Herlev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 27. august, Kommunalbestyrelsen, Herlev

Vedtægtsændring for den selvejende institution Kantatehuset

Forvaltningen foreslår, at konstituering til bestyrelsen i daginstitutionen Kantatehuset sidestilles med kommunens andre dagtilbud og skoler, hvilket vil sige én observatør udpeget af Herlev Kommune pr. bestyrelse.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Herlev Kommune
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. Tiltrådt. Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 12. august 2026, pkt. 166: Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER, at konstituering til bestyrelsen i daginstitutionen Kantatehuset sidestilles med kommunens andre dagtilbud og skoler.

Sagsfremstilling

I forbindelse med hver kommunalbestyrelsesperiode konstitueres der observatører til Herlev Kommunes dagtilbud og skoler. Almindeligvis konstitueres der én observatør til hver bestyrelse. I dagtilbuddet Kantatehusets vedtægter fremgår det imidlertid, at der skal konstitueres to observatører.
Forvaltningen foreslår, at konstituering til bestyrelsen i daginstitutionen Kantatehuset sidestilles med kommunens andre dagtilbud og skoler, hvilket betyder, at der skal justeres i dagtilbuddets vedtægter, så der fremadrettet kun skal udpeges én observatør af Herlev Kommune.
Den nuværende tekst lyder: Bestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter og 2 repræsentanter fra Herlev Kommune alene med observatørstatus.
Konkret foreslås det, at §3 stk. 1 i vedtægterne ændres til følgende tekst: Bestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter og én repræsentant fra Herlev Kommune alene med observatørstatus.
Således består vedtægtsændringen i at ændre antallet af observatører udpeget af Herlev Kommune til den selvejende institution Kantatehusets bestyrelse.
Bestyrelsen i den selvejende institution Kantatehuset, har drøftet forvaltningens forslag og godkendt dette på et bestyrelsesmøde den 5. februar 2026, hvilket fremgår af vedhæftede bilag.
Det er kommunalbestyrelsen, der på sit konstituerende møde udpeger observatører til dagtilbuddenes bestyrelser. De to observatører behøver ifølge vedtægterne ikke at være medlem af kommunalbestyrelsen. Observatørerne udpeges for en 4-årig periode.
Herlev Kommunalbestyrelse udpegede på deres konstituerende møde den 4. december 2025 følgende to observatører, valgt i anført rækkefølge: Marie Topp (A) Gert Bukkjær (B)

Forvaltningen har rettet henvendelse til de to lister, med orientering om de af Kantatehusets ønskede ændringer. Liste A meddeler, at ville stille posten til rådighed for liste B. Liste B har meddelt, gerne at ville bibeholde posten.
Såfremt kommunalbestyrelsen tiltræder forslaget vil forvaltningen i samarbejde med den selvejende institution Kantatehuset ændre institutionens vedtægter, og det vil herefter, for resten af indeværende valgperiode, være Gert Bukkjær (B) der er observatør i bestyrelsen.
Lovgrundlag
Vedtægt for den selvejende institution Kantatehuset.

Økonomi

Intet at bemærke.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen

Beslutning

Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 12. august 2026, pkt. 166: Tiltrådt.

Kilde: Herlev Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.