6. I - Justering af vejledende rådighedsbeløb - ASU

Indstilling

at Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget og Økonomiudvalget godkender forslag om at justere de vejledende rådighedsbeløb for borgere omfattet af lov om aktiv socialpolitik, jf tabel 2

Sagsfremstilling

Et rådighedsbeløb er ikke en selvstændig ydelse. Det er et vejledende beløb, som sagsbehandlingen bruger til at vurdere, om en borger har økonomisk mulighed for selv at betale en udgift. Beløbet skal dække almindelige leveomkostninger som mad, tøj, transport, telefon og fritid. Rådighedsbeløbet har betydning i flere typer sager. Det bruges ved ansøgninger om enkeltydelser efter aktivloven, ved personlige tillæg efter pensionslovgivningen og ved vurdering af, om en borger kan betale huslejen i en bolig, som kommunen ønsker at anvise. Derfor har niveauet både betydning for borgerens mulighed for at få hjælp og for kommunens mulighed for at finde en bolig, som borgeren realistisk kan bo i.

De nuværende beløb i Høje-Taastrup Kommune blev senest fastsat i 2007. Omregnet til 2026niveau er de vejledende beløb:

Tabel 1: Nuværende vejledende rådighedsbeløb (2026-niveau) Efter lov om aktiv socialpolitik

Enlig

Ægtepar

Samlevende*

*Samlevende vurderes typisk som personer, der bor sammen som par. Det vil sige at rådighedsbeløbet for par er 2 gange 3.888 kr. og derfor samlet på 7.776. kr. Er der ikke tale om et par, så anvendes rådighedsbeløbet på 3.888 kr.

For borgere omfattet af lov om aktiv socialpolitik anvendes der desuden et børnetillæg på mellem 753 kr. og 1.531 kr. afhængigt af barnets alder og situation. For borgere i botilbud anvendes et lommepengebeløb på 2.000 kr. for 18-24-årige og 2.400 kr. for borgere på 25 år og derover. Administrationen foreslår, at disse beløb fastholdes.

En sammenligning med andre vestegnskommuner viser, at Høje-Taastrup Kommunes rådighedsbeløb er højt. For enlige ligger kommunens rådighedsbeløb 612 kr. over gennemsnittet. For ægtepar ligger beløbet 1.492 kr. over gennemsnittet. Det betyder, at kommunen i dag anvender et højere økonomisk pejlemærke end flere sammenlignelige kommuner. Det nuværende niveau giver særligt udfordringer ved boliganvisning. Når rådighedsbeløbet er højt, bliver færre boliger vurderet betalbare for borgere med lave ydelser. Det kan gøre det sværere at anvise borgere til en bolig, også selv om boligen i praksis kan være den bedst mulige løsning. Det kan især have betydning for borgere, der opholder sig på herberg, krisecenter eller i andre midlertidige løsninger.

De høje beløb kan også påvirke udgifterne til enkeltydelser og udslusningstillæg. Når borgerens økonomi vurderes op mod et højt rådighedsbeløb, vil flere sager kunne fremstå som om, borgeren mangler økonomisk råderum. Det kan føre til flere ansøgninger og flere bevillinger, end hvis niveauet var bedre tilpasset de nuværende ydelses- og boligforhold. Administrationen vurderer derfor, at der er behov for at justere beløbene for borgere omfattet af lov om aktiv socialpolitik. Administrationen foreslår følgende nye vejledende rådighedsbeløb:

Tabel 2: Forslag til nye vejledende rådighedsbeløb (2026-niveau) Efter lov om aktiv socialpolitik

Hjemmeboende under 30 år

Enlig på mindste- eller grundsats

Ægtepar og *samlevende på mindsteeller grundsats

*I det nye forslag om rådighedsbeløb foreslås ægtepar og samlevende sidestillet.

Forslaget skal gøre vurderingen mere enkel og mere realistisk. Det skal samtidig give bedre mulighed for at anvise boliger, som borgeren samlet set kan betale, og skabe en mere ensartet praksis ved behandling af ansøgninger om enkeltydelser.

Rådighedsbeløbene er fortsat vejledende. Kommunen skal derfor altid lave en konkret og individuel vurdering. Der kan være særlige forhold, som betyder, at en borger alligevel skal have hjælp, selv om rådighedsbeløbet umiddelbart ligger over det vejledende niveau. Omvendt kan der også være udgifter, som ikke vurderes rimelige eller nødvendige.

Samlet vurderer administrationen, at de nuværende rådighedsbeløb er højere end i flere sammenlignelige kommuner og ikke længere afspejler udviklingen i ydelser, boligudgifter og boliganvisning. De foreslåede ændringer om at nedjustere beløbet giver et mere tidssvarende grundlag for sagsbehandlingen.
Administrationen anbefaler, at ændringerne gælder for nye sager fra 01-01-2027.

Økonomi

De foreslåede ændringer vurderes samlet set at have begrænset økonomisk betydning for Høje-Taastrup Kommune.
Forslaget forventes samlet at være omtrent udgiftsneutralt, men med en mindre forskydning mellem typer af bevillinger. Et lavere rådighedsbeløb kan føre til færre eller mindre bevillinger til f.eks. tandbehandling, elregninger og andre faste udgifter. Omvendt kan der i enkelte sager ydes mere hjælp til boligindskud, når det understøtter udslusning til egen bolig. Høje-Taastrup Kommune har fra januar til juli 2026 haft 254 ansøgninger om enkeltydelser. Heraf har 37 pct. fået bevilget hjælp. Det svarer til, at ca. 14 borgere får bevilget hjælp om enkeltydelse hver måned. Det forventes at den foreslåede ændring vil medføre, at 3-4 flere borgere vil få afslag om hjælp pr. måned. Andelen af borgere der får hjælp om enkeltydelser i Høje-Taastrup Kommune, svarer i dag til niveauet i en række vestegnskommuner. Det bemærkes at der altid vil være tale om en individuel konkret vurdering i den enkelte sag.
Forslaget vurderes at styrke kommunens mulighed for at anvise boliger til borgere på herberg, forsorgshjem eller krisecenter. Det kan i enkelte tilfælde reducere udgifter til midlertidige ophold på herberg, forsorgshjem eller krisecenter. Der indregnes dog ikke en økonomisk effekt, da det ikke er muligt at vurdere omfanget på nuværende tidspunkt.
Udgifter til enkeltydelser er overførselsudgifter, mens udgifter til herberger, forsorgshjem og krisecentre er serviceudgifter.

Beslutning

ARBEJDSMARKEDS- OG SOCIALUDVALGET DEN 12-08-2026 Sagen udsættes, da Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget ønsker sagen yderligere oplyst.