På dagsordenen 26. oktober, Byrådet, Helsingør
Prioritering indenfor byggesagsområdet
Center for By, Land og Vand indstiller, 1. at det prioriteres, at byggeansøgninger der mangler tilladelser efter anden lovgivning afvises. 2. at det prioriteres, at mangelfulde byggeansøgninger, som ikke bliver fuldt oplyst efter første mangelbrev fra kommunen afvises. 3. at det det prioriteres, at alle byggeansøgninger gennem Byg og Miljø screenes eller afgøres indenfor 3 uger fra modtagelsen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Det prioriteres, at byggeansøgninger der mangler tilladelser efter anden
- Det prioriteres, at mangelfulde byggeansøgninger, som ikke bliver fuldt oplyst
- Det det prioriteres, at alle byggeansøgninger gennem Byg og Miljø screenes
- Hvem
- Byrådet, Helsingør Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles mandag 26. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Center for By, Land og Vand indstiller,
1. at det prioriteres, at byggeansøgninger der mangler tilladelser efter anden
lovgivning afvises.
2. at det prioriteres, at mangelfulde byggeansøgninger, som ikke bliver fuldt oplyst
efter første mangelbrev fra kommunen afvises.
3. at det det prioriteres, at alle byggeansøgninger gennem Byg og Miljø screenes
eller afgøres indenfor 3 uger fra modtagelsen.
Sagsfremstilling
DI’s erhvervsklimamåling, vurderer kommunernes erhvervsklima ud fra en lang række
parametre. Målingen omfatter blandt mange andre forhold, sagsbehandlingstider for
byggesager og tilfredshed med byggesagsbehandlingen. I erhvervsklimamålingen, vægter
byggesagsbehandlingstiden med 1,92 % af den samlede score. Se målingen i bilag 1.
DI offentliggør også specifikt de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på byggesagsområdet i
de danske kommuner. Se målingen i bilag 2.
Foreningen Bedre Byliv har desuden tilkendegivet, at kommunens sagsbehandlingstider på
byggesagsområdet bør være kortere.
På baggrund heraf er udarbejdet en redegørelse for, hvordan byggesagsbehandlingen foregår,
og hvordan der prioriteres i dag.
Desuden redegøres for, hvordan der kan prioriteres anderledes, for bl.a. at opnå en kortere
målt sagsbehandlingstid på byggeansøgninger.
1. Formålet med byggesagsbehandlingen
Det overordnede formål med byggesagsbehandling er at sikre, at nybyggeri, ændret
anvendelse af bygninger og nedrivning sker forsvarligt og overholder en lang række
bestemmelser om blandt andet sundhed og sikkerhed.
Der kan imidlertid ikke meddeles byggetilladelse, før tilladelser efter en lang række andre love,
som regulerer fast ejendom, er overholdt. Det gælder blandt andet planloven, vejlovgivningen,
naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og miljømålsloven.
Administrationen har derudover følgende mål med byggesagsbehandlingen:
At vejlede ansøgere, naboer og andre parter, så de kommer bedst og hurtigst muligt
gennem sagsbehandlingen og frem til en afgørelse.
At sikre, at der træffes korrekte afgørelser, som alle parter kan have tillid til og trygt
handle efter.
2. Byggesagens fire faser
Forløbet af en byggesag kan som udgangspunkt opdeles i fire faser. På Helsingør Kommunes
hjemmeside vejledes ansøgerne i, hvad de skal være opmærksomme på i hver af disse 4
faser. Hjemmesiden indeholder en omfattende vejledning i en byggesags forskellige faser.
Nedenfor er foretaget en kort opsummering af forløbet.
2.1. Før du søger byggetilladelse
I den indledende/afklarende fase stiller kommunen en række vejledningstilbud til rådighed for
borgerne.
Der er direkte adgang til kommunens byggesagsarkiv, hvor borgerne kan finde alle tidligere
sager og bygningstegninger for en ejendom. Arkivet bruges flittigt, og der fremsøges ca.
12.000 dokumenter i dette arkiv om måneden, fra borgere og erhvervsliv.
Via hjemmesiden kan ansøgerne booke en forhåndsdialog med en byggesagsbehandler og få
afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål, inden de indsender en byggeansøgning. I 2025 blev der
booket ca. 200 forhåndsdialoger. Dette er en service, som efterspørges i stigende grad.
Kommunen modtager desuden mange skriftlige forespørgsler fra ejere og potentielle købere,
som ønsker at få afklaret forskellige forhold, inden de søger om tilladelse.
