Foreninger og frivilliggrupper kan i perioden fra midt januar til midt februar
ansøge om økonomisk støtte til henholdsvis senioraktiviteter og frivilligt socialt arbejde efter
gældende kriterier for puljerne, bilag 1.
Muligheden for at søge økonomisk tilskud bliver annonceret i lokalavisen, på kommunens

hjemmeside, via mail til tidligere ansøgere samt via Frivilligcenter Helsingørs nyhedsbrev.
Derudover afholdes hvert år et informationsmøde om hver pulje, hvor potentielle ansøgere kan
få information om puljens formål, kriterier mv.
Der er nedsat et tildelingsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra både Frivilligcenter
Helsingørs bestyrelse og foreninger, der repræsenterer målgruppen for puljerne.
2. Forslag til uddeling af overskydende puljemidler efter årets uddeling
I det følgende præsenteres tre forskellige modeller til at uddele de overskydende midler efter
årets uddeling.
Administrationen anbefaler model A, der vil sikre en hurtigere tildeling til ansøgere samt
minimere den administrative opgave.
2.1. A: Løbende uddeling med godkendelse af vurderingsudvalget
Efter den årlige tildelingsproces kan foreningerne løbende ansøge om tildeling via eventuelle
overskydende midler fra puljen, indtil der ikke er flere midler tilbage i puljen.
Ansøgningerne vurderes og godkendes løbende, skriftligt af vurderingsudvalget ifht de
gældende kriterier. Omsorgs- og Sundhedsudvalget orienteres via. meddelelsessag ved
efterfølgende møde i udvalget.
Den løbende uddeling vil blive annonceret i forbindelse med den sædvanlige kommunikation
om puljerne samt være beskrevet på kommunens hjemmeside.
Fordelen er ved denne metode er at det giver en fleksibel arbejdsgang og at ansøgerne hurtigt
kan få et svar på deres ansøgning. Ulempen er at denne metode indebærer flere mindre
arbejdsgange og at ansøgningerne ikke vurderes samlet ift. det overskydende beløb i puljen.
2.2. B: Løbende uddeling med godkendelse af Omsorgs- og Sundhedsudvalget
Efter den årlige tildelingsproces kan foreningerne løbende ansøge om tildeling via eventuelle
overskydende midler fra puljen, indtil der ikke er flere midler tilbage i puljen.
Ansøgningerne vurderes og indstilles løbende, skriftligt af vurderingsudvalget ifht de gældende
kriterier. Omsorgs- og Sundhedsudvalget får indstillingen til godkendelse ved efterfølgende
møde i udvalget.
Den løbende uddeling vil blive annonceret i forbindelse med den sædvanlige kommunikation
om puljerne samt være beskrevet på kommunens hjemmeside.
Fordelen er ved denne metode er at udvalget får mulighed for at vurdere alle ansøgninger.
Ulempen er at denne metode indebærer flere mindre arbejdsgange og at ansøgningerne ikke

vurderes samlet ift. det overskydende beløb i puljen.
2.3. C: Ekstra ansøgningsrunde i efteråret
Efter årets uddeling kan foreningerne ansøge om de overskydende midler fra puljen ved en
ekstra ansøgningsrunde med en fastlagt ansøgningsfrist. Vurderingsudvalget vurderer alle
indkomne ansøgninger ifht de gældende kriterier og indstiller dem til en samlet godkendelse i
Omsorgs- og Sundhedsudvalget på det kommende møde i udvalget.
Den ekstra uddeling foretages kun, hvis der er over 5.000 kr. tilbage i den gældende pulje.
Den ekstra ansøgningsrunde vil blive annonceret i forbindelse med den sædvanlige
kommunikation om puljerne samt være beskrevet på kommunens hjemmeside.
Fordelen ved denne metode er at ansøgningerne vurderes samlet ifht det overskydende beløb
i puljen og at ansøgningerne håndteres i én politisk sag i stedet for flere. Ulempen er at
ansøgerne skal vente med svar på ansøgningen til efter ansøgningsfristen.
Administrationen ønsker endvidere at fremrykke ansøgningsprocessen, så den opstartes i
slutningen af året før selve bevillingsåret mhp. at foreninger kan modtage bevillinger i starten af
året. Denne ændring vil først blive implementeret i 2027, da det ikke kan nås i 2026.

Retsgrundlag
Ældreloven § 6.
Servicelovens § 18: Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale
organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt
arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Relation til vision og tværgående politikker
Helsingør Kommunes Vision 2030
Sundhedspolitik for Helsingør Kommune 2023-2030
Helsingør Kommunes Politik for et Værdigt Ældreliv, 2023-2026
Helsingør Kommunes Psykiatripolitik og –handleplan 2024
Helsingør Kommunes Handicappolitik 2024

Økonomi/Personaleforhold
Der er i 2026 et overskydende beløb efter årets uddeling på 7.900 kr. fra § 6-puljen og 48.112
kr. fra § 18-puljen, som kan uddeles i 2026.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.
BESLUTNINGER OMSORGS- OG SUNDHEDSUDVALGET 2026-2029 DEN 06-10-

Indstillingen godkendt.
Fraværende:
Menderes Acikel
Birgitte Bergman

Kilde: Helsingør Kommune, Omsorgs- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.