Besluttet 27. august, Kommunalbestyrelsen, Herlev
Frigivelse og prioritering af anlægsmidler til ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ 2026 samt omplacering af midler
I budget 2026 er der afsat 3,1 mio. kr. i anlægsmidler til ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, at prioritere 3,1 mio. kr., heraf 1 mio. kr., som anbefales overført til andre formål.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der frigives 2,5 mio. kr. fra anlægsbevillingen til ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ 2026 til gennemførelse af de i sagen prioriterede formål, jævnfør økonomiafsnittet.
- Der omprioriteres 0,5 mio. kr. fra ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ til Vedligeholdelsespulje til kommunale bygninger 2026, delprojekt Voksensociale tilbud til mindre vedligeholdelsesprojekter på Kagshuset og Hørkær m.v.
- Der omprioriteres 0,5 mio. kr. fra ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ til pulje til Én skole, én matrikel, én leder – Kapacitetstilpasning 2026, Delprojekt Afledte midlertidige bygningsudgifter til pavilloner, herunder leje, el, varme mm., til drift af pavillon til specialtilbuddet Kompetencen under Gl.
Og 3 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Herlev Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt. Ad 6.: Tiltrådt. Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 12. august 2026, pkt. 156: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt. Ad 6.: Tiltrådt. Beslutning fra Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget, 17. juni 2026, pkt. 67: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt. Ad 6.: Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At der frigives 2,5 mio. kr. fra anlægsbevillingen til ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ 2026 til gennemførelse af de i sagen prioriterede formål, jævnfør økonomiafsnittet.
2. At der omprioriteres 0,5 mio. kr. fra ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ til Vedligeholdelsespulje til kommunale bygninger 2026, delprojekt Voksensociale tilbud til mindre vedligeholdelsesprojekter på Kagshuset og Hørkær m.v.
3. At der omprioriteres 0,5 mio. kr. fra ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ til pulje til Én skole, én matrikel, én leder – Kapacitetstilpasning 2026, Delprojekt Afledte midlertidige bygningsudgifter til pavilloner, herunder leje, el, varme mm., til drift af pavillon til specialtilbuddet Kompetencen under Gl. Hjortespringskole
4. At der omprioriteres 0,5 mio. kr. fra ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ 2026 til Vedligeholdelsespulje til kommunale bygninger 2026, delprojekt tagrenovering af Saxbo.
5. At rådgiver- og entreprenørarbejderne udbydes i henhold til Tilbudslovens regler med tildelingskriteriet ”økonomisk mest fordelagtige bud” efter delkriterierne: Pris, kvalitet, og bæredygtighed.
6. At forvaltningen bemyndiges til at indgå og administrere kontrakterne med de vindende tilbudsgivere.
Sagsfremstilling
I budget 2026 er der afsat 3,1 mio. kr. i anlægsmidler til ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’. Midlerne er afsat til Juvelhuset, som er Herlev Kommunes botilbud for voksne med psykiske vanskeligheder.
Boliger i Juvelhuset med indgang og tekøkken Herlev Kommune har i 2025 etableret egen indgang og tekøkkener på fire boliger i Juvelhuset, i overensstemmelse med nutidige standarter for botilbud. Anlægsprojektet blev sat i bero, på grund af manglende afklaring af fremtidig godkendelse af boligerne fra Socialtilsynet i efteråret 2025. Socialtilsynet fremsendte en påtænkt afgørelse, men har på baggrund af Herlev Kommunes høringssvar tilbagetrukket denne. Imidlertid vil 1-rums beboelserne sandsynligvis ikke kunne godkendes som varige botilbud (efter Serviceloven §108), såfremt renoveringen fortsætter. Aktuelt afventes der svar fra Socialtilsynet om forventede udfald af forskellige kombinationer af renoveringstiltag. Herlev Kommune fortsætter derfor alene renoveringen af de tre boliger, som er 2-værelses boliger, som Socialtilsynet med sikkerhed kan godkende.
På denne baggrund kan budgettet for projektet reduceres for nuværende, hvor afklaring ikke er fuldstændig. Revideret budget for de tre boliger er på 1 mio. kr., og der afsættes yderligere 0,6 mio. kr. til øvrige tilpasninger, projektledelse og uforudsete udgifter. Såfremt der senere i år kan udføres yderligere forbedringer, vil dette kunne indgå som forslag til prioritering i puljen almindeligt bygningsvedligehold.
Tidsplan for udmøntning af egen indgang og tekøkkener i tre 2- værelses boliger i Juvelhuset Den forventede tidsplan for udmøntning af 1,6 mio. kr. til indgange og te-køkkener i tre 2-værelses boliger i Juvelhuset er som følgende:
Opstart efter sommerferien 2026. Projektering og tilbudsindhentning efterår 2026. Udførsel sidste kvartal af 2026 og første kvartal af 2027.
Det anbefales at de resterende 1,5 mio. kr. omplaceres til projekter, hvor der er behov for tilførsel af midler i 2026.
Omplacering af midler til tre bevillingsformål: 1. Omplacering af 0,5 mio. kr. til kompetencen. Der blev i 2025 opsat pavilloner til Kompetencen på Gl. Hjortespringsskoles grund. Midlerne skal dække ikke-budgetlagte omkostninger forbundet med leje og drift af pavilloner til Kompetencen, da der tidligere kun har været afsat midler til selve etableringen af pavillonerne. Kommunalbestyrelsen frigav den 18. februar 2026 midler til drift af pavilloner til Birkholmskolen og Elverhøj Skole fra puljen Én skole, én matrikel, én leder – Kapacitetstilpasning 2026, og hermed ansøges der tilsvarende om driftsmidler til pavilloner til Kompetencen. Midlerne anmodes overført til denne bevilling.
2. Omplacering af 0,5 mio. kr. til tagrenovering af Saxbo I forbindelse med renovering af keramikværksted og udstilling af keramik på Saxbo, blev der opdaget utætheder i taget. Projektet er dyrere end forventet, da kanapperne også er utætte og skal udskiftes. Kommunalbestyrelsen frigav 18. februar 2026 0,8 mio. kr. fra puljen til vedligeholdelse af kommunale bygninger til projektet tag Saxbo, så hermed bliver det samlede budget 1,3 mio. kr.
3. Omplacering af 0,5 mio. kr. til mindre anlægsprojekter under Voksensociale Tilbud. Da flere projekter på puljen til almindelige bygningsprojekt har vist sig underbudgetteret, er det ikke muligt at realisere alle projekter i kommunalbestyrelsens beslutning den 19. februar 2026. Derfor anbefales det, at projekter under Voksensociale tilbud finansieres af denne omplacering. Det drejer sig om følgende projekter i prioriteret rækkefølge: 1) Botilbud Højsletten: Vedligehold af træfacade/klimaskærm, sætningsskade i mur, 2) Rusmiddelcenter Kagshuset: Vedligehold af trægulv, væg toilet/møderum, 3) Job- og Aktivitetscenter Hørkær: indvendigt vedligehold og opgradering (tekniske anlæg og maling).
Lovgrundlag
Tilbudsloven og udbudsloven.
Økonomi
Der er samlet afsat 4,4 mio. kr. til anlægsprojektet Indgange/Tekøkkener Juvelhuset, heraf er 1,9 mio. kr. frigivet i 2025, og der har været et forbrug på 1,3 mio. kr. Der resterer således 0,6 mio. kr. af den frigivne bevilling, som prioriteres til Juvelhuset øvrige udgifter, jf. nedenstående tabel.
I budgettet er der endvidere afsat 2,5 mio. kr., som søges frigivet i denne sag. 1,0 mio. kr. søges frigivet til arbejder med Indgange og tekøkkener Juvelhuset, og de resterende 1,5 mio. kr. søges omprioriteret til øvrige anlægsbehov på andre anlægspuljer.
Forvaltningen anbefaler, at midlerne prioriteres som følgende: Projekt Juvelhuset ’Indgange/Tekøkkener Juvelhuset’ Renovering af tre to-værelses boliger: Etablering af egen indgang Etablering af tekøkken Ventilation i tekøkken samt ventilationsstyringsenhed Juvelhuset - øvrige udgifter Følgeudgifter til modernisering af Juvelhuset. Midlerne afsættes primært til projektledelse af projekter. Terrasser og tilpasning af hegn som følge af etablering af egen indgang. Projektledelse og rådgivning Rådgivning Uforudsete udgifter og øvrige udgifter Midler som søges omplaceret til andre anlægspuljer Delprojekt Afledte midlertidige bygningsudgifter til pavilloner, herunder leje, el, varme mm., Pulje til ”Én skole, én matrikel, én leder – Kapacitetstilpasning” 2026 Omplacering af midler til ikke budgetlagte udgifter i forbindelse med leje og drift af pavilloner til Kompetencen, specialtilbud under Gl. Hjortespringskole Delprojekt tagrenovering af Saxbo, Pulje til Vedligeholdelse af kommunale bygninger 2026 Omplacering af midler til merudgifter ved renovering af tag på Saxbo. Delprojekt Voksensociale tilbud, Pulje til Vedligeholdelse af kommunale bygninger 2026 Omplacering af midler til mindre til afholdelse af udgifterne vedligeholdelsesprojekter på Botilbud Hørkær, Kagshuset og Hørkær m.v. I alt
Beslutning
Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt. Ad 6.: Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 12. august 2026, pkt. 156: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt. Ad 6.: Tiltrådt.
Beslutning fra Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget, 17. juni 2026, pkt. 67: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt. Ad 6.: Tiltrådt.
Kilde: Herlev Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.