Spring til indholdet
Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

Besluttet 2. november, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Hjørring

Økonomirapport 2, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget behandler Økonomirapport 2, som viser det forventede drifts- og anlægsregnskab for 2026 samt de ansøgte tillægsbevillinger med henblik på oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd. Udvalget godkender i øvrigt foreslåede omplaceringer indenfor sektorområderne.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Hjørring Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Et flertal i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkendte omplaceringer indenfor sektor børne- og familie og sektor fritid, jf. bilag 3.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen

Afstemning 4–4

  • For 4
  • Imod 4
  • Undlod 0

For

  • Lone Olsen (V)
  • Christian Engen (V)
  • Mathias Holger Nielsen (C)
  • Mia Povlsen (C)

Imod

  • Henrik Taagaard (A)
  • Sven Bertelsen (A)
  • Julie Vinther (A)
  • Erik Høgh-Sørensen (L)
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I henhold til Hjørring Kommunes Principper for Økonomistyring fremsendes Økonomirapport 2 for 2026 på Børne-, Fritids- og
Undervisningsudvalgets område til politisk behandling.
Forvaltningen har gennemgået forbrug og aktiviteter til og med september 2026 samt udarbejdet prognose for den resterende
del af året for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område for drift og anlæg.
Nedenstående fremgår det forventede driftsregnskab
Forventet driftsregnskab for 2026
Tabel 1
Børne-, Fritids- og
Undervisningsudvalget

Heraf
Forventet

Afvigelse

forventet

regnskabs-

korrigeret

overførsel til

budget 2026 budget 2026 resultat 2026

budget*

Vedtaget
I mio. kr.

Korrigeret

Ansøgte
Forventet bevillingsbudget-

mæssige

Rest-

afvigelse* ændringer afvigelse*

Undervisning

Dagtilbud

Børne- og Familie

Fritid

Udvalget i alt

* i afvigelseskolonner er (+) = merforbrug og (-) = mindreforbrug

Økonomirapport 2 på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område viser et forventet mindreforbrug på 28,9 mio. kr. i
forhold til det korrigerede budget.
Heraf forventes 18,8 mio. kr. overført til 2027.
Korrigeret for de forventede overførsler til 2027 udgør den forventede budgetafvigelse på udvalgsområdet et mindreforbrug på
10,1 mio. kr., der med økonomirapporten ansøges tilført kassen, hvorefter økonomirapporten samlet set viser balance.
De forventede overførsler til 2027 på 18,8 mio. kr. vedrører primært midler målrettet en række prioriterede indsatsområder i
form af 10. års psykiatriplan, forsøgsordning vedrørende tværgående ungestøtte, projekt vedrørende The Promise,
udviklingspulje til selvejende haller samt midler relateret til projekter finansieret via statstilskud eller fondsmidler, der strækker
sig over flere år. De pågældende overførsler kan primært henføres til Sektor Børne- og Familie og Sektor Fritid. Derudover
indgår overførsler efter gældende overførselsadgange relateret til skoler og øvrige institutioner indenfor udvalgsområdet.
Økonomirapport 2 viser i lighed med økonomirapport 1 større forskydninger på hhv. dagtilbudsområdet og børne- og
familieområdet.
På dagtilbudsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 11,7 mio. kr., der som nævnt i økonomirapport 1 primært skyldes
et fald i behovet for pladser i et dagtilbud. Faldet skal primært forklares med, at der i 2025 er født færre børn end antaget,
hvilket betyder, at behovet for pladser i dagtilbud på især 0-2 års området i 2026 er lavere end forudsat i budgettet.
Udover forskydningerne relateret til børnetallet viser økonomirapporten ligeledes mindreforbrug relateret til udsat skolestart
samt mellemkommunale betalinger.
Isoleret set medfører ovenstående en mindreudgift på ca. 9 mio. kr., der med økonomirapporten tilføres kassen. Faldet i
børnetallet har også haft betydning for budgetlægningen for 2027-2030, hvor rammerne til dagtilbudsområdet er nedjusteret

som følge af det lavere pladsbehov, derudover er budgettet til udsat skolestart ligeledes nedjusteret.
Udover ovenstående skal mindreudgiften på dagtilbudsområdet ligeledes forklares med, at det med økonomirapport 1 blev
besluttet, at 2,7 mio. kr. af tilførte midler relateret til børnepakken på dagtilbudsområdet jf. initiativforpligtigelsen skulle frigøres
til at bringe udvalgets samlede budget i balance. En andel af de frigjorte midler på 2 mio. kr. ansøges derfor med
økonomirapporten flyttet til Sektor Børne-, og Familie for at bringe Sektor Børne- og Familie i budgetbalance.
På Sektor Børne- og Familie viser økonomirapporten et samlet merforbrug på 2 mio. kr., når der er taget højde for forventet
overførsel til 2027. Med økonomirapport 1 var forventningen et samlet merforbrug på 11,5 mio. kr. Merforbruget er dermed
reduceret med 9,4 mio. kr.
Den primære årsag til udviklingen mellem økonomirapport 1 og 2 er, at der siden foråret både et sket et fald i antallet af
helårsanbringelser og at den gennemsnitlige udgift pr. anbringelse ligeledes er faldet i forhold til forventningen ved
økonomirapport 1. I forhold til den gennemsnitlige udgift pr. anbringelse forventes den med økonomirapport 2 at ligge på
niveau med de oprindelige budgetforudsætninger, mens forventningen ved økonomirapport 1 var en forøgelse på 43.000 kr.
pr. anbragt udover budgetforudsætningen.
På støttende indsatser viser økonomirapporten modsat anbringelsesområdet øgede udgifter på omkring 5 mio. kr. i forhold til
økonomirapport 1. Det øgede udgiftsniveau er primært relateret til flere børn og unge i støtteophold på institutioner samt flere
børn og unge i familiebehandling samt praktisk pædagogisk støtte.
På tabt arbejdsfortjeneste er der siden økonomirapport 1 sket et mindre fald i antallet af bevilgede timer pr. uge. Hvor
forventningen ved økonomirapport 1 var et bevilget timeantal på 3.216 timer pr. uge, er forventningen ved økonomirapport 2
et timeantal på 3.142 timer pr. uge. Der er dog fortsat tale om en stigning i forhold til de oprindelige budgetforudsætninger på
På Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets møde d. 2. november 2026 fremsendes jf. pkt. 5. sag vedr. godkendelse af
handleplan til imødekommelse af stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
Forventet anlægsregnskab 2026
Tabel 2
Samlet oversigt Økonomirapport 2

Forventet
Heraf
Ansøgte
Afvigelse
Forventet
Korrigeret regnskabsforventet
bevillingsRestkorrigeret
budgetbudget 2026 resultat
overførsel til
mæssige
afvigelse*
budget*
afvigelse*
mio. kr.
ændringer
Børne-, Fritids-, og Undervisningsudvalget
Samlet anlægsregnskab

* i afvigelseskolonner er (+) = merforbrug og (-) = mindreforbrug

Økonomirapport 2 på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. efter
overførsel til 2027 samt bevillingsmæssig ændring.
Overførslen til 2027 kan primært henføres til projekt vedrørende nødvendig vedligehold på skoleområdet, hvor der i 2026 har
været arbejdet med udbudsmaterialet. Det forventes, at projektet kan opstartes i foråret 2027 med fokus på udskiftning af tag
på Højene Undervisningssted samt udbedring af murværk på Sindal Undervisningssted. Det afsatte rådighedsbeløb på 10,6
mio. kr. overføres derfor til 2027 til opstart og færdiggørelse af projekterne.
På Hjørring Kulturskole er de nye faciliteter nu taget i brug og byggeriet er i sin afsluttende fase. Det resterende budget på
projektet overføres derfor til 2027 til afregning af de sidste projektudgifter, hvorefter projektet afsluttes. Med økonomirapport 2
forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr., som primært kan henføres til etablering af uforudset påkørselssikring omkring
bygningen. Det anbefales derfor, at der med økonomirapporten søges om en tillægsbevilling til håndtering af de uforudsete
udgifter.
På projekt vedrørende Børnehuset Svanen i Hjørring Øst forventes der i 2026 merudgift på 0,9 mio. kr., der overføres til 2027.
På projektet er der fortsat udestående afklaringer, som betyder at projektet endnu ikke kan afsluttes. Den endelige økonomi i
projektet håndteres i forbindelse med behandling af det endelige anlægsregnskab, hvor BDO foretager en udvidet
gennemgang af projektet i forbindelse med revisionen af det endelige anlægsregnskab.
For uddybende beskrivelse af de enkelte projekter henvises til bilag 2.

Lovgrundlag
Hjørring Kommunes principper for økonomistyring

Lovbekendtgørelse nr. 13 af 5. januar 2026 (den kommunale styrelseslov) § 45

Økonomi

Med økonomirapporten ansøges om flytning af 2,027 mio. kr. fra Sektor Dagtilbud til Sektor Børne- og Familie mens
samlede 10,149 mio. kr. tilføres kassen.
Derudover ansøges der til Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets godkendelse om omplaceringer mellem
serviceområderne indenfor Sektor Børne- og Familie og Sektor Fritid til håndtering af mer- og mindreudgifter indenfor
sektorerne.
Endeligt ansøges med økonomirapporten om bevillingsmæssige tilpasninger for både 2026 og 2027 relateret til en
række projekter finansieret ved enten statstilskud og fondsmidler. Bevillingerne har samlet set 0-virkning.
Der henvises i øvrigt til bevillingsoversigten jævnfør bilag 3.

Personale
Ingen bemærkninger

Sundhed
Ingen bemærkninger

Indstilling

DIREKTØREN FOR BØRNE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN INDSTILLER
at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkender omplaceringer indenfor sektor børne- og familie og sektor
fritid, jf. bilag 3
at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkender økonomirapport 2 og oversender til videre behandling i
Økonomiudvalg og Byråd, herunder ansøgte tillægsbevillinger jf. bilag 3.

Beslutning

Et flertal i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkendte omplaceringer indenfor sektor børne- og familie og
sektor fritid, jf. bilag 3.
Erik Høgh-Sørensen (L) stemte imod med følgende begrundelse: ”Kunne ikke godkende økonomirapporten, fordi den
unødigt fjerner millioner af kroner fra folkeskoler, dagpleje og familiesager på trods af forværrede forhold i kommunen.”
Erik Høgh-Sørensen stillede følgende ændringsforslag:
”I tillæg til Socialdemokratiets ændringsforslag foreslår Vendelbolisten endvidere at fastholde de overskydende midler på
budget 2026 og bruge disse målrettet til:
1. Bevarelse Deutsche Haus, English House, Matematikkens Hus.
2. Oprettelse af et nyt, målrettet og kommunalt dækkende program til undervisningsforbedringer i kommunens
folkeskoler jf. PISA-problemerne og de nationalt påpegede kvalitetsproblemer i Hirtshals.”
For stemte: Erik Høgh-Sørensen (L).
Imod stemte: Lone Olsen (V), Christian Engen (V), Mathias Holger Nielsen (C), Mia Povlsen (C), Henrik Taagaard (A),
Sven Bertelsen (A) og Julie Vinther (A).
Henrik Taagaard (A) stillede følgende ændringsforslag:

”Med dette ændringsforslag tilføres kassen et mindre beløb end budgetteret i Økonomirapport 2, hvorved der kan ske en
udsættelse af lukningen af Station Victor med 6 måneder, med henblik på at afdække muligheden for anden
finansiering, fra enten region, stat eller ved ændringer i den aktuelle opgaveløsning i Hjørring kommune.
Udskydelsen finansieres derved ved at nedsætte beløbet som tilføres kassen i forbindelse med udvalgsområdets
budgetterede mindreforbrug. Beløbet der overføres til 2027 fastholdes.”
For stemte: Henrik Taagaard (A), Sven Bertelsen (A), Julie Vinther (A) og Erik Høgh-Sørensen (L).
Imod stemte: Lone Olsen (V), Christian Engen (V), Mathias Holger Nielsen (C) og Mia Povlsen (C).
Der blev stemt om Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget kunne godkendte økonomirapport 2 og oversende til videre
behandling i Økonomiudvalg og Byråd, herunder ansøgte tillægsbevillinger jf. bilag 3.
For stemte: Lone Olsen (V), Christian Engen (V), Mathias Holger Nielsen (C) og Mia Povlsen (C)
Imod stemte: Henrik Taagaard (A), Sven Bertelsen (A), Julie Vinther (A) og Erik Høgh-Sørensen (L)
Claus Mørkbak Højrup (V) deltog ikke i mødet.

Bilag

  • 1. Økonomirapport 2 - 2026, drift
  • 2. Økonomirapport 2 - 2026, anlæg
  • 3. Bevillingsoversigt til Økonomirapport 2 - 2026

Kilde: Hjørring Kommune, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.