På dagsordenen 10. november, Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm
Evaluering af forsøgsordning om bod ved forsinkede gravearbejder
For at minimere forsinkelser og trafikale gener i forbindelse med gravearbejder på større veje, godkendte Klima- og Miljøudvalget i 2024 et forsøg med bod over for ledningsejernes entreprenører, når de graver på større veje og ikke overholder tidsplanen.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
For at minimere forsinkelser og trafikale gener i forbindelse med gravearbejder på større veje,
godkendte Klima- og Miljøudvalget i 2024 et forsøg med bod over for ledningsejernes
entreprenører, når de graver på større veje og ikke overholder tidsplanen. Forsøget blev
forlænget i 2025 til udgangen af 2026 og har vist gode takter. Klima- og Miljøudvalget skal tage
stilling til, om ordningen skal fortsætte.
Forslag
Administrationen indstiller, at Klima- og Miljøudvalget beslutter:
1) at gøre ordningen med bod i forbindelse med forsinkede gravearbejder på større veje
permanent.
Sagsfremstilling
Når ledningsejere skal renovere eller der skal etableres nye ledninger i vejene, går det ofte ud
over trafikafviklingen. Især på de større veje som f.eks. Usserød Kongevej og Rungstedvej
bliver mange trafikanter påvirket af vejarbejderne. De store trafikveje har betydning for den
øvrige trafik. Ved trafikgener på større veje, går det ud over det øvrige vejnet, da disse
belastes.
Foreløbige erfaringer
I forsøgsperioden, har der været 3 gravearbejder på en større trafikvej – Usserød Kongevej.
Alle gravearbejder blev færdigmeldt før tid – fra 6 uger før tid til 2 dage før tid. Der har således
ikke været tilfælde, hvor der kunne kræves bod.
Administrationen vurderer dog, at muligheden for at kræve bod har haft en positiv effekt, da
entreprenørerne i højere grad end ellers har holdt Hørsholm Kommune underrettet om
fremdriften i gravearbejdet og overholdt tidsplanerne.
Med indførelse af bod vil vi forsøge at sikre, at graveperioden for gravearbejdet overholdes,
samt at entreprenørerne har incitament til at udføre arbejdet inden for deres egen fastsatte
tidsperiode. Såfremt der vil være forsinkelser på gravearbejdet, vurderer vejmyndigheden om
bod skal opkræves. Der vil blive lagt vægt på om der tidligere været forsinkelser på
gravearbejdet.
Der vil blive stillet krav om, at vejmyndigheden skal varsles i god tid, så borgere kan blive
informeret.
I den nærmeste fremtid, er der planlagt udrulning af fjernvarme, fiber til internet,
kloakseparering og distribution af el til bl.a. en stigende efterspørgsel på el-ladestandere. Det
betyder, at det må forventes, at der vil være store vejarbejder, der vil påvirke
fremkommeligheden på vejene. For at begrænse generne vil administrationen, hvis ordningen
videreføres, kræve bod når tidsplanen ikke bliver overholdt.
Boden vil som udgangspunkt kun gælde de større trafikveje, hvor flest trafikanter vil blive
generet af vejarbejderne, og vil blive fastsat ud fra de seneste trafiktal på den pågældende vej
– årsdøgnstrafikken (ÅDT). Boden vil blive et vilkår i gravetilladelsen og forslag til tekst er
vedlagt som bilag.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at gøre ordningen med bod permanent. Administration vil vende
tilbage til udvalget hvis der på et senere tidspunkt skulle vise sig store ændringer i opgavens
omfang, som kan have ressourcemæssige konsekvenser.
Lige nu er vurderingen at ordningen har den ønskede effekt om at have fokus på at blive
færdige med anlægsarbejderne til tiden og have fokus på en god kommunikation med
kommunen og borgerne.
Økonomi/personale
Det forventes, at der kan forekomme bod svarende til ca. 5-10.000 kr. årligt. Disse vil blive lagt
i kommunekassen.
Sagens tidligere behandling
24-06-2024 Vilkår om bod ved gravetilladelser
Kilde: Hørsholm Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.