På dagsordenen 5. november, Økonomiudvalget, Hørsholm
Tværkommunal samarbejdsaftale om 10. klasse
Regeringen har i 2025 vedtaget en uddannelsesreform, hvori 10. klasse udfases og ophører i 2030. Reformen indebærer, at kommunerne fremadrettet ikke skal drive 10.-klassetilbud.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Regeringen har i 2025 vedtaget en uddannelsesreform, hvori 10. klasse udfases og ophører i
2030. Reformen indebærer, at kommunerne fremadrettet ikke skal drive 10.-klassetilbud.
Frem til 2030 har Hørsholm Kommune fortsat forsyningsforpligtelse og skal sikre adgang til 10.
klasse i folkeskoleregi for unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen.
Børne- og Skoleudvalget besluttede på mødet den 21. maj 2026 at nedlægge kommunens 10.
klasse fra skoleåret 2026/2027 på grund af et lavt søgningstal.
Forslag
Administrationen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget over for Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen anbefaler:
1) At Hørsholm Kommune indgår samarbejdsaftale med Hillerød Kommune om driften af
10. klasse.
Sagsfremstilling
Hørsholm Kommune er efter folkeskolelovens § 20 forpligtet til at sikre, at unge, der bor eller
opholder sig i kommunen, har adgang til 10. klasse i folkeskoleregi. Forpligtelsen indebærer
ikke krav om, at kommunen selv skal drive et lokalt 10.-klassetilbud. Forsyningsforpligtelsen
kan opfyldes ved, at kommunen fx indgår en betjeningsoverenskomst med en anden
kommune, hvor Hørsholms elever optages i et 10.-klassetilbud på en folkeskole. Kommunen
kan derimod ikke opfylde forpligtelsen ved alene at henvise elever til tilbud uden for
folkeskolen.
Muligheden for at benytte det frie skolevalg gælder også på 10. klassetrin. Elever kan således
søge optagelse i et 10.-klassetilbud på en folkeskole i en anden kommune eller, med
forældrenes samtykke, på en fri grundskole. Når en elev optages i 10. klasse på en folkeskole i
en anden kommune, er bopælskommunen forpligtet til at afholde udgiften til undervisningen
gennem mellemkommunal afregning i henhold til de gældende regler.
Administrationen har undersøgt mulige ordninger i nabokommunerne og vurderer, at et
samarbejde med Hillerød Kommune er den bedste løsning. Hillerød Kommune har stor erfaring
med tværkommunale samarbejder, tilbyder en fleksibel kapacitet i antallet af pladser og udgør
et robust fagligt tilbud frem mod 2030.
For nuværende er der to elever fra Hørsholm Kommune indskrevet i 10. klasseskolen i
Hillerød.
Økonomi/personale
En besparelse ved afviklingen af 10. klasse indgår i budgetprocessen 2027-2030. Der vil
fortsat skulle afsættes midler til det tværkommunale samarbejde, mellemkommunale
afregninger og befordring.
Sagens tidligere behandling
Børne- og Skoleudvalgsmøde den 21-05-2026: Afvikling af 10. klasse på Vallerødskolen
Behandling i Børne- og Skoleudvalget 22. oktober 2026
Sagen kunne ikke tiltrædes, idet udvalget ønsker undersøgt om der er andre kommuner
der vil tilbyde køb efter behov, samt om 10. klasse kan samlæses eller samorganiseres
med en 9. klasse.
Kilde: Hørsholm Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.