Orientering: Beredskab ved nedbrud af kritisk infrastruktur i Center for Sundhed og Omsorg

Indstilling

Center for Sundhed og Omsorg indstiller,
at orientering foretages.

Sagsfremstilling

Center for Sundhed og Omsorg har i tæt samarbejde med kommunens beredskabschef,
Center for Særlig Social Indsats og Bolig og Center for Økonomi og Ejendomme kortlagt
kritiske funktioner, der skal være fokus på, for at sikre fortsat drift af kritiske velfærdsopgaver
og støtte til borgere, særligt de mest sårbare grupper i tilfælde af nedbrud af kritisk infrastruktur
i op til tre døgn.
På nationalt niveau er der udarbejdet en række anbefalinger til at understøtte
beredskabsplanlægningen for sårbare borgere i landets kommuner og regioner (jf. bilag).
Anbefalingerne danner ramme for det igangværende arbejde med beredskabsplanlægning i
Center for Sundhed og Omsorg.

Konkret anbefales det at:
1. Beredskabsplaner opdateres med fokus på at sikre, at kritiske services til sårbare
borgere kan opretholdes i op til tre døgn.
2. Der udarbejdes en plan for kommunikation i krisesituationer – både ift. sårbare borgere
og deres pårørende og internt mellem relevante aktører.
3. Der skabes et overblik over sårbare borgere, hvilken hjælp de har brug for og en model
for prioritering af de mest sårbare borgere.
4. Faciliteter og procedurer robustgøres til håndtering af forsyningsafbrydelser i op til tre
døgn – særligt med fokus på strømafbrydelser.
5. Der udarbejdes en plan for håndtering af sårbare borgere med behov for kritiske
apparater.
6. Leverandører af kritiske services til sårbare borgere har de nødvendige planer for at
videreføre disse i en krisesituation. Det anbefales desuden, at kommuner og regioner
går i dialog med private virksomheder om beredskabsaftaler og sikring af forsyninger af
kritiske fornødenheder i krisesituationer mv.
7. Samarbejdet med frivillige og civilsamfundsorganisationer styrkes.
8. Der gennemføres øvelser af beredskabsplanerne for sårbare borgere – gerne på tværs
af kommune, region og stat.

1. Status for planlægningen i Center for Sundhed og Omsorg i henhold til anbefalingerne
1.1. Beredskabsplaner (Anbefaling 1 og 6)
1.1.1. Opdatering af kommunens beredskabsplaner
Kortlægningen af de kritiske funktioner og den angivne håndtering i tilfælde af nedbrud af kritisk
infrastruktur er indarbejdet i indsatskort (action card) i Beredskabsplanen for Center for
Sundhed og Omsorg (niveau II), som er opdateret i maj 2026. Beredskabsplanerne for de
decentrale enheder (niveau III) er under opdatering, hvor der også er en særlig
opmærksomhed på indsatser ved nedbrud af kritisk infrastruktur i op til tre døgn.
1.1.2. Beredskabsplaner hos private leverandører og regionen
Center for Sundhed og Omsorg har haft en drøftelse med de private leverandører for at sikre,
at de i deres beredskabsplaner har taget højde for håndtering af nedbrud af kritisk infrastruktur i
op til tre døgn og er i stand til at levere kritiske ydelser i en krisesituation. (Jf. Anbefaling 6).
Helsingør Kommunes beredskabschef er i dialog med regionen, for at sikre at borgere med
kritisk apparatur (fx ilt, hjemmedialyse), som regionen har ansvar for, også modtager hjælp i en
krisesituation.
1.2. Plan for kommunikation i krisesituationer (Anbefaling 2)

Center for Sundhed og Omsorg har som led i at sikre kriseparathed hos hjemmeboende
borgere udarbejdet guiden ”Klar til krise. I guiden anbefales borgere og deres pårørende at
anskaffe et hjemmeberedskab med medicin, vand, langtidsholdbar mad, lommelygte og ekstra
batterier samt evt. en powerbank og en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller.
Dette vil gøre det muligt at holde sig opdateret, hvis andre informationskanaler svigter, så
borgerne kan klare sig, hvis vand, strøm eller anden forsyning svigter i en periode. Det
anbefales også at have en plan for kontakt med pårørende og med øvrige ressourcer i
netværket (jf. bilag ”Klar til krise”).
Guiden udsendes sammen med et brev til borgere, der er visiteret til hjemmepleje. I brevet
gøres opmærksom på, at det er en god ide at anskaffe et mindre hjemmeberedskab og at
borgere, der selv er i stand til det – eller som har pårørende, der er i stand til det – selv skal stå
for det. Borgere der får hjælp til indkøb, vil kunne få hjælp til indkøb af hjemmeberedskab efter
samme kriterier, som kommunen bevilger øvrig hjælp til indkøb efter.
Private leverandører af madservice har udviklet ”hjemmeberedskabspakker” med
langtidsholdbar mad til tre døgn. Borgere, der er visiteret til hjemmeplejen orienteres om
muligheden for at købe disse ”prepping-pakker” samt pris.
i1.3. Overblik over sårbare borgere og en model for prioritering af de mest sårbare borgere
(Anbefaling 3)
En væsentlig del af planlægningen er at identificere de mest sårbare borgere samt udvikle en
model for prioritering af de mest sårbare borgere og kritiske indsatser i tilfælde af en krise.
De mest sårbare borgere er defineret som:
Borgere på plejehjem og midlertidige døgnpladser
Borgere i eget hjem med eldrevet livsvigtigt eller kritisk medicinsk udstyr.
Borgere i eget hjem, som er afhængige af hjælp fra kommunen og/eller regionen pga.
nedsat funktionsevne af fysisk eller psykisk karakter.
Borgere i eget hjem, der modtager kritisk hjælp i form af fx syge/hjemmepleje eller
madlevering.