Endeligt har kommunen en byggesags-telefon med telefontid fire dage om ugen, i alt 14 timer
om ugen. Her kan borgerne stille generelle spørgsmål, inden de søger om byggetilladelse.
Tilbuddene skal vejlede ansøgerne bedst muligt, så vejen til en tilladelse bliver så kort som
muligt, når ansøgningen er indsendt. Samtidig kræver tilbuddene administrative ressourcer at
servicere.
2.2. Søg byggetilladelse
Ansøgninger om byggetilladelse skal indsendes via den landsdækkende ansøgningsportal Byg
og Miljø. Dette fremgår direkte af lovgivningen. Portalen skal blandt andet sikre, at ansøgerne
møder ensartede krav på tværs af kommunerne og får ensartet digital vejledning om
ansøgningsprocessen. Formålet er desuden at sikre, at ansøgningerne er tilstrækkeligt oplyste
til, at de bør kunne behandles uden yderligere oplysninger.
Erfaringen i Helsingør Kommune er imidlertid, at over 70 % ansøgningerne ikke er tilstrækkeligt
oplyste, når de modtages. Der er tale om større eller mindre mangler. Det er derfor nødvendigt
at anmode om supplerende oplysninger før sagen kan behandles. I nogle tilfælde ad flere
omgange.
Mange sager kræver desuden tilladelser efter anden lovgivning, før der kan meddeles
byggetilladelse. Det gælder typisk dispensationer fra lokalplaner, udledningstilladelser,
overkørselstilladelser, landzonetilladelser, tilladelser efter naturbeskyttelsesloven og tilladelser
efter jordforureningsloven. Disse tilladelserne skal meddeles af andre afdelinger i kommunen
eller i nogle tilfælde af andre myndigheder, eksempelvis Kystdirektoratet, Vejdirektoratet eller
Slots- og Kulturstyrelsen.
I mange byggeansøgninger er disse tilladelser endnu ikke søgt eller meddelt. Den indsendte
byggesag afventer derfor, at de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning foreligger.
Byggesagsafdelingen oprettede i 2025 ca. 2.900 sager. Heraf var 621 ansøgninger om
byggetilladelse indsendt via Byg og Miljø. DI’s opgørelse af sagsbehandlingstiden omfatter
alene disse 621 sager. Det samme er tilfældet for kommunens tilfredshedsmåling.
2.3. Klar til at bygge
Når byggetilladelsen er meddelt, er ansøgeren klar til at bygge. I denne fase er det vigtigt, at
ansøgeren er opmærksom på at overholde de vilkår, der fremgår af tilladelsen.
Vilkårene kan ofte give anledning til spørgsmål om, hvordan disse skal forstås, og dermed
behov for yderligere vejledning.
2.4. Kom i mål med byggeriet
Når byggeriet er afsluttet og ønskes taget i brug, skal det færdigmeldes til kommunen, og
ansøgeren skal indsende al den dokumentation, der er krævet i byggetilladelsen.
Det er ofte en udfordring for ansøgerne at få indsendt al dokumentation, inden de ønsker at
tage bygningerne i brug. Det er imidlertid en forudsætning for en ibrugtagningstilladelse, at al
den krævede dokumentation er indsendt. De mest kritiske dokumentationer, som skal
indsendes før ibrugtagningstilladelse er forhold vedrørende statik og brand.
Der er derfor ofte en længere dialog med ansøger for at få alt dokumentation indsendt før der
kan meddeles ibrugtagningstilladelse, og byggesagen kan endeligt afsluttes.
Kommunen er efter lovgivningen forpligtet til at udtage 10 % af de større byggesager til
stikprøvekontrol, hvor den indsendte dokumentation gennemgås.
3. Målinger på byggesagsområdet
Der foretages både nationale målinger såvel som egne kommunale målinger på
byggesagsområdet.
3.1. Sagsbehandlingstid
Som led i den såkaldte servicemålsaftale, som er indgået mellem Staten og KL, foretages der
nationale målinger af sagsbehandlingstiden for byggesager indsendt via Byg og Miljø. I
Helsingør Kommune dannede 621 af de ca. 2.900 sager, der blev oprettet i 2025, grundlag for
målingen af sagsbehandlingstider.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Helsingør Kommune var 93 dage i 2025 mod 92
dage i 2024. Se bilag 2.
3.2. Tilfredshed med sagsbehandlingen
Helsingør kommune har i en årrække desuden på eget initiativ gennemført en
tilfredshedsmåling blandt ansøgere, som har sendt byggesager ind via Byg og Miljø.
