På dagsordenen 26. oktober, Byrådet, Helsingør
Forsyning Helsingør - garantistillelse for byggekredit i 2026
Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at der stilles lånegaranti for en byggekredit i 2026 og 2027 til Forsyning Helsingør Varme A/S på 129,6 mio. kr., jf. sagsfremstillingen og vedhæftede bilag.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der stilles lånegaranti for en byggekredit i 2026 og 2027 til Forsyning Helsingør Varme
- Hvem
- Byrådet, Helsingør Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles mandag 26. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,
1. at der stilles lånegaranti for en byggekredit i 2026 og 2027 til Forsyning Helsingør Varme
A/S på 129,6 mio. kr., jf. sagsfremstillingen og vedhæftede bilag.
Sagsfremstilling
Forsyning Helsingør Varme A/S ønsker at optage en byggekredit på 129,6 mio. kr. De har anmodet
Helsingør Kommune om garantistillelse for byggekreditten. Ansøgningen er vedhæftet som bilag.
Det fremgår af det fra Forsyning Helsingør Varme A/S tilsendte materiale, at der primært er tale om
investeringer i renoveringer på anlæggene i Hornbæk og på Mads Holms Vej og H. P. Christensens
Vej samt fornyelser og udbygning af ledningsnet til varmedistribution mv.
Baggrunden for anmodningen er, at selskabet ikke kan finansiere så stort et anlægsprogram med
egne likvide midler, indtil den almindelige lånoptagelse medio 2027. Varmeselskabet har tidligere
kunnet trække på koncernens øvrige likvide midler, men dette er ikke compliant længere, hvorfor det i
selskabets finansielle politik er fastlagt, at varmeselskabet ikke deltager i Cash Pool med andre af
koncernens selskaber.
Det er almindelig praksis, at fjernvarmeselskaber ved større investeringer optager byggekreditter i
KommuneKredit. Forsyning Helsingør har tidligere anvendt byggekreditter i forbindelse med
ombygning af Helsingør Kraftvarmeværk.
Forsyning Helsingør har oplyst, at investeringen ikke omfatter anlæg til produktion af el, hvilket
kommunen ikke kan stille garanti for.
1. Må kommunen stille garanti?
Kommunen har adgang til at stille garanti for lån og byggekreditter optaget af forsyningsselskaber til
nærmere fastsatte formål, jf. Lånebekendtgørelsen og sektorlovgivningen samt i kommunalfuldmagten.
Visse formål er kommuner dog afskåret fra at stille garanti for – f.eks. kommerciel el-produktion. Når
en kommune stiller garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal kommunen opkræve en
garantiprovision, der afspejler den økonomiske risiko, kommunen påtager sig ved garantistillelsen, jf.
nedenstående afsnit 3.
Garantien skal tillige være lovlig i forhold til den relevante sektorlovgivning. I dette tilfælde drejer det
sig om Varmeforsyningsloven (herunder især §2d og §2e).
Det fremgår af de relevante sektorlove, at kommunen kan stille garanti for låneoptagelse til finansiering
af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i forsyningsselskabet. Det vurderes, at ansøgningerne
omfatter sådanne aktiviteter.
Når en kommune stiller garanti for et lån til et forsyningsselskab, betyder det, at selskabet kan optage
lån i Kommunekredit, hvor renteniveauet er lavere end på det øvrige marked.
2. Belastning af lånerammen
Garantistillelsen belaster ikke kommunens lånemuligheder så længe det ansøgte lån, der stilles
garanti til, optages til anlægsudgifter eller driftsaktiver til de formål som er beskrevet i
lånebekendtgørelsen.
3. Garantiprovision
Nyere retspraksis slår fast, at når kommuner yder garantier, skal der opkræves en markedsmæssig
garantiprovision. Sker dette ikke, kan den manglende provision udgøre ulovlig statsstøtte til
forsyningsselskabet. Forsyningsselskabet risikerer at skulle tilbagebetale denne ulovlige statsstøtte til
statskassen. Det vil sige, at støttebeløbet hverken kommer kommunen eller forsyningsselskabet til
gode.
I bedømmelsen af risikoen ved garantier, har Center for Økonomi og Ejendomme på baggrund af
rådgivning fra BDO lagt vægt på følgende kriterier:
Belåningsgraden
Kommunens grad af indsigt og indflydelse
Tilslutningspligt m.m.
Lånets længde og type
Investeringens karakter
Der lægges desuden vægt på, om selskabet har ret til at opkræve udgifter via taksterne. Der lægges i
dette tilfælde særligt vægt på, at der er tale om en byggekredit der løber i ca. 1 år og at den i største
delen af perioden ikke er udnyttet fuldt ud. Vurderingen af det endelige lån vil blive sagsbehandlet på
lige vilkår med eventuelle øvrige anlægsinvesteringer der ønskes garanti for i første halvår af 2027.
Bedømmelsen af byggekreditten til Forsyning Helsingør Varme A/S kan ses i nedenstående skema.
Selskab Lån
(mio.
kr.)
Varme
A/S
Belåningsgrad Kommunens Tilslutningspligt Lånets
indsigt og
type og
indflydelse
længde
Høj
Delvis
Investering- Garantiens
provisionskarakter
sats (pct.)
1 år
Ledningsvariabel net mm.
rente
Garantiprovisionen opgøres ud fra restgælden og udvikling i risikoen ved årets udgang. Indtægten fra
garantiprovisionen falder, i takt med at selskaberne afdrager på lånene. Til gengæld reduceres
Helsingør Kommunes garantiforpligtelse også.
Når anlægsprojekterne er afsluttede og der skal optages endelig finansiering, skal der stilles en ny
garanti med udgangspunkt i de faktisk gennemførte arbejder og den endelige lånesum. Der vil således
ske en fornyet sagsbehandling, men udgangspunktet vil være, at Helsingør Kommune vil skulle stille
en garanti, da der med godkendelse af byggekreditten er en forventning om, at de endelige arbejder
og lån også godkendes. Forudsætningen er, at arbejderne overholder lovgivningen for kommunal
garantistillelse mm. Det må forventes at garantisatsen for det endelige lån vil blive højere, da lånets
løbetid bliver længere end for byggekreditten.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af
garantier m.v.
Lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024 om varmeforsyning.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Økonomi/Personaleforhold
Den opkrævede garantiprovision for byggekreditten kan give kommunen en indtægt i 2026 på op til
531.360 kr., som tilgår kommunekassen.
Da provisionen fastsættes ud fra restgælden og risikoen, afhænger det i dette tilfælde af hvor meget
der er trukket på kreditten ved årsskiftet.
Helsingør Kommune har gennem årene stillet en række garantier for lån optaget af Forsyning
Helsingør A/S og de til selskabet forbundne selskaber. Kort opstillet er der medio 2026 garanteret som
følger:
Alle beløb i hele 1.000 kr.
Forsyning Helsingør A/S (ultimo
Nye lån vedr. 2025
Nuværende
lån**
Ikke optagne lån
I alt
Byggekredit FH Varme A/S
Kommunen garanterer i alt for*
* I takt med afdragene på de eksisterende lån mindskes beløbet og vil ved årets udgang være lavere
end angivet her.
** Nuværende lån er fratrukket Norfors I/S’ andel af lånene og garantier i Helsingør Kraftvarmeværk
A/S.
Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation, høring eller borgerinddragelse.
BESLUTNINGER
Økonomi
- OG ERHVERVSUDVALGET 2026-2029 DEN 19-10-2026
Indstillingen anbefales.
Kilde: Helsingør Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.