Besluttet 2. november, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Hjørring
Orientering om valg til frokostordning
Hjørring Kommune skal hvert andet år give daginstitutionerne mulighed for valg af frokostordningen. Der blev foretaget valg i 2024, og dermed er der valg i 2026. Børn-, Fritids- og Undervisningsudvalget orienteres om gennemførelsen af valget i 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, Hjørring Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Alle børn i kommunale daginstitutioner og privatinstitutioner skal have et sundt frokostmåltid
alle hverdage ifølge dagtilbudsloven §16 a. Hjørring kommune tilbyder derfor et sundt
frokostmåltid til alle børn i samtlige daginstitutioner i Hjørring kommune gennem mulighed for
tilvalg af frokostordning.
Konkret drives frokostordningerne ved, at Hjørring Kommune har indgået aftale med Fru
Hansens Kælder om, at Fru Hansens Kælder laver og leverer maden til de institutioner, der har
valgt frokostordningen.
Institutionerne skal gennemføre valg af frokostordning mindst hvert andet år. Da der sidst blev
fortaget valg til frokostordning i august /september 2024, er der i august/september 2026
gennemført valg for perioden 1. januar 2027 til 31. december 2028. Valget af frokostordning
gennemføres lokalt blandt forældre i de enkelte institutioner.
Resultatet af valget i 2026, blev at 28 enheder har ønske om at være omfattet af
frokostordning, hvilket er fem enheder mere end der allerede har frokostordning. De nye
institutioner, der ønsker frokostordning er:
Børnehuset v. Bjergene Børnehave
Børnehuset v. Kilden Børnehave
Børnehuset Kingo Vuggestue og Børnehave
Børnehuset Bagterp Vuggestue
Et samlet overblik over valget til frokostordning 2026 findes i bilag 1.
Når der er fortaget valg af frokostordning, skal det efterfølgende sikres, at de nødvendige
forhold omkring køkkenfaciliteter er til stede. Dette vil særligt berøre de institutioner, der i 2024
ikke valgte frokostordning og som ikke har etableret modtagerkøkkener. For at klargøre
køkkenerne til modtagerkøkkener, vil det typisk være udskiftning af hårde hvidevare samt
andre små justeringer.
Kommunen sørger for, at køkkenerne klargøres til modtagerkøkkener.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven § 16 a, § 16 b stk. 2
Økonomi
Udgiften til ændringer af køkkenfaciliteterne håndteres via den fælles
vedligeholdelsespulje under Økonomiudvalget.
Frokosttaksten
Forældrebetalingen for frokostmåltidet er pr. 1. januar 2027:
For børnehavebørn: 733 kr. om måneden i 11 måneder. (juli er betalingsfri)
For vuggestuebørn: 623 kr. om måneden i 11 måneder. (juli er betalingsfri)
Forældrebetalingen opkræves som en særlig frokosttakst samtidig med
institutionstaksten.
Der ydes søskende- og fripladstilskud til frokosttaksten efter samme regler som til
institutionstaksten.
Personale
De ekstra personaleressourcer, der skal tilføres til varetagelse af opgaver i forbindelse med
frokostordningen, finansieres via frokosttaksten.
Sundhed
Ingen bemærkninger.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BØRNE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN
INDSTILLER
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Claus Mørkbak Højrup (V) deltog ikke i mødet.
Bilag
- Bilag 1 - valg til frokostordning 2026
Kilde: Hjørring Kommune, Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.