På dagsordenen 4. november, Økonomi- og Planlægningsudvalget, Herlev
Frivillighedsprisen 2026
Modtageren af Frivillighedsprisen 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Planlægningsudvalget, Herlev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på herlev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at der tages stilling til, hvem der skal modtage Frivillighedsprisen 2026.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede den 11. september 2013, at Økonomi- og Planlægningsudvalget hvert
år skal udpege modtageren af Herlev Kommunes Frivillighedspris. Frivillighedsprisen skal være med til at
synliggøre og skabe opmærksomhed omkring det mangfoldige frivillige arbejde, der udføres i Herlev
Kommune, samt bidrage til at udvikle rammerne for den frivillige indsats.
Frivillighedsprisen uddeles ved Topmøde for Frivillige den 4. november 2026 i Herlev Medborgerhus.
Frivillighedsprisen uddeles til en person, gruppe eller forening/organisation, der har ydet en særlig
indsats på det frivillige område i Herlev Kommune, f.eks. ved at:
Øge engagement og virkelyst for frivillige og/eller foreninger i Herlev Kommune
Bidrage til at øge fokus på mulighederne i og værdierne ved frivilligt arbejde
Bidrage til at synliggøre det mangfoldige foreningsliv i Herlev Kommune
Styrke livskvalitet, glæde og trivsel for en gruppe af mennesker gennem frivillige aktiviteter
Iværksætte nyskabende tilbud eller aktiviteter inden for det frivillige foreningsliv
Skabe eller styrke samarbejdet foreninger imellem og/eller mellem foreninger og det lokale
erhvervsliv, Herlev Kommune eller andre aktører i lokalsamfundet
Tidligere har følgende modtaget Herlev Kommunes Frivillighedspris:
2013: Boligselskabernes bestyrelser i Hjortegården og Lille Birkholm I, II og III
2014: Jeanette Sørensen, B1973 Herlev
2015: Røde Kors, Herlev
2016: Lars Nybroe, Broen
2017: Lindehøj Sogns Menighedspleje v/ Lise Vognstrup
2018: Hjortegårdens Aktivitetsklub
2019: "Stafet for Livet"
2020: Natteravnene
2021: Herlev Løbe- og Atletikklub
2022: Jørgen Nielsen, Herlev Teater
2023: Ældre Sagen, Herlev Lokalafdeling
2024: Madkilden
2025: BMS Herlev Basketball
Der er informeret om muligheden for at indstille kandidater i Herlev Bladet, på Herlev Kommunes
hjemmeside, på foreningssiden GoHerlev, i nyhedsbrev samt ved mail til foreningerne.
Ved frist for indstilling af kandidater til frivillighedsprisen den 11. september 2026 var der indkommet 14
indstillinger på 10 kandidater. Til sammenligning modtog forvaltningen 10 indstillinger på ni kandidater i
2025 og otte indstillinger på otte kandidater i 2024.
Oversigt over kandidater og begrundelser for indstilling er vedhæftet som bilag. Indstillingerne er med
undtagelse af korrekturmæssige korrektioner videreformidlet i uredigeret form, så det er indstilleren eller
indstillernes egne ord.
Lovgrundlag
Ikke lovbestemt intern tilrettelæggelse af kommunens opgaver.
Økonomi
Der er i budget 2026 afsat kr. 10.000 til Frivillighedsprisen 2026. Vinderen modtager et diplom og
de 10.000 kr. til nye aktiviteter for det frivillige område i Herlev Kommune.
Beslutningskompetence
Økonomi- og Planlægningsudvalget
Kilde: Herlev Kommune, Økonomi- og Planlægningsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.