Hillerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Hillerød

Tillæg 4 til Kommuneplan 2025 om skovrejsning - forslag - supplerende sagsfremstilling

Direktionen indstiller, at Plan og Byudviklingsudvalget indstiller til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen at: 1. vedtage forslag til tillæg 4 til Kommuneplan 2025 om skovrejsning med de anbefalede ændringer, jf. den supplerende sagsfremstilling 2. tage miljøscreeningsafgørelse om at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes til efterretnin 3. sende forslag til tillæg 4 til Kommuneplan 2025 i offentlig høring i 10 uger og holde et borgermøde.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Hillerød Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Kommunalbestyrelsen godkendte Økonomiudvalgets indstilling. Stedfortrædere: Stefan Stormskjold Madsen (C), Dorthe Aalholt (V) Dan Riise (V) og Charlotte Sørensen (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Indstilling til møde i Plan og Byudviklingsudvalget den 04-06-2026
Direktionen indstiller, at Plan og Byudviklingsudvalget indstiller til Økonomiudvalget at
indstille til Kommunalbestyrelsen at:
1. vedtage forslag til tillæg 4 til Kommuneplan 2025 om skovrejsning med de
anbefalede ændringer, jf. den supplerende sagsfremstilling
2. tage miljøscreeningsafgørelse om at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes
til efterretnin
3. sende forslag til tillæg 4 til Kommuneplan 2025 i offentlig høring i 10 uger og holde et
borgermøde.

Direktionen indstiller, at Natur, Miljø og Klimaudvalget udtaler sig til Plan og
Byudviklingsudvalget i sagen, herunder om ændringen i forslag til udpegningen af ønsket
skovrejsning på baggrund af udvalgets bemærkning om samspil med VE-anlæg i
forbindelse med godkendelse af analysegrundlaget, se afsnittet ’Genbesøg af
analysegrundlag med fokus på VE-anlæg’.
Direktionen indstiller, at Plan og Byudviklingsudvalget indstiller til Økonomiudvalget at
indstille til Kommunalbestyrelsen at:
1. vedtage forslag til tillæg 4 til Kommuneplan 2025 om skovrejsning
2. tage miljøscreeningsafgørelse om at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes
til efterretning
3. sende forslag til tillæg 4 til Kommuneplan 2025 i offentlig høring i 10 uger og holde et
borgermøde.

BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning i Natur, Miljø og Klimaudvalget den 05-05-2026
Udvalget anbefaler Plan og Byudviklingsudvalget at fastholde arealer til VE anlæg som
neutrale områder, undtaget ved særlige grundvandsinteresser, og at godkende de
forslåede ændringer til udpegningen.
Beslutning i Plan og Byudviklingsudvalget den 07-05-2026
Udvalget udsatte sagen med henblik på afklaring af spørgsmål fra udvalget.

Fraværende: Tue Tortzen (Ø)
Beslutning fra Plan og Byudviklingsudvalget, den 4. juni 2026, punkt 6:
Udvalget godkendte indstillingen med følgende ændring til teksten i svar ad 2, hvor
denne sætning udgår: "Det skal afvejes om den varige beskyttelse af grundvandet som
skovrejsning giver, skal prioriteres højere end klimaeffekten ved etablering af
energianlægget."
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 25:
Økonomiudvalget udsatte sagen.
Fraværende:

Annette Rieva (V)
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 24. juni 2026, punkt 14:
Økonomiudvalget godkendte Plan og Byudviklingsudvalgets indstilling.
Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C), Morten Meldgaard (C)
Fraværende:

Stine Østlund (C)

Sagsfremstilling

Supplerende sagsfremstilling efter møde i Plan og Byudviklingsudvalget den 07-05-2026
Formålet med den supplerende sagsfremstilling er at svare på spørgsmål fra Plan og
Byudviklingsudvalget. Spørgsmålene er kort gengivet her:
1. Kan kommunen give afslag på en ansøgning om skovrejsning i et neutralområde med

den begrundelse, at området i stedet bør friholdes til energianlæg? Og træffes afgørelsen
administrativt eller politisk?
2. Hvordan indgår opmærksomhed på grundvand, når kommunen skal afveje ønske om
energianlæg indenfor områder udpeget som ønsket skovrejsning, herunder kan
solcelleanlæg påvirke grundvandet negativt?
Svar ad 1: Kommunen kan på nuværende tidspunkt ikke afvise skovrejsning i neutralområder
med den begrundelse at området i stedet bør friholdes til solenergianlæg. Det skyldes, at der i
den gældende kommuneplan ikke er en udpegning til solenergianlæg i kommuneplanen, som
kan danne grundlag for en sådan afgørelse. Der kan fremover komme udpegning eller
rammebestemmelser for konkrete anlæg, hvis der udarbejdes lokalplaner herfor. I så fald vil
der kunne gives afslag på skovrejsning indenfor disse områder. Afgørelser i sager om
skovrejsning er tidligere truffet i forvaltningen.
Denne sætning fremgår i kommuneplantillægget: “Eventuel skovrejsning i neutralområder bør
særligt afvejes i forhold til fremtidige muligheder for større solenergianlæg.” Forvaltningen er
enige i at sætningen kan virke misvisende. Forvaltningen anbefaler, at sætningen slettes inden
forslag til tillæg 4 sendes i høring.
Svar ad 2: Der henvises til denne sætning i kommuneplantillægget: ”Ved ønske om
solenergianlæg inden for skovrejsningsområder i områder med sårbare og vigtige
grundvandsmagasiner, skal der ske en vurdering af balancen mellem energianlæg, CO2
reduktion og grundvandsbeskyttelse inden der gives mulighed for energianlæg med udpegning
af erstatningsarealer til skovrejsning.”
Sætningen handler om at skovrejsning generelt anses for at have en væsentlig og varig effekt i
forhold til at sikre sårbare grundvandsressourcer – i modsætning til energianlæg, som ofte
nedlægges efter 30 år. Denne effekt skal inddrages ved en beslutning om at tillade
energianlæg i et område med ønsket skovrejsning.
Forvaltningen anbefaler, at sætningen forenkles på følgende måde: ”Ved ønske om
solenergianlæg inden for områder, hvor skovrejsning er ønsket, skal der ske en afvejning i
forhold til grundvand. Det skal afvejes om den varige beskyttelse af grundvandet, som
skovrejsning giver, skal prioriteres højere end klimaeffekten ved etablering af energianlægget.”
I forhold til spørgsmål om solcelleanlægs potentielle påvirkning af grundvandet kan
forvaltningen oplyse at Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende solcelleanlæg
og grundvandsbeskyttelse. Her oplyses, at risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til
grundvandet fra solcelleanlæg generelt vurderes lille, men at det afhænger af hvilke materialer
der anvendes på de enkelte paneler. En eventuel påvirkning vil skulle belyses i forbindelse
med miljøvurdering af et konkret projekt.
Indstillingens punkt 1 er ændret på baggrund af spørgsmål 1. Øvrige indstillingspunkter er
uændrede.

Det fremgår af Kommuneplan 2025, at Kommunalbestyrelsen vil revidere skovrejsningstemaet
med fokus på klima inden næste kommuneplan (2029). Formålet med sagen er at vedtage
forslag til tillæg 4 til Kommuneplan 2025 om skovrejsning, at sende forslaget i offentlig høring
og holde et borgermøde.
Natur, Miljø og Klimaudvalget godkendte den 2. december 2025 en analyse af forslag til
supplerende områder til ønsket skovrejsning som grundlag for en revision af kommuneplanens
udpegning af skovrejsningsområder. Natur, Miljø og Klimaudvalget bemærkede, at samspil
mellem VE udpegning og skovrejsning skal vurderes i forbindelse med det nye
kommuneplantillæg.
Danmarks nationale skovprogram (2018) indeholder et mål om, at skov dækker 20-25 pct. af
Danmarks areal inden udgangen af 21. århundrede. Hillerød Kommune opfylder målet med ca.
25% eksisterende skov. I Aftale om et Grønt Danmark (2024) ligger et mål om, at der inden
2045 skal etableres 250.000 hektar ny skov i Danmark. Aftalen omfatter nye statslige
tilskudsordninger til skovrejsning.
Hillerød Kommune har en målsætning om, at kommunen vil være CO2 neutral inden 2040.
Revision af kommuneplanens skovrejsningstema er et led i at indfri Klimaplanens
handlingsplan pkt. 3.1.2: ”Understøtte skovrejsning i samarbejde med private og offentlige
aktører”.
I Kommuneplan 2025 er der allerede udpeget ca. 1.620 ha ønsket skovrejsning og ca. 5.825
ha uønsket skovrejsning. Store dele af kommunens landområde er hverken udpeget til ønsket
eller uønsket skov og er dermed såkaldte ’neutralområder’. De gældende udpegninger for
skovrejsning stammer overvejende tilbage fra Frederiksborg Amt. Det er et statsligt krav, at det
udpegede areal i kommuneplanen til områder, hvor skovrejsning er ønsket, som udgangspunkt
fastholdes eller forøges.
Med forslag til tillæg 4 ændres målet for skovrejsning, så reduktion af CO2 medtages som et
mål sammen med gældende mål om at sikre grundvands- og drikkevandsressourcen, skabe
bynære, rekreative områder og mere natur. Arealudpegningerne ændres, så der med tillægget
udpeges ca. 580 nye ha til ønsket skov i den vestlige del af kommunen. Samtidig flyttes en del
arealer fra ønsket til uønsket skov på grund af gældende beskyttelsesinteresser. Samlet set
øges udpegningen til ønsket skovrejsning med 75 ha i forhold til den gældende udpegning og
udpegningen til uønsket skovrejsning øges med 2.568 ha.
Med tillægget sker således en beskeden samlet forøgelse af udpegningen til ønsket
skovrejsning. Det vidner om de mange areal- og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Med
tillægget opdateres udpegningen i forhold til disse interesser, så den fremover i højere grad
omhandler områder, der reelt vil kunne udvikles til skov. Dermed udgør udpegningen et mere
tydeligt administrationsgrundlag, og det vil være mere gennemskueligt for ansøgere, hvor de
kan forvente at få tilladelse til skov.
Grundlaget for den foreslåede ændring af udpegningerne til skovrejsning er en analyse
godkendt i Natur, Miljø og Klimaudvalget. Resultatet af analysen med forslag til nye
udpegninger for henholdsvis ønsket og uønsket skov fremgår af udvalgssagen den 2.
december 2025. Analysen tager højde for en række principper for, hvor skov er uønsket, samt

en landskabelig og visuel vurdering af de resterende områders kapacitet for at rumme skov. De
områder, der vurderes at være i modstrid med skovrejsning, er bl.a. arealer udpeget til
bevaringsværdigt landskab, Unesco verdensarv, sø- og åbeskyttelseslinjer, Grønt
Danmarkskort (potentielle økologiske forbindelser for løgfrø), kirkeindsigtskiler og
råstofområder.
Genbesøg af analysegrundlag med fokus på VE-anlæg
Forvaltningen har genbesøgt analysens forslag til områder, hvor skovrejsning er ønsket, på
baggrund af Natur, Miljø og Klimaudvalgets bemærkning om VE-anlæg. Forvaltningen har set
på de arealer, hvor European Energy har ansøgt om solcelleanlæg og på fremtidige
placeringsmuligheder. Klimaplanen indeholder et mål om, at der lokalt produceres minimum
250 GWh el fra vedvarende energianlæg i 2030. Der er mange faktorer, der spiller ind på
arealbehovet for at kunne opnå dette mål, men et skøn er et areal på mellem 340-420 ha, hvis
man tager udgangspunkt i nuværende teknologi og kun regner med energi fra sol (ikke vind).
En kortlægning af neutrale områder for placering af solcelleanlæg, viser flere overlap med
analysens forslag til nye områder til ønsket skovrejsning. Forvaltningen anbefaler på den
baggrund, at arealer på i alt ca. 200 ha, der indgik i analysen, ikke udpeges som ønsket
skovrejsning i forslag til kommuneplantillægget af hensyn til fremtidig mulighed for VE-anlæg.
Desuden anbefaler forvaltningen, at et område på ca. 100 ha, som ikke indgik i analysen, da
dele af området indgår i projektområdet for Gørløse skov, udpeges til ønsket skovrejsning. Se
bilaget Notat, Samspil skovrejsning og VE-anlæg for forvaltningens vurdering af de konkrete
arealer, der er genbesøgt. De anbefalede ændringer er indarbejdet i vedlagte forslag til tillæg
Udpegningen af områder til ønsket skovrejsning vil potentielt kunne bidrage til målsætninger
om reduktion af CO2 og kvælstof i Grøn Trepart. Skovrejsningsområderne kan også bidrage til
at skabe sammenhæng mellem områderne i omlægningsplanen.
Dele af de nye udpegninger har sammenhæng med arealer kortlagt som grundvandsdannende
opland og forventes derfor at have en positiv effekt i forhold til grundvandsbeskyttelse. Det er
dog baseret på eksisterende kortlægning. Miljøstyrelsen er i gang med ny
grundvandskortlægning, som for Hillerød Kommune forventes færdig inden udgangen af 2026.
Se forslaget til kommuneplantillægget på Hillerød Kommunes digitale kommuneplan
Kommuneplantillæg 4 er digitalt og kan ses på Hillerød Kommunes digitale kommuneplan
2025. Kopier evt. stien til egen browser:
https://hillerod.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=45
En PDF af kommuneplantillægget er også vedlagt som bilag, men vi anbefaler at læse den
digitale version, da links ikke virker i PDF'en.
Til orientering vil forvaltningen inden offentliggørelse af forslag til Tillæg 4 sikre bedre læsbare
kort. Der har vist sig udfordringer med at visualisere de store datasæt på en enkel og let
aflæselig måde. Forvaltningen bruger derfor tiden parallelt med den politiske behandling til at
bearbejde kortene.

Miljøscreening
Forvaltningen har foretaget en screening af kommuneplantillægget og vurderer, at tillægget
ikke kan få væsentlig indflydelse på miljøet, og at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Afgørelsen om miljøvurdering vil blive offentliggjort samtidigt med planforslaget.
Screeningsafgørelsen er vedlagt som bilag.
Et udkast til screeningsafgørelsen har været i høring hos berørte myndigheder - uden
bemærkninger til selve afgørelsen. Hillerød Forsyning har bemærket, at området omkring
Freerslev Kildeplads bør udpeges til ønsket skovrejsning. Forvaltningen anbefaler, at området
fastholdes som uønsket skovrejsning, da området er udpeget som værdifuldt landskab.
Det videre forløb
Forvaltningen anbefaler, at planforslaget sendes i 10 ugers offentlig høring, og at der holdes et
borgermøde den 13. august 2026. Høringsperioden på 10 uger anbefales på grund af
sammenfald med sommerferien.

Retsgrundlag
Planloven, kapitel 4, Lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.05.2024.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Stedfortrædere: Stefan Stormskjold Madsen (C), Dorthe Aalholt (V)
Fraværende:
Dan Riise (V) og Charlotte Sørensen (C)

Kilde: Hillerød Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.