Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Hillerød
Ny høring fra Ankestyrelsen om håndhævelse af BNBO
Direktionen indstiller til Natur, Miljø og Klimaudvalget at indstille til Økonomiudvalget at indstille til Kommunalbestyrelsen at godkende udkast til udtalelse til Ankestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Kommunalbestyrelsen godkendte Økonomiudvalgets indstilling. Stedfortrædere: Stefan Stormskjold Madsen (C), Dorthe Aalholt (V) Dan Riise (V) og Charlotte Sørensen (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Natur, Miljø og Klimaudvalget at indstille til Økonomiudvalget at
indstille til Kommunalbestyrelsen at godkende udkast til udtalelse til Ankestyrelsen.
BESLUTNINGSFORLØB
Beslutning fra Natur, Miljø og Klimaudvalget, den 2. juni 2026, punkt 3:
Udvalget anbefaler indstillingen med bemærkning om, at det videre arbejde med sikring
af de boringsnære beskyttelsesområder skal ske hurtigst muligt, med brug af påbud, hvor
det er nødvendigt og med indkøb af de nødvendige kompetencer, så arbejdet ikke bliver
forsinket yderligere.
Fraværende:
Manuel Vigilius (C)
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. juni 2026, punkt 29:
Økonomiudvalget udsatte sagen.
Fraværende:
Annette Rieva (V)
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 24. juni 2026, punkt 17:
Økonomiudvalget godkendte Natur, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.
Stedfortræder: Peter Ingemann Bentsen (C), Morten Meldgaard (C)
Fraværende:
Stine Østlund (C)
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen anmodede i brev af 7. maj 2025 byrådet om en udtalelse vedrørende
kommunens beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er).
Baggrunden var, at Miljø- og Ligestillingsministeriet havde kontaktet Ankestyrelsen henholdsvis
den 1. april 2025 og 2. maj 2025 om Hillerød Kommunes manglende beskyttelse af
kommunens BNBO’er med behov for beskyttelsesindsats inden for den fastsatte frist.
Byrådet godkendte den 27. august 2025 en udtalelse til Ankestyrelsen, jf. bilag 1 og 2. I
udtalelsen oplyste Hillerød Kommune, at kommunen forventede, at 10 ud af 17 BNBO’er ville
være beskyttet inden udgangen af 2025, og at kommunen ville afvente Miljøstyrelsens
genberegning og fastlæggelse af de endelige placeringer ift. de resterende syv BNBO’er.
Hillerød Kommune har den 12. marts 2026 modtaget en supplerende høring ift. en mulig
tilsynssag, jf. bilag 3. Udkast til svar er vedlagt som bilag 4.
I høringen anmoder Ankestyrelsen Kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse, herunder en
status for Hillerød Kommunes beskyttelse af kommunens BNBO’er inden for to måneder.
Hillerød Kommune har efterfølgende fået udsat svarfristen til den 30. juni 2026.
Ankestyrelsen bemærker i høringen, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har gjort det klart, at
kommunerne lovmæssigt er forpligtede til at beskytte alle BNBO’er, hvor kommunens
risikovurderinger har vist et behov. Dette gælder uanset genberegning af BNBO. Ministeriet har
samtidig fastslået, at allerede meddelte påbud ikke skal trækkes tilbage ved ændret
BNBO‑afgrænsning, og at grundvands-beskyttelsen derfor også består, selvom
BNBO‑udpegningen bortfalder.
Tiltag
Hillerød Kommune har iværksat en række tiltag for sikre kommunens BNBO’er og overholdelse
af lovgivningen.
Status er, at Hillerød Kommune på nuværende tidspunkt har 15 BNB0’er med behov for
beskyttelse, og dermed ikke længere 17 BNBO’er, som kommunen oplyste Ankestyrelsen ved
sidste høringssvar. To BNBO’er er bortfaldet, idet der ikke var grundlag for en indsats ift. disse,
eksempelvis fordi den boring, som området skulle beskytte, ikke er i drift.
Hillerød Kommune har gennemført beskyttelsesindsatsen i ni ud af de 15 BNBO’er med
vurderet behov for indsats, svarende til 60 % opgjort efter antal. Opgjort efter areal er der
gennemført beskyttelse for ca. 93,5 % af det samlede BNBO‑areal med vurderet
beskyttelsesbehov.
For de resterende seks BNBO’er, hvor Hillerød Kommune har afventet genberegning, vil
Hillerød Kommune nu vurdere, hvorvidt risikovurderingerne skal ajourføres, hvilket forventes at
være gennemført i september.
Baggrunden for at ajourføre risikovurderingerne er, at de nuværende risikovurderinger er fra
2021, og der skal foretages en genberegning, samt at der efterfølgende er etableret
nødforbindelser, og der foreligger en ændret forsyningssituation.
Hillerød Kommune vil straks igangsætte processen med at meddele påbud eller forbud i de
BNBO’er, hvor der efter kommunens vurdering ikke skal ske ajourføring af risikovurderinger,
for at overholde lovgivningen. Dette dog forudsat, at der ikke kan indgås frivillig aftale.
Budgetbehov
Der er i budget 2026 og overslagsårene 2027‑2030 afsat ca. 500.000 kr. årligt til
BNBO‑arbejdet.
Forvaltningen har udarbejdet et foreløbigt overslag over udgifterne til de kommende
konsulentopgaver, baseret på tilbud fra landinspektør og ekstern konsulent samt erfaringer fra
nabokommuner.
Opgave
Konsulentarbejde (kr. eks.
moms) i 2026
Tinglysning
Erstatningsudbetalinger - panthaverhøringer
Risikovurderinger og udmøntning af BNBO‑beskyttelsen for
de resterende 6 BNBO’er
En del af de ni forbud, som Hillerød Kommune allerede har meddelt, er påklaget til
taksationskommissionen ift. erstatningens størrelse, og som følge heraf vil der komme en
udgift på op til ca. 1.480.000 kr. til procesomkostninger i forbindelse med taksation og evt.
overtaksation. Det er uvist, hvornår disse omkostninger falder men forventeligt mellem 20262028.
Der er således risiko for, at udgifterne kan ligge over budget, hvilket da vil blive taget med i de
kommende budgetopfølgninger. Natur, Miljø og Klimaudvalget har arbejdet med et
budgetønske til budget 2027 om flere ressoucer til grundvandsområdet, herunder arbejdet med
BNBO. Hvis dette vedtages, vil det give det nødvendige budget fremadrettet.
Retsgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 24 a og § 5 i bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af
aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO-bekendtgørelsen).
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt, men det vil
blive revurderet i forbindelse med kommende budgetopfølgning.
Beslutning
Kommunalbestyrelsen godkendte Økonomiudvalgets indstilling.
Stedfortrædere: Stefan Stormskjold Madsen (C), Dorthe Aalholt (V)
Fraværende:
Dan Riise (V) og Charlotte Sørensen (C)
Kilde: Hillerød Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.