Besluttet 2. november, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Hjørring
Medfinansieringspuljen - behandling af ansøgning
Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget behandler en ansøgning til Medfinansieringspuljen fra Tårs-Ugilt IF Fodbold om 75.000 kr. til etablering af lysanlæg på en 11-mandsbane på Tårs Stadion.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget besluttede at bevilge 50.000 kr.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Til et mangfoldigt fritidsliv hører gode faciliteter. I Hjørring Kommune ejes og drives mange af
disse af det frivillige foreningsliv og de selvejende haller. Fritidsfaciliteter er ofte dyre at
etablere og kræver betydelige ressourcer i den daglige drift. Derfor er der årligt afsat 500.000
kr. i Hjørring Kommunes Medfinansieringspulje til vedligehold og etablering af faciliteter på
fritidsområdet.
Puljen yder tilskud til kommunens foreninger og selvejende haller med afsæt i Fritids- og
Folkeoplysningspolitikken ”Fritid og Fællesskab”.
Ved behandling af ansøgningerne lægges der blandt andet vægt på, om bevillingen
medfører et kvalitetsløft af faciliteten, skaber øget aktivitet, understøtter nye målgruppers brug
– særligt børn, unge, ældre og borgere med særlige behov – samt om faciliteten indgår i et
tværgående samarbejde og har et bæredygtigt driftsgrundlag. Det tilstræbes desuden, at
faciliteterne så vidt muligt kan tilgås af alle borgere. Det er en forudsætning, at ansøgere
bidrager med en medfinansiering til projektet.
De samlede kriterier kan ses i bilag 1.
Ansøgning fra Tårs-Ugilt IF Fodbold
Tårs-Ugilt IF Fodbold ansøger om 75.000 kr. fra Medfinansieringspuljen til etablering af
lysanlæg på den ene af foreningens to 11-mandsbaner på Tårs Stadion. I dag er der kun lys på
den ene bane, hvilket begrænser mulighederne for at finde tilstrækkelig tid til afvikling af
træning og kampe, når det bliver mørkt i efterårs- og vinterperioden.
Foreningen har 20 fodboldhold og omkring 250 medlemmer i alderen 2-år til superveteraner.
Foreningen oplyser, at de i efterårs- og vintermånederne har store praktiske udfordringer med
at finde trænings- og kamptider til alle hold med kun én oplyst 11-mandsbane. Et lysanlæg på
den anden 11-mandsbane skal give bedre mulighed for at fordele træning og kampe mellem de
to baner og forlænge den periode af året, hvor der kan spilles udendørs fodbold.
Lysanlægget vil derfor skabe bedre rammer for både frivillige, eksisterende medlemmer og nye
spillere. Anlægget skal efterfølgende drives og vedligeholdes som en del af foreningens
eksisterende faciliteter.
Den valgte løsning fra LEDlight Danmark omfatter otte LED-projektører og seks master på 18
meter. Tilbuddene på LED-armaturer og master udgør tilsammen 282.813 kr. Dertil kommer en
udgift på 50.000 kr. til støbning af fundamenter, samt 10.000 kr. til ingeniør og byggetilladelse.
Det samlede projektbudget er således opgjort til 342.000 kr. Elektrikerarbejdet sponsoreres af
en lokal elinstallatør og indgår derfor ikke i de kontante projektudgifter.
Tårs-Ugilt IF Fodbold bidrager med 100.000 kr. i egenfinansiering, mens Nord Energi har
bevilget 50.000 kr. til projektet. Ved en bevilling på 75.000 kr. fra Medfinansieringspuljen vil
projektet fortsat mangle finansiering på 117.000 kr., som foreningen vil søge ved andre puljer
og fonde.
Forvaltningen vurderer, at projektet lever op til Medfinansieringspuljens formål og kriterier.
Projektet medfører et kvalitetsløft af en eksisterende fritidsfacilitet og giver mulighed for øget
anvendelse af foreningens baner, hvilken kommer en bred medlemsgruppe til gavn.
Økonomi
Ved udbetaling af tilskud til fritidsfaciliteter får Hjørring Kommune refunderet 55 % af
momsen i henhold til bekendtgørelsen om momsrefusion for kommuner og regioner. Det
ansøgte beløb er i nedenstående oversigt reduceret med den moms, som staten godtgør.
Status på Medfinansieringspuljen:
Beløb som
udbetales til
foreningen (inkl.
moms)
Momsrefusion fra
staten til Hjørring
Kommune
Beløb i puljen
Medfinansieringspuljen
Allerede disponerede
midler
Ansøgning fra TUI
Restbeløb i
Medfinansieringspuljen
2026 ved bevilling på
75.000 kr. til TUI
Personale
Ingen bemærkninger.
Sundhed
Ingen bemærkninger.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BØRNE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN
INDSTILLER
at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget beslutter, om ansøgningen skal
imødekommes
Beslutning
Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget besluttede at bevilge 50.000 kr.
Christian Engen (V) deltog ikke under punktets behandling.
Claus Mørkbak Højrup (V) deltog ikke i mødet.
Bilag
- 1. Kriterier for Medfinansieringspuljen
- 2. TUI - ansøgning og bilag
Kilde: Hjørring Kommune, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.