Implementering af Folkeskolens Kvalitetsprogram

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børn og Familieudvalget tager orienteringen om status på
implementeringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram til efterretning.

Baggrund

Med aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram fra 2024 er der igangsat en omfattende
udvikling af folkeskolen med fokus på øget lokal frihed, styrket faglighed, mere praktisk
undervisning og bedre muligheder for at tilrettelægge skolen ud fra lokale behov. Aftalen
omfatter 33 initiativer, som implementeres gradvist frem mod skoleåret 2027/2028. En
væsentlig del af initiativerne trådte i kraft i skoleåret 2025/2026, mens enkelte initiativer først
implementeres i de kommende skoleår.Nedenfor følger en status på implementeringen af de
initiativer, som allerede er sat i kraft, samt en orientering om de kommende initiativer.

Initiativer implementeret som led i Folkeskolens Kvalitetsprogram
Juniormesterlære
Juniormesterlæreordningen blev indført fra skoleåret 2025/2026 og giver elever i 8. og 9.
klasse mulighed for at kombinere undervisning i folkeskolen med praktik i en virksomhed og
undervisning på en erhvervsskole. Tilbuddet er implementeret i overensstemmelse med de
politisk fastsatte rammer. Forvaltningen følger udviklingen i elevtilslutning og erfaringerne med
ordningen og forelægger en særskilt status for udvalget i november 2026.
Obligatorisk erhvervspraktik
Kravet om obligatorisk erhvervspraktik trådte i kraft fra skoleåret 2025/2026. I Hillerød
Kommune blev erhvervspraktik allerede gennemført for alle elever i 8. og 9. klasse, og
initiativet har derfor ikke medført væsentlige ændringer i den lokale praksis.
Lokale valgfag
Fra skoleåret 2025/2026 blev skolerne forpligtet til at tilbyde lokale valgfag svarende til 120
undervisningstimer enten i 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse. Skolerne arbejder aktuelt med
etablering og udvikling af lokale valgfag.
Ny timetalsfordeling

Den nye timetalsfordeling blev indført fra skoleåret 2025/2026. Som følge af ændringer i
fagrækken og de nye rammer for undervisningens organisering er timetallet i udskolingen
justeret, mens undervisningstiden i indskolingen og på mellemtrinnet er reduceret. Det betyder,
at eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet har fået færre undervisningstimer og færre fag,
mens eleverne i udskolingen har fået flere valgfag og flere muligheder for praktisk orienteret
undervisning. Formålet er at skabe mere ro, sammenhæng og fordybelse i skoledagen.
Skolerne har tilpasset organiseringen af undervisningen til de nye rammer. Timetalsfordelingen
indfases gradvist frem mod skoleåret 2029/2030.
Færre prøver og ny udtræksmodel
Fra skoleåret 2025/2026 blev antallet af obligatoriske prøver reduceret fra otte til seks, samtidig
med at de tidligere udtræksblokke blev samlet i én fælles udtræksblok. Skolerne har tilpasset
sig de nye prøvevilkår.
Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Fra skoleåret 2025/2026 blev det muligt at give karakterer på 6. og 7. klasse trin. Det er op til
den enkelte skoles leder, efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens
godkendelse, at beslutte, om skolen vil benytte sig af denne mulighed Skolelederne i Hillerød
Kommune besluttede i fællesskab ikke at benytte denne mulighed.

Skolens timebank og afkortning af skoledagen
Fra skoleåret 2025/2026 blev den understøttende undervisning erstattet af skolens timebank.
Timebanken giver skolerne større frihed til lokalt at prioritere ressourcer til læring og trivsel,
herunder målrettede indsatser for elever med faglige udfordringer. Samtidig blev skoledagen
afkortet i overensstemmelse med Byrådets beslutning, hvilket har givet skolerne større frihed til
lokalt at tilrettelægge undervisning og ressourcer inden for de gældende rammer.
Deltagelse i skoleudviklingssamtaler
Fra skoleåret 2025/2026 blev det et lovkrav, at en forældrevalgt repræsentant fra
skolebestyrelsen tilbydes deltagelse i skoleudviklingssamtalen. Dette var imidlertid allerede
praksis i Hillerød Kommune, og initiativet har derfor ikke medført ændringer i den lokale
gennemførelse af skoleudviklingssamtalerne.
Øget lokal frihed
Kvalitetsprogrammet medførte fra skoleåret 2025/2026 en række forenklinger og frihedsgrader
for skolerne. Blandt andet bortfaldt kravene om understøttende undervisning, lektiehjælp og
faglig fordybelse, daglig bevægelse, fuld kompetencedækning i indskolingen, den obligatoriske
projektopgave i 9. klasse samt læseplaner. Skolerne arbejder inden for de nye rammer med
fokus på at skabe lokale løsninger, der understøtter elevernes læring og trivsel.
Repræsentation af det lokale erhvervsliv i skolebestyrelserne
Fra indeværende skoleår 2026/2027 har skolebestyrelserne fået mulighed for at udpege
eksterne medlemmer fra eksempelvis det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelser eller
foreningslivet. Formålet er at styrke forbindelsen mellem folkeskolen og det omgivende
samfund samt bidrage til elevernes kendskab til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
Forvaltningen vil i dialog med skolerne følge, hvordan muligheden anvendes lokalt.

Forberedelse af kommende initiativer
Folkeskolens nye fagplaner
Som led i kvalitetsprogrammet erstattes de nuværende Fælles Mål af nye og mere enkle
fagplaner fra skoleåret 2027/2028. Forvaltningen og skolelederne har indledt drøftelserne af
den lokale implementering. Der er planlagt en fælles introduktion til arbejdet med de nye
fagplaner for ledere og ressourcepersoner primo 2027. Den videre implementering
tilrettelægges på baggrund af de nationale rammer og erfaringerne fra den indledende
introduktion.
Teknologiforståelse som toårigt valgfag
Fra skoleåret 2027/2028 får skolerne mulighed for at udbyde teknologiforståelse som et femte
toårigt praktisk-musisk valgfag i 7.-8. klasse og/eller 8.-9. klasse. Hvis faget udbydes som
obligatorisk praktisk-musisk valgfag i 7.-8. klasse, afsluttes det med prøve på linje med de
øvrige praktisk-musiske valgfag. Den første prøve forventes gennemført i skoleåret 2028/2029.
Vedlagte notat beskriver Hillerød Kommunes flerårige arbejde med teknologiforståelse,
herunder udviklingen af makerspaces, kompetenceudvikling af medarbejdere og skolernes
erfaringer med teknologiforståelse som undervisningsområde. Notatet er til de særligt
interesserede.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget tog sagen til efterretning.