Høje-Taastrup
Skift kommune
KøbenhavnHøje-TaastrupAlle kommuner

Besluttet 16. september, Byrådet, Høje-Taastrup

Danmarkskort over afgørelser på socialområdet

At Økonomiudvalget og Byrådet tager sagen til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Hvert år offentliggør Socialministeriet tre kommuneopdelte Danmarkskort, der viser Ankestyrelsens
omgørelsesprocenter i det forgangne år. Byrådet er forpligtet til at behandle danmarkskortene i det
år, det offentliggøres. Formålet er, at drøfte udviklingen i egen kommune i sammenligning med de
øvrige kommuner.
Sagen her omhandler Danmarkskortet over det samlede socialområde, hvilket omfatter alle
klageberettigede bestemmelser i serviceloven samt barnets lov (i alt 130 bestemmelser) herunder
de ankesager, som fremstilles i Danmarkskortene for det specialiserede børne- og voksenområde.
Det konkluderes, at antallet af behandlede sager i Ankestyrelsen steg i 2025, men at det er positivt,
at omgørelsesprocenten er lavere end landsgennemsnittet.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet tager sagen til efterretning.

Behandling i Økonomiudvalget 9. september 2026

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som borger kan man på en række lovområder klage over en kommunal myndighedsafgørelse.
Vælger man at klage, skal kommunen genvurdere afgørelsen. Hvis kommunen ved sin
genvurdering – helt eller delvist – fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen, som så
behandler klagen.
Ankestyrelsen er øverste administrative klagemyndighed og behandler hvert år klager over
kommunernes afgørelser. Ankestyrelsen sikrer på den måde borgernes retssikkerhed ved, at de
har mulighed for at få vurderet sin sag ved en uvildig part.
Når Ankestyrelsen behandler en afgørelse, kan de vælge at:
Stadfæste: Styrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for den, der har
klaget.
Ændre/ophæve: Styrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse og ændrer eller
ophæver den.
Hjemvise: Styrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvis sagen mangler væsentlige
oplysninger, eller hvis væsentlige sagsbehandlingsskridt ikke er overholdt. Kommunen skal
genoptage sagen og afgøre den på ny.

I figuren nedenfor ses udviklingen i Høje-Taastrup Kommune gennem de sidste 3 år. Det fremgår,
at det samlede antal af ankede sager er steget. Omgørelsesprocenten er ligeledes steget grundet
flere hjemviste sager. Omgørelsesprocenten udgøres af de sager, som er hjemvist, ophævet eller
ændret, og udgør 41 procent for Høje-Taastrup Kommune, hvilket er bedre end
omgørelsesprocenten på landsplan (46,8 procent). Når næsten halvdelen af de påklagede
kommunale afgørelser på socialområdet omgøres, skyldes det primært hjemvisninger til fornyet
behandling, mens afgørelsen kun i få sager ændres eller ophæves. Hjemvisningerne kan både
være udtryk for kompleks lovgivning og omfattende proceskrav, men kan også pege på behov for
en styrket kvalitet i den kommunale sagsbehandling, herunder bedre sagsoplysning, dokumentation
og begrundelse. Derfor er der fortsat behov for fokus på læring af Ankestyrelsens afgørelser og på
at sikre en grundig og ensartet sagsbehandling.
Figur 1: Opgørelse af udviklingen for Høje-Taastrup Kommune

Stadfæstelse

Ændring/ophævelse

Hjemvisning

I alt

Omgørelsesprocent, HTK

* Registerdata fra Danmarks Statistik med et års forsinkelse viser, at borgere i Høje-Taastrup
Kommune modtog 6.839 ydelser i 2024 indenfor de lovområder som Danmarkskortet udgør. I 2023
var tallet 6.122 ydelser.
Borgmesterhenvendelser
For at komplettere billedet af klager på det sociale område kan det oplyses, at borgerne undertiden
henvender sig til borgmesteren med kritik af sagsbehandlingen, sagsbehandlingstiden og
samarbejdet med sagsbehandleren. Ankestyrelsen har ikke kompetence til at behandle den slags
klager og henviser borgerne til kommunen. Med 6.839 tildelte ydelser i Høje-Taastrup Kommune,
så er det relativt få borgere som henvender sig direkte til borgmesteren. På socialområdet modtog
borgmesteren i 2025 i alt 67 klager, i 2024 74 klager, og i 2023 var der tale om 66 klager.
Kort over afgørelserne på børne- og voksenområdet
Socialministeriet udstiller også Danmarkskort for udviklingen på henholdsvis det specialiserede
børne- og voksenområde, hvor Ankestyrelsen i 2025 behandlede henholdsvis 15 og 9 sager i HøjeTaastrup Kommune. På det specialiserede børneområde omgøres 58,6 procent af de ankede
sager på landsplan, og omgørelsesprocenten for Høje-Taastrup Kommune udgør 40 procent. På
det specialiserede voksenområde omgøres 43,3 procent af de ankede sager på landsplan mod 56
procent i Høje-Taastrup Kommune. Man skal holde sig for øje, at et meget lille antal sager kan
flytte omgørelsesprocenterne forholdsvis meget i hver retning. Udviklingen på disse områder
uddybes i sager fra henholdsvis Institutions- og Skoleudvalget samt Arbejdsmarkeds- og
Socialudvalget.

Beslutning

Godkendt

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.