På dagsordenen 4. november, Ældre, Social og Sundhedsudvalget, Hillerød
Reviderede hovedprincipper for GrønnegadeCentret - efter høring
Direktionen indstiller til Ældre, Social og Sundhedsudvalget at beslutte at godkende de reviderede hovedprincipper for GrønnegadeCentret.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre, Social og Sundhedsudvalget, Hillerød Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på hillerod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Ældre, Social og Sundhedsudvalget at beslutte at godkende de
reviderede hovedprincipper for GrønnegadeCentret.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2026, at udenbys borgere kan være medlem af
GrønnegadeCentret. Som konsekvens heraf skal GrønnegadeCentrets hovedprincipper
revideres og forelægges til Ældre, Social og Sundhedsudvalgets godkendelse. Ældre, Social
og Sundhedsudvalget besluttede den 7. oktober at sende forvaltningens forslag til reviderede
hovedprincipper i høring i Hillerød Seniorråd. Sagen skal her behandles på baggrund af
høringssvaret fra Hillerød Seniorråd.
Høringssvar fra Hillerød Seniorråd
Seniorrådet tilslutter sig udkastet til de reviderede hovedprincipper.
Det er Hillerød Seniorråds vurdering, at det har en positiv effekt på GrønnegadeCentret, at
udenbys borgere også har mulighed for at både at arrangere og deltage i aktiviteter. Det er
både positivt for det samlede udbud af aktiviteter og for GrønnegadeCentrets økonomi, idet alle
medlemmer betaler fuldt kontingent uanset deres bopæl.
Høringssvaret er vedlagt som bilag.
Nedenstående tekst er fra sagen, som Ældre, Social og Sundhedsudvalget behandlede den 7.
oktober 2026:
Hvis udvalget godkender de reviderede hovedprincipper, vil GrønnegadeCentrets vedtægter
også blive revideret, så det fremgår, at udenbys borgere kan være medlem af centret. De
reviderede vedtægter vil blive forelagt på GrønnegadeCentrets ordinære generalforsamling i
februar 2027.
Udkast til reviderede hovedprincipper for GrønnegadeCentret er vedlagt som bilag.
Nedenstående tekst fremgår i de nuværende hovedprincipper for GrønnegadeCentret. Tekst
markeret med kursiv er fjernet og fremgår ikke i udkast til de reviderede hovedprincipper:
"2. Målgruppe for medlemskab.
Alle borgere der er fysisk og psykisk selvhjulpne og bosiddende i Hillerød Kommune over 60 år
eller førtidspensionist, kan blive medlem af GrønnegadeCentret. Udenbys borgere kan ikke
være medlem af GrønnegadeCentret.
Medlemskab i GrønnegadeCentret ophører ved årets udgang ved fraflytning fra Hillerød
Kommune. Der opkræves betaling for medlemskort i overensstemmelse med regler fastsat af
Hillerød Kommune".
Foruden ovenstående er der konsekvensrettet i hovedprincipperne, så der står Hillerød
Kommunalbestyrelse frem for Hillerød Byråd samt Ældre, Social og Sundhedsudvalget frem for
Omsorg og Livskraftsudvalget.
Forretningsudvalget i GrønnegadeCentret har godkendt de reviderede hovedprincipper.
Opfølgning ift. udenbys borgere
Udenbys borgeres medlemskab af GrønnegadeCentret må ikke forhindre, at borgere bosat i
Hillerød Kommune kan blive medlem af centret.
Centerlederen og bestyrelsen i GrønnegadeCentret vil løbende vurdere, hvorvidt antallet af
udenbys borgere er passende, eller der er behov for at foretage justeringer. Hvis der er behov
for at foretage justeringer, skal dette besluttes politisk i Hillerød Kommune.
Retsgrundlag
Ikke relevant for sagen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Hillerød Kommune, Ældre, Social og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.