Spring til indholdet
Hjørring
Skift kommune
KøbenhavnHjørringAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget, Hjørring

Tilpasning af samarbejdsaftale med Frivilligcenter Hjørring

Som en del af Budget 2027-2030 blev det besluttet at ændre det kommunale tilskud til Frivilligcenter Hjørring, så det matcher den statslige grundfinansiering. Denne ændring medfører et behov for at tilpasse samarbejdsaften mellem Frivilligcenter Hjørring og Hjørring Kommune.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget, Hjørring Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på hjoerring.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Siden etableringen af Frivilligcenter Hjørring i 2011 har Frivilligcenter Hjørring og Hjørring
Kommune indgået en samarbejdsaftale, som bl.a. beskriver rolle- og ansvarsfordelingen
mellem parterne på en række centrale områder. Af samarbejdsaftalen fremgår det bl.a., at
Frivilligcenter Hjørrings primære rolle er at udvikle, støtte og synliggøre det frivillige sociale felt
i Hjørring Kommune.
Af samarbejdsaftalen fremgår det også, at Hjørring Kommune yder et årligt tilskud til
Frivilligcenter Hjørring. Dette tilskud er en forudsætning for, at frivilligcenteret kan opnå
grundfinansiering fra Social- og Boligstyrelsen, og skal som minimum svare til den statslige
grundfinansiering.
Hjørring Kommune har hidtil ydet et højere tilskud end den statslige grundfinansiering. I 2026
var det kommunale tilskud ca. 110.000 kr. højere end den statslige grundfinansiering.
Med vedtagelsen af Budget 2027-2030 blev det besluttet af tilpasse det kommunale tilskud til
frivilligcenteret, så det fra 2028 matcher den statslige grundfinansiering. Dog vil der allerede fra
2027 ske en regulering af det kommunale tilskud svarende til 60.000 kr.
Denne ændring af det kommunale tilskud kræver en tilpasning af samarbejdsaftalen mellem
Frivilligcenter Hjørring og Hjørring Kommune. Forslag til tilpasset samarbejdsmodel fremgår af
bilag 1.
I samme ombæring har administrationen foretaget mindre sproglige rettelser i
samarbejdsaftalen, f.eks. tilføjelse af Barnets Lov og Ældreloven.
Forslag til slettet tekst er overstreget mens tilføjet tekst er skrevet med rødt.
Den tilpassede samarbejdsaftale skal også forelægges bestyrelsen for Frivilligcenter Hjørring til
godkendelse på bestyrelsesmødet 24. november 2026.

Lovgrundlag

Af Serviceloven § 18, Barnets Lov § 17 og Ældreloven § 7 fremgår det, at
kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.

Økonomi

Med vedtagelsen af Budget 2027-2030 indfases en besparelse, så Hjørring Kommunes
tilskud fra 2028 matcher grundfinansieringen, som pris- og lønreguleres årligt.
I 2027 vil Hjørring Kommunes tilskud til Frivilligcenter Hjørring udgøre 459.417 kr. mens
den statslige grundfinansiering udgør 405.263 kr.

Personale
Ingen bemærkning.

Sundhed
Ingen bemærkning.

Indstilling

DIREKTØREN FOR SUNDHED, ÆLDRE OG HANDICAP INDSTILLER
at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender forslag til tilpasset
samarbejdsaftale mellem Frivilligcenter Hjørring og Hjørring Kommune

Bilag

  • 1. Forslag til tilpasset samarbejdsaftale mellem Frivilligcenter Hjørring og Hjørring
  • Kommune

Kilde: Hjørring Kommune, Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.