Høje-Taastrup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 11. august, Plan- og Miljøudvalget, Høje-Taastrup

9. I - Frigivelse af anlægsmidler til den gule by - PMU

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at det resterende rådighedsbeløb i 2026 på 10,05 mio. kr. frigives til omdannelse af byrum i den gule by.

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Miljøudvalget, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. PLAN- OG MILJØUDVALGET DEN 11-08-2026 Anbefales. Udvalget bestiller et notat om, hvorvidt der har været krævet bod/dagbøder ifm. forsinkelsen af projektet, samt om hvordan administrationen forventer at anvende bod/dagbøder ved anlæggelsen af Nordtorvet. Endelig ønskes belyst hvordan et reduceret projekt på Nordtorvet påvirker kommunens medfinansiering. Notatet ønskes før sagens behandling i Økonomiudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at det resterende rådighedsbeløb i 2026 på 10,05 mio. kr. frigives til omdannelse af byrum i den gule by.

Sagsfremstilling

Arbejdet på sydtorvet og banebroen er gennemført. De trafikale forhold på sydtorvet er blevet forenklet, så parkeringen nu er samlet i den sydlige, skyggefulde del af torvet. Det har frigivet plads til solrige opholdsrum i den nordlige del af torvet. Torvet har fået ny beplantning, belysning og belægning, og cykelforholdene er forbedret ved at skabe en tydelig cykelsti øst om Thorstårnet. Banebroen er opgraderet med bedre belysning, inventar og belægning. Cykelparkeringen er forbedret med nye stativer og i den nordlige del er en del af betondækket nedrevet, mens resten er lukket af for at øge trygheden.
Nordtorvet var planlagt som næste etape, men ATP satte projektet i bero i forbindelse med salg af deres ejendomme. Den nye ejer, Stensdal Group, overtog ejendommene i marts 2026 og bakker op om behovet for en fornyelse af torvet. De ønsker dog at gennemføre projektet i to etaper, da de ikke kan medfinansiere hele deres andel nu. Derfor skal der arbejdes videre med en nedskaleret første etape, som fortsat lever op til de bærende principper i projektet. Projektet for nordtorvet handler om at skabe et grønt og trygt byrum. Parkeringen samles i torvets sydvestlige del, og den nuværende rundkørsel omdannes til en lige vej, hvilket frigiver plads til det grønne byrum og ophold.
Projekterne finansieres ligeligt mellem kommunen og de tre grundejere. Den samlede anlægsinvestering er på 36,1 mio. kr. og Byrådet har budgetlagt 18,05 mio. kr. til den kommunale medfinansiering. I april 2023 frigav Byrådet 8 mio. kr. til at igangsætte arbejdet på sydtorvet. Der har været en mindre merudgift forbundet med projektet pga. vintervejr, slagger i jorden og fordi udskiftning af loftsplader krævede specialtilpasning. Det forventes dog at det

samlede budget fortsat kan overholdes.

Økonomi

Der er samlet afsat 18,05 mio. kr. til kommunal medfinansiering af projektet i den gule by. Der er hidtil frigivet 8,0 mio. kr. Det indstilles, at det resterende rådighedsbeløb, som er afsat i 2026, frigives til den sidste del af projektet.

Beslutning

PLAN- OG MILJØUDVALGET DEN 11-08-2026 Anbefales. Udvalget bestiller et notat om, hvorvidt der har været krævet bod/dagbøder ifm. forsinkelsen af projektet, samt om hvordan administrationen forventer at anvende bod/dagbøder ved anlæggelsen af Nordtorvet. Endelig ønskes belyst hvordan et reduceret projekt på Nordtorvet påvirker kommunens medfinansiering. Notatet ønskes før sagens behandling i Økonomiudvalget.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Plan- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.