Besluttet 7. oktober, Kommunalbestyrelsen, Herlev
Mindre opdatering af Vinter- og Renholdelsesregulativ for Herlev Kommune
Der skal tages stilling til godkendelse af et revideret Vinter- og renholdelsesregulativ for Herlev Kommune. Revisionen er alene redaktionel med henblik på, at sikre korrekt henvisning til lovgrundlag, og medfører derfor ingen ændringer i regulativets indhold eller gældende praksis.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Herlev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt. Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 30. september 2026, pkt. 209: Tiltrådt. Beslutning fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget , 21. september 2026, pkt. 112: Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at det reviderede Vinter- og renholdelsesregulativ godkendes.
Sagsfremstilling
Vinter- og renholdelsesregulativet opdateres med henblik på, at sikre at regulativet fortsat fremstår tidssvarende og let anvendeligt.
Opdateringen er af redaktionel karakter og indebærer ikke ændringer i regulativets materielle indhold. De bestemmelser og hjemler, som regulativet bygger på, er uændrede, og de samme paragraffer i lovgivningen er fortsat gældende. Ligeledes medfører opdateringen ingen ændringer i kommunens praksis, ansvarsfordeling eller serviceniveau for vintervedligeholdelse og renholdelse.
Opdateringen omhandler udelukkende, at måden ændres, hvorpå lovgrundlaget refereres. Fremadrettet henvises der ikke til konkrete bekendtgørelsesnumre, men alene til Vejloven og Privatvejsloven. Ændringen har til formål, at gøre regulativet mere overskueligt og robust over for fremtidige ændringer i bekendtgørelsernes nummerering, uden at det ændrer på de lovbestemmelser, regulativet hviler på.
Lovgrundlag
Regler for snerydning, glatførebekæmpelse og renhold på kommunens veje og stier er reguleret af vejlovens kapitel 8.
Økonomi
Sagen medfæører ikke bevillingsmæssige ændringer.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 30. september 2026, pkt. 209: Tiltrådt. Beslutning fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget , 21. september 2026, pkt. 112: Tiltrådt.
Kilde: Herlev Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.