Spring til indholdet
Herning
Skift kommune
KøbenhavnHerningAlle kommuner

Besluttet 2. november, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Herning

Frigivelse af anlægsbevilling til mindre renoveringsprojekter på ejendomme

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 632.000 kr. i 2026 til mindre renoveringsopgaver på udlejnings- og andre ejendomme. Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

BoligerBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget anbefaler sagen til Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forvaltningen vurderer, at der er behov for følgende udbedringsprojekter i 2026:

Beskrivelse

Overslag

Løvbakkevej 32 (Naturskolen) - udskiftning af tag

Udlejningsejendomme - udskiftning af vaskerisystem

Udlejningsejendomme - indvendig reparation af trapper

Andre ejendomme - udskiftning af belysning til LED

I alt - overslagspriser

Ad. Løvbakkevej 32 - (Naturskolen) - udskiftning af tag

Løvbakke Naturskole er placeret i Løvbakkerne, hvor der findes to ældre murstensbygninger,
som begge er med eternit tag, (uden asbest). Tre af tagsiderne er uden problemer, men den
sidste side mod gården er i meget dårlig stand og giver vandindtrængen, hvorfor denne skal
skiftes sammen med alle tagrygninger.
Ad. Udlejningsejendomme - udskiftning af vaskerisystem

Det drejer sig om syv betalingssystemer i ejendommene H.C Ørstedvej 22-26, Herning,
Nørregade 13-15, Herning og Smedegade 13, Herning, da de systemmæssigt ikke længere
kan understøttes. Lejemålene har ikke vaskemuligheder i lejlighederne, hvorfor dette sker i
fælles vaskerum i kældrene. Det nuværende system er over 20 år gammelt, og en ny løsning
vil både sikre fremtidige vaskemuligheder for borgerne og mere effektiv administration,
herunder opkrævning m.v.
Ad. Udlejningsejendomme - indvendig reparation af trapper

På H.C Ørstedvej 22, Herning er de indvendige adgangsveje i form at trapper i meget dårlig
stand og giver farlige situationer for borgerne og plejepersonale. De indvendige trapper skal
derfor have ny belægning og kantskinner, og trapperne bliver samtidig slebet ned for rust.
Ad. Andre ejendomme - udskiftning af belysning til LED

På Serviceområde 03, Andre ejendomme, er der placeret en del mindre ejendomme både i
form af udlejning (eksempelvis H.C. Ørstedsvej 22-26 og Nørregade 11-15 i Herning), men
også til andre formål (eksempelvis Naturskolen Løvbakkerne). Som på de øvrige kommunale
ejendomme skal belysningen skiftes, da de gamle lysstofrør er udfaset. Derfor afsættes
beløbet til at starte op på udskiftning, så belysningen er fremtidssikret og samtidig giver en
økonomisk besparelse på strømforbruget.

Økonomi

Udgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 632.000 kr. i 2026 på Serviceområde 03
Kommunale Ejendomme, bevillingsprogram 200207 Pulje til renovering af bygninger i
Herning Kommune.
Der er tale om overslagspriser, og de nævnte beløb kan variere. Såfremt der er
overskydende budget efter udførelse af ovenstående opgaver, vil dette blive anvendt til
tilsvarende vedligehold eller renovering af de nævnte ejendomme.

Indstilling

MILJØ-, INFRASTRUKTUR- OG NATURUDVALGET INDSTILLER,
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 632.000 kr. i
2026 på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, nyt bevillingsprogram
at anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 632.000 kr. i 2026 på
Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, bevillingsprogram 200207 Pulje til
renovering af bygninger i Herning Kommune.

Beslutning

Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Kilde: Herning Kommune, Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.