Målingen for 2025 er vedlagt som bilag, incl. Kommentarrapport. Se bilag 3 og 4.
Den viser generelt stor tilfredshed med kommunens byggesagsbehandling blandt de ansøgere,
der har haft en byggesag hos kommunen.
Tilfredshedsmålingen er et kvalitativt supplement til den kvantitative opgørelse af
sagsbehandlingstiden.
Målingen giver kommunen mulighed for at få input til, hvor man kan forbedre sin service.
3.3. Afgørelser fra klageinstanser
Endelig fører kommunen statistik over klagenævnenes afgørelser i sager, hvor ansøgere eller
naboer har klaget over kommunens afgørelser, blandt andet efter byggelovgivningen. Se bilag
Formålet er at monitorere, om kommunen træffer korrekte afgørelser.
Den politiske målsætning er, at kommunen skal have medhold i mindst 80 % af de sager, der
påklages. I 85 % af sagerne i 2025 blev kommunens afgørelser stadfæstet. Se den vedlagte
orienteringsdagsorden til By-, Plan- og Trafikudvalget for 2025.
4. Muligheder for ændrede prioriteringer
4.1. Den nuværende prioritering
Administrationen prioriterer løbende de tilgængelige ressourcer mellem de ovenfor beskrevne
opgaver for at udnytte ressourcerne bedst muligt og undgå flaskehalse.
Overordnet prioriteres forespørgsler, ansøgninger om nybyggeri, ændret anvendelse af
eksisterende bygninger og nedrivningssager forud for sager om lovliggørelse og naboklager.
Klage- og lovliggørelsessager kan derfor ligge i flere år, før de bliver behandlet.
Det er administrationens vurdering, at jo større indsats der lægges i den indledende fase, »Før
du søger byggetilladelse«, desto større er sandsynligheden for, at de ansøgte projekter kan
realiseres. Vejledning om byggeansøgningen vurderes desuden at bidrage til større tilfredshed
blandt ansøgerne.
Hvis den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal nedbringes væsentligt i forhold til de 93 dage
i 2025, kræver det, at der allokeres flere ressourcer til behandlingen af byggeansøgningerne,
som indsendes via Byg og Miljø.
4.2. Mindre service/vejledning
Det kan ske ved at flytte ressourcer fra den indledende vejledning, vejledningen undervejs i
byggesagen eller arbejdet med at sikre grundlaget for en ibrugtagningstilladelse. Dette kan
eksempelvis ske ved at fjerne tilbuddet om forhåndsdialoger, fjerne muligheden for at ringe ind
til en byggesagstelefon.
Konsekvenserne af mindre vejledning må forventes at føre til lavere tilfredshed blandt
ansøgerne og mindre fyldestgørende ansøgninger, som tager længere tid at behandle. Det kan
derfor ikke forventes umiddelbart at give noget lettelse for hverken ansøgere eller kommunen
som myndighed.
4.3. Afvisning af sager
En anden mulighed er at afvise byggeansøgninger, hvor tilladelser efter anden lovgivning ikke
foreligger. Det vil være ansøgninger om tilladelser efter eks. planloven (landzonetilladelser),
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vejloven eller lignende.
Konsekvenserne heraf vil være, at ansøger må søge på ny, når de har opnået de pågældende
tilladelser. De vil heller ikke løbende i sagen kunne kontakte byggesagsbehandleren om deres
byggesag, men skal selv kontakte de personer i kommunen, som behandler den konkrete
særlovgivning, eller andre myndigheder. Ansøgerne vil således ikke blive ”holdt i hånden” på
samme måde som i dag.
Der må forventes en lavere tilfredshed blandt ansøgerne, når de ikke længere bliver vejledt i
forhold til øvrige lovområder, men bliver afvist med henvisning til at søge på ny.
Ansøgerne kan ikke umiddelbart forvente en kortere samlet sagsbehandling på deres
myndighedsgodkendelser. Den konkrete sagsbehandling af byggesagen i Byg og Miljø, må
dog forventes at blive kortere.
Det tilsigtede formål er, at ansøger bliver bevidst om, at vedkommende selv skal sørge for at få
søgt alle relevante tilladelser efter anden lovgivning, inden der søges byggetilladelse, så det
ikke er kommunens opgave at vejlede om dette.
4.4. Afvisning af mangelfulde ansøgninger
Det vil også være en mulighed, at kommunen er mere stringent med at afvise ansøgninger om
byggetilladelse, hvor der ikke indenfor en given frist sendes relevant materiale ind, for at kunne
behandle en ansøgning. Konkret kan det udmøntes i, at ansøgninger afvises og afsluttes, hvis
der ikke sendes relevant dokumentation ind, indenfor 3 uger efter at der er sendt et
mangelbrev i sagen.
Konsekvenserne heraf vil være, at ansøger må søge på ny, når de har fremskaffet relevant
materiale i sin sag. Det må forventes at give en lavere tilfredshed med byggesagsbehandlingen.
Det tilsigtede formål er, at ansøger bliver bevidst om at sikre, at indsende fuldt belyste
ansøgninger, eller sørge for at få indsendt fyldestgørende materiale efter første mangelbrev.
Det er administrationens vurdering, at ca. 70 % af alle sager er mangelfulde i større eller
mindre omfang ved modtagelse.
4.5. Hurtigere sagsbehandling af fuldt oplyste sager
Administrationen vil prioritere at optimere sagsgangen, og arbejde frem mod at screene
ansøgninger søgt via Byg og Miljø hurtigst muligt, og indenfor for maksimalt 3 uger.
For nye sager vil det kunne iværksættes pr 1. december, afhængig af Byrådets beslutning.
Konsekvenserne heraf vil være, at klage- og lovliggørelsessager vil blive nedprioriteret
yderligere, således at de i en periode slet ikke bliver håndteret, medmindre der er tale om
sikkerhedsmæssige eller sundhedsmæssige forhold.
Målet er, at fuldt belyste sager får deres afgørelser indenfor 3 uger.
Målet er, at sager der mangler tilladelser efter anden lovgivning eller er mangelfuldt oplyst,
hurtigt bliver afvist.
Målet er endeligt, at sagsbehandlingstiden målt på ansøger gennem Byg og Miljø bliver
kortere.
4.6. AI i byggesagsbehandlingen
Administrationen følger aktivt med i et landsdækkende AI storskalaprojekt, som er igangsat fra
statslig side på byggesagsområdet i samarbejde med kommunerne.
Storskalaprojektet starter op i efteråret 2026, og der skal iværksættes forsøgsprojekter frem til
2029, hvorefter der forventeligt er værktøjer, som kan gøres brugbare i kommunerne.
Når der foreligger AI værktøjer tilpasset byggesagsområdet, som eks. screeningsmoduler eller
andet, vil disse blive indarbejdet i sagsbehandlingen løbende.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Når der er truffet beslutning om prioriteringen på byggesagsområdet i Byrådet, vil dette blive
kommunikeret via kommunens hjemmeside, og i den dialog administrationen har med
borgerne ved diverse møder.
Der vil således også blive udarbejdet en kort vejledning, som kan blive uddelt i forbindelse med
forhåndsdialoger og andre møder.
Hvis Byrådet vælger at følge den samlede indstilling, forventes det, at beslutning kan
iværksættes fra 1. december 2026, for nye ansøgninger søgt via Byg og Miljø.
Administrationen vil løbende evaluere på prioriteringens effekt.
BESLUTNINGER BY-, PLAN- OG TRAFIKUDVALGET 2026-2029 DEN 01-10-2026
Michael Mathiesen (C) deltog som stedfortræder for Birgitte Bergman (C) og Bente Borg
Donkin (F) deltog som stedfortræder for Marianne Victor Hansen (F).
Ad 1
Indstillingen anbefales.
Ad 2
Et flertal, Betina Svinggaard (A), Knud Vinther Hansen, Janus Kyhl og Michael Mathiesen
(C), Mette Lene Jensen (V) samt Malthe Jacobsen (Ø) anbefaler indstillingen.
Bente Borg Donkin (F) stemte imod.
Ad 3
Indstillingen anbefales.
Fraværende:
Birgitte Bergman
Marianne Victor Hansen
BESLUTNINGER
Økonomi
- OG ERHVERVSUDVALGET 2026-2029 DEN 19-10-2026
Ad 1:
Indstillingen anbefales.
Ad 2:
Et flertal af udvalget, Benedikte Kiær (C), Jens Bertram (C), Thomas Horn (A), Knud
Mogensen (B), Stine Eising (I), Bergur Løkke Rasmussen (M), Ulla Kokfelt (O), Mette
Lene Jensen (V), Marlene Harpsøe (Æ) og Emilie Schumacher (Ø), anbefaler
indstillingen.
Noah James Donkin (F) undlod at stemme.
Ingen stemte imod.
Ad 3:
Indstillingen anbefales.
Kilde: Helsingør Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.