1.3.1. Beredskab på plejehjem og midlertidige døgnpladser
Plejehjemmene har mad på køl og i fryser til to døgn og langtidsholdbar mad til et døgn. Alle
plejehjem har fået leveret kildevand. Der sikres løbende opdatering af lagre i forhold til
holdbarheden af disse.
Borgere på de midlertidige døgnpladser i sundhedshuset vil få leveret mad sundhedshusets
køkken, hvor der etableres nødgenerator (jf. anbefaling 4 robustgørelse af faciliteter).
Alle plejehjem har vådservietter og vaskehandsker. Ved forsyningssvigt af vand vil pleje- og
vask af borgere foretages med brug af vådservietter.

Plejehjem og døgnpladserne har egne lagre af
Førstehjælpskasser
Lyskilder til aften- og nattevagter (pandelamper, lanterner m.v.)
Sprøjter til manuel anvendelse af sonder (hvis aktuelt)
Lager af medicin*, hygiejneartikler og værnemidler.
Manuel pumpe til trykaflastende madrasser

*Med medicinlagre forstås borgerens egen beholdning af medicin. Det bør efterstræbes, at alle
borgere har til minimum tre døgn.
1.3.2. Beredskab for de mest sårbare borgere i hjemmeplejen
Der er udarbejdet prioriteringsmodeller, som skal understøtte hurtig identifikation af de borgere,
der af hensyn til helbred og førlighed har størst/kritisk behov for hjælp under en krise.
Aktualiteten af overblikket sikres via daglige opdateringer af kørelister fra omsorgssystemet.
Målet er at sikre, at kritiske omsorgs- og sundhedsopgaver kan videreføres, også hvis
almindelige kommunikations- og forsyningssystemer ikke er tilgængelige.
Rød prioritering:
Borgere, der anvender tryksårsmadrasser
Borgere med en palliativ indsats
Borgere, som skal vendes med jævne mellemrum
Borgere, som ikke selv kan udføre smerte- og medicinsk behandling
Borgere, der ikke selv er i stand til at gå på toilettet eller spise/tilberede måltider
Borgere, der anvender ble

Gul prioritering:
Demente borgere i eget hjem
Borgere med støttestrømper

Grøn prioritering:
Borgere, der er selvhjulpne ift. mad og toiletbesøg
Borgere, der har pårørende tilstede i boligen dagligt.

1.4. Robustgørelse af faciliteter til håndtering af strømafbrydelser i op til tre døgn (Anbefaling 4)
For at sikre håndtering af strømafbrydelser i Center for Sundhed og Omsorg i op til tre døgn,
skal der etableres stationære nødgeneratorer i Helsingør Sundhedshus og på plejehjemmet
Grønnehaven.
Etablering af nødgeneratorer i Sundhedshuset og Grønnehaven giver mulighed for at flytte
borgere med strømkrævende apparatur hertil enten fra eget hjem eller fra et andet plejehjem.
Desuden vil generatorerne sikre, at der kan udskrives kørelister til hjemmeplejen.
Der er desuden indkøbt og placeret mindre nødgeneratorer på samtlige af kommunens
plejehjem. Til hjemmeplejen og sociale botilbud er der indkøbt 15 powerbanks, som fordeles på
lokationerne.
Helsingør Kommunes Beredskab udarbejder en instruks for genopladning og opbevaring af
powerbanks og nødgeneratorer.
1.5. Håndtering af sårbare borgere med behov for kritiske apparater (Anbefaling 4 og 5)
Region Hovedstaden har ansvar for at håndtere borgere med hjemmedialyse og respiratorer
uanset om disse samtidigt får hjælp eller støtte fra kommunen. Borgere med highflow
iltbehandling (ca. 10 % af iltbrugerne) kan ligeledes have brug for akut hjælp. Helsingør
Kommunes Beredskab er i dialog med regionen om, hvordan de håndterer denne
patientgruppe, som ligeledes er deres ansvar.
Borgere med det mest strømkrævende udstyr kan, som nævnt ovenfor flyttes til sundhedshuset
og til plejehjemmet Grønnehaven, hvor der etableres nødstrømsgeneratorer. Flytning af
borgere og transport til og fra sundhedshuset og Grønnehaven samt indkaldelse af ekstra
personale koordineres af Center for Sundhed og Omsorgs Krisestab.
Helsingør Kommunes Beredskab kan formidle kontakt til forsvaret eller andre parter, som kan
hjælpe (eventuelt via Lokale Beredskabsstab hos Nordsjællands Politi), hvis der er behov for
yderligere kapacitet - eventuelt udkørsel til borgere i større køretøjer.
1.6. Dialog med private leverandører om sikring af forsyninger af kritiske fornødenheder i
krisesituationer (Anbefaling 6)
Center for Sundhed og Omsorg har haft møde med private leverandører af hjemmepleje for at
sikre, at de er i stand til at levere kritiske ydelser i en krisesituation. Desuden er der aftaler med
leverandører af madservice om levering af madservice i en krisesituation samt om levering af
fornødenheden til borgernes hjemmeberedskab (jf. anbefaling 2 ovenfor).
1.7. Samarbejdet med frivillige og civilsamfundsorganisationer (Anbefaling 7)
Det er oplagt at involvere frivillige og civilsamfundet i beredskabsopgaver – herunder hjælp til
etablering af hjemmeberedskab samt hjælp til borgere, der i en krisesituation ikke vil blive

prioriteret af kommunen.
Helsingør Kommunes seniorråd har rakt ud med tilbud om hjælp til beredskabsopgaver i
forhold til ældre og sårbare borgere.
Ud over seniorrådet vil andre frivillige organisationer, som Ældresagen, Røde Kors og
patientforeningerne være relevante at involvere i beredskabsopgaver.
1.8. Gennemførelse af øvelser af beredskabsplanerne (Anbefaling 8)
En del af den rettidige omhu og kriseparathed indebærer, at der planlægges og gennemføres
øvelser, der skal sikre, at medarbejdere og ledere er klar over roller og ansvarsområder, samt
hvordan de skal håndtere en hændelse eller risiko, der berører driften i Center Sundhed og
Omsorg.
I regi af Center for Sundhed og Omsorgs ledergruppe er der gennemført en ”papir-øvelse” i
forhold til kommunikation i krisesituationer (jf. Anbefaling 2). Der vil fremadrettet være fokus på
gennemførelse af øvelser på tværs af enhederne, hvor også medarbejdere involveres samt
øvelser på tværs af hele kommunen og evt. også på tværs af region og kommunen.

Retsgrundlag
Kommunens kriseberedskab er etableret med hjemmel i beredskabsloven og tilhørende
bekendtgørelser (LBK nr. 1741 af 19. december 2025), og hviler på sektoransvarsprincippet.
Kommunen har ansvar for at planlægge, forebygge, håndtere og genoprette kritiske funktioner
inden for eget ansvarsområde ved ekstraordinære hændelser, kriser og katastrofer.
Kriseberedskabet understøttes desuden af Beredskabsstyrelsens vejledninger om beredskabsog krisestyringsplanlægning.

Relation til vision og tværgående politikker
Beredskab ved nedbrud af kritisk infrastruktur i tre døgn er et supplement til Helsingør
Kommunes overordnede beredskabsplan (niveau I) og beredskabsplanen for Center for
Sundhed og Omsorg (niveau II). Samtidig skal indsatserne understøtte de lokale
beredskabsplaner på niveau III for centrets decentrale enheder herunder plejehjem,
hjemmepleje, akutteam og sundhedshus.

Økonomi/Personaleforhold
Byrådet i Helsingør Kommune har bevilget finansiering til etablering af nødgeneratorer i
sundhedshuset og på plejehjemmet Grønnehaven. Der er desuden bevilget økonomi til
etableringen af en nødgenerator på Kulturværftet.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Informationen til borgere i kommunen generelt varetages på tværs af organisationen med
kommunikationsafdelingen som ansvarlig. Her anbefales alle at etablere et mindre
hjemmeberedskab, så man kan klare sig selv med basale forsyninger i op til tre døgn.
Borgere, der er visiteret til hjemmepleje og deres pårørende informeres om, at sårbare borgere,
der modtager kritisk hjælp fra kommunen som udgangspunkt fortsat vil modtage kritisk hjælp

under en krise. Der informeres også om, at der vil være funktioner (fx rengøring), som ikke kan
opretholdes under en krise.
Center for Sundhed og Omsorg sikrer at medarbejdere har kendskab til håndtering af
krisesituationer ved nedbrud af kritisk infrastruktur. Der gennemføres øvelser på tværs af hele
kommunen og evt. også på tværs af region og kommunen.