Spring til indholdet
Herning
Skift kommune
KøbenhavnHerningAlle kommuner

Besluttet 2. november, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Herning

Ansøgning fra Aarhus Universitet om midler til innovation og erhvervsudvikling

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus Universitet i Herning søger i lighed med tidligere år Herning Kommune om at indgå en tværkommunal resultatkontrakt for 2027.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

AU Herning har fokus på ingeniørvidenskab, teknologi og forretningsudvikling. Gennem
samarbejde med virksomheder, iværksætteri og brobygning til ungdomsuddannelser bidrager
universitetet til innovation, erhvervsudvikling og adgang til kvalificeret arbejdskraft i de syv
kommuner Midt- og Vestjylland.
I år har de syv kommuner bedt AU Herning om at tilføje, at resultatkontraktens aftalepunkter for
2028 justeres med henblik på at fremtidssikre aftalens relevans, det fælles ejerskab og
værdiskabelse i kommunerne.
Der er således aftalt en fælles proces for kommunerne og AU Herning ultimo 2026 og primo
2027 med henblik på at opnå dette.
Resultatkontrakten for 2027 viderefører indsatsen inden for virksomhedssamarbejde,
iværksætteri, innovation og brobygning.

Målene er, som i 2026, at:
mindst 80 bachelorstuderende deltager i nye projektforløb i de syv kommuner,

mindst 80 kandidatstuderende deltager i nye projektforløb i de syv kommuner,
der etableres mindst fem nye virksomheder i deres inkubationsmiljø; Business Factory,
der gennemføres mindst to innovationsprojekter i hver partnerkommune, og
AU Herning og kommunerne samarbejder om at øge kendskabet til AU Herning på de
gymnasiale uddannelser.
Målene i resultatkontrakten for 2026 forventes opfyldt inden årets udgang. Pr. september 2026
har 254 studerende således samarbejdet med i alt 70 virksomheder. Heraf er 44 virksomheder
placeret i Herning Kommune, og de har samarbejdet med i alt 117 studerende. Der er etableret
tre nye virksomheder i Business Factory og gennemført mere end 20 innovationsprojekter i
kommunerne.
Der er desuden gennemført brobygningsaktiviteter rettet mod de gymnasiale uddannelser, og
AU Herning har de senere år udvidet brobygningsindsatsen til også at omfatte
folkeskoleelever, der ligesom ungdomsuddannelseselever inviteres til en årlig Makers Fest i
september.
Resultatkontrakten indeholder desuden en række gensidige hensigtserklæringer: AU Herning
skal blandt andet have fokus på små og mellemstore virksomheder. Parterne skal arbejde for
flere virksomhedsprojekter, praktikpladser og mentorforløb for studerende samt styrke
samarbejdet med relevante klynge- og vidensorganisationer.

Økonomi

Herning Kommune har siden 2006 ydet støtte til konkrete erhvervsudviklingsaktiviteter på
AU Herning. Aktiviteterne er ydet med hjemmel i Lov om Erhvervsfremme §14, herunder
kompetenceudvikling, iværksætteri og innovation.

Udgiftsbudget 2027:

Company Connect
Programme
Løn
Øvrige
projektomkostninger
I alt

Business
Factory

Besøg i
kommuner

I alt

Finansieringsbudget 2027:

Finansieringsbudgettet er sammensat ved, at Herning Kommune bidrager med 1 mio. kr.
og derudover 166.000 kr. efter en nøgleberegning, der har sit udspring fra

landsdelscenterkommunetiden.

Kommuner

Fordeling

Herning

Holstebro

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Struer

Skive

Lemvig

I alt eks. Moms

Udgiften på i alt 1.166.000 kr. finansieres af de til formålet allerede afsatte midler på
Serviceområde 20, Administration, funktion 06.48.66 Innovation og ny teknologi i 2027.

Indstilling

DIREKTØREN FOR BY, ERHVERV OG KULTUR INDSTILLER,
at der bevilges 1.166.000 kr. i 2027 til de ansøgte erhvervsrettede udviklingsaktiviteter på
Aarhus Universitet i Herning, som finansieres af de til formålet allerede afsatte midler på
Serviceområde 20, Administration, funktion 06.48.66 Innovation og ny teknologi,
at administrationen bemyndiges til at indgå resultatkontrakten for 2027.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Kilde: Herning Kommune, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.