På dagsordenen 10. november, Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm
Blåengprojektet - stiforløb og hegn om rensebassin
Udvalget orienteres med denne sag om status vedr. to forhold om Blåengprojektet, som der på bl.a. borgermødet om projektet var en del interesse i: Cykelstien gennem Blåengen og hegnet omkring det rensebassin, som indgår i projektet Forslag Administrationen indstiller til Klima- og Miljøudvalget at: 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Udvalget orienteres med denne sag om