Spring til indholdet
Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnHelsingørAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, By-, Plan- og Trafikudvalget, Helsingør

Ansøgning om midlertidig dispensation til helårsbeboelse

Center for By, Land og Vand indstiller, at der meddeles afslag på det ansøgte.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
By-, Plan- og Trafikudvalget, Helsingør Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på helsingor.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for By, Land og Vand indstiller,
at der meddeles afslag på det ansøgte.

Sagsfremstilling

Ejer søger om midlertidig dispensation til helårsbeboelse.
1. Ansøgningen begrundes med

Arne Hansen ønsker en midlertidig dispensation til at benytte sit sommerhus til
helårsbeboelse fra d. 1. november 2026 til 1. marts 2027.
Ansøger går på pension d. 1. april 2027 og opfylder derefter pensionist reglerne for
helårsbeboelse i sommerhus.

2. Center for By, Land og Vands bemærkninger
Kommunalbestyrelsen kan efter Planlovens § 40, stk. 2, dispensere fra forbuddet mod
helårsbeboelse i særlige tilfælde og kun som en personlig dispensation til ejeren og dennes
ægtefælle/samlever. Dispensationen bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere
anvendes til helårsbeboelse.
En ægtefælle eller samlever kan efter ejerens død fortsætte helårsbeboelsen på samme vilkår
som ejeren.
Ifølge Planlovens § 40, stk. 2, kan kommunen give personlig dispensation i særlige tilfælde,
hvilket efter praksis er:

Til ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og hoteller, restauranter og virksomhed
med uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt formål, når det har været
nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift.
Til personer der, i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, fejlagtigt af kommunen
har fået oplyst, at denne lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse.
Ved alvorlig sygdom og invaliditet, hvor en rimelig tilværelse kun har kunnet opnås i
sommerhuset.
I andre tilfælde, hvor særlige forhold efter en konkret vurdering taler for at fravige
forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse.

3. Center for By, Land og Vands vurdering
Det er centrets vurdering, at ansøger ikke opfylder nogen af de ovenstående kriterier, og at der
ud fra en samlet vurdering ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der kan udløse en
dispensation fra Planlovens § 40, stk. 2.
Hvis udvalget er indstillet på at meddele en dispensation som ansøgt, skal de vurdere, at der
er tale om særlige forhold, som efter en konkret vurdering taler for at fravige forbuddet, jf.
ovennævnte dot 4.

Retsgrundlag
Lov om planlægning § 40 stk. 1 og stk. 2.

Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.

Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring/borgerinddragelse.

Kilde: Helsingør Kommune, By-, Plan- og Trafikudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.