Høje-Taastrup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 16. september, Byrådet, Høje-Taastrup

8. I - Ændring af grænsen for indskrivning efter ”frit skolevalg” på 0.–2. årgang - ISU

At Institutions- og skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at grænsen for optag efter reglerne om ”frit skolevalg” for 0.-2. årgang ændres fra 24 til 22 elever.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Høje-Taastrup Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. INSTITUTIONS- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-09-2026 Anbefales ØKONOMIUDVALGET DEN 09-09-2026 Anbefales. BYRÅDET DEN 16-09-2026 Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

At Institutions- og skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at grænsen for optag efter reglerne om ”frit skolevalg” for 0.-2. årgang ændres fra 24 til 22 elever.

Sagsfremstilling

Byrådet har tidligere besluttet, at optag af elever udenfor distriktet efter frit skolevalg kan ske op til elev nr. 24 pr. klasse. Denne beslutning sikrede op til 4 ledige pladser pr. klasse på alle årgange til tilflyttere.
Den 01-08-2024 er ændring af klassekvotienten fra 28 til 26 elever for 0.-2. årgang trådt i kraft. Det betyder, at råderummet for indskrivning af fx tilflyttere i distriktet efter skoleindskrivningen er snævert, før det potentielt udløser en ekstra klasse, da der kun er 2 ledige pladser pr. klasse.
Ved at justere grænsen for optag efter frit skolevalg for de mindste klasser skabes der en større buffer i klasserne, så der i lighed med tidligere er op til 4 pladser pr. klasse til mulige tilflyttere. Dermed gives skolerne bedre mulighed for at optage elever, der flytter ind i skoledistriktet i løbet af skoleåret og en mere fleksibel klassedannelse.
For skolerne vil ændringen betyde, at der kan skabes en mere robust klassedannelse for de mindste klasser, der er mindre sårbar for tilflyttere i løbet af skoleåret
For forældre i kommunen, der ønsker at benytte det frie skolevalg, kan beslutningen betyde begrænset mulighed for at få ønske om anden skole opfyldt, da der kun optages elever udenfor

distriktet efter frit valg i det omfang der er ledige pladser jf. den gældende politiske beslutning. Dette vil i særlig grad opleves i forbindelse med skoleindskrivningen.
Det er administrationens vurdering, at beslutningen også kan bidrage til at undgå den situation, som var tilfældet på Sengeløse Skole til det kommende skoleår 2026/27, hvor der efter skoleindskrivningen og optag af elever efter frit skolevalg flyttede elever til distriktet, som betød oprettelse af en ekstra klasse efter klassedannelsen reelt var på plads. Byrådet behandlede denne sag på sit møde 05-05-2026.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, da ressourcetildelingen holdes uændret. Såfremt ændringen udløser flere klasser, håndteres det via den almindelige demografiregulering af området.

Punkt 9: 9. I - Danmarkskort og udvikling i klagesager på børnehandicapområdet i 2025 - ISU 26/11773 Afbud: Toke Elling, Ann-Kathrine L Sørensen

Beslutning

INSTITUTIONS- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-09-2026 Anbefales

ØKONOMIUDVALGET DEN 09-09-2026 Anbefales.

BYRÅDET DEN 16-09-2026 Godkendt

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.