Besluttet 2. september, Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, Høje-Taastrup
11. I - Tilskud fra Nordea Fonden til projektet ”Sammen i det fri” - ÆSU, ASU
At Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender en samlet udgifts- og indtægtsbevilling på 3.370.364 kr., fordelt som det fremgår i økonomiafsnittet.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, Høje-Taastrup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefalet. ARBEJDSMARKEDS- OG SOCIALUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefalet. Fraværende: Emil Viskum.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
At Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender en samlet udgifts- og indtægtsbevilling på 3.370.364 kr., fordelt som det fremgår i økonomiafsnittet.
Sagsfremstilling
Projektet “Sammen i det fri” gennemføres i regi af Sundhedsfællesskabet, som er et etableret tværkommunalt samarbejde mellem Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup og Rødovre Kommune med fokus på sundhedsfremmende aktiviteter for psykisk sårbare voksne.
Psykisk sårbare voksne oplever ofte ensomhed, begrænset deltagelse i fællesskaber og barrierer for at bruge naturen som en del af hverdagen. For mange borgere i målgruppen kan det være svært at tage det første skridt ind i nye fællesskaber. Projektet “Sammen i det fri” skal derfor gøre naturen mere tilgængelig og meningsfuld gennem trygge fællesskaber, bevægelse og aktiviteter i naturen.
Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og forankre en model for fællesskaber i naturen, hvor psykisk sårbare voksne får mulighed for at styrke deres mentale trivsel, skabe nye
relationer og få naturen som en aktiv del af deres hverdag.
Projektets målgruppe er voksne borgere med psykisk sårbarhed, herunder borgere med psykiske lidelser samt borgere med eksempelvis angst, depression, stress og ensomhedsproblematikker. De fire kommuner har tilsammen årligt kontakt til cirka 1.000 borgere i målgruppen, og projektet forventes at komme cirka 300 borgere til gavn i projektperioden.
Projektet gennemføres i perioden juli 2026 til december 2029 og omsætter visionen til syv konkrete aktivitetsspor, hvor natur, bevægelse og fællesskab er omdrejningspunktet: gåfællesskaber i naturen, Sammen i Vildmarken, naturtræning, sæsonens naturoplevelser, naturterapi og mindfulness, terapi- og nyttehave samt et årligt friluftstræf.
Aktiviteterne gennemføres med afsæt i Sundhedsfællesskabets eksisterende samarbejdsmodel, hvor medarbejdere fra de fire kommuners socialpsykiatrier bidrager som instruktører og understøtter borgernes mulighed for at deltage. Der samarbejdes desuden med relevante civilsamfundsaktører og foreninger med henblik på at skabe bro til lokale fællesskaber og friluftsaktiviteter.
De forventede effekter af projektet er blandt andet, at borgerne:
oplever øget mental trivsel og livskvalitet får lettere adgang til og bruger lokale naturområder mere aktivt opbygger nye relationer og netværk oplever mindre ensomhed
Projektet bygger videre på Sundhedsfællesskabets erfaringer med at udvikle og drive fællesskabsorienterede aktiviteter for psykisk sårbare voksne. Projektperioden anvendes til at udvikle og kvalificere aktiviteterne samt dokumentere virkningen gennem en ekstern evaluering, så de virksomme elementer efterfølgende kan forankres i Sundhedsfællesskabets drift.
Økonomi
Nordea-fonden har bevilget 3.370.364 mio. kr. til projektet i perioden juli 2026 til december 2029, og tilskuddet udbetales løbende i projektperioden. Indtægts- og udgiftsbevillingen fordeles derfor som vist i tabel 1.
Høje-Taastrup Kommune er administrativ kommune for projektet og modtager den samlede bevilling fra Nordea-fonden. Kommunen varetager den samlede økonomistyring og afrapportering til Nordea-fonden i overensstemmelse med fondens krav. Tilskuddet fra Nordea-fonden konteres under sundhedsudgifter i henhold til sundhedslovens § 119 og er dermed fritaget for fondsmoms.
Tabel 1. Projektets samlede økonomi fordelt på år (i 1.000 kr.) 2026 2027 2028
Udgifter
Nordea-fonden (indtægt)
Punkt 12: Lukket 25/15340 Afbud: Henrik Torning
Punkt 13: Lukket 25/8830 Afbud: Henrik Torning
Punkt 14: 14. Underskriftsark – Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget 25/8830 Afbud: Henrik Torning
Beslutning
ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefalet.
ARBEJDSMARKEDS- OG SOCIALUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefalet. Emil Viskum deltog ikke under punktet. Fraværende:
Emil Viskum
Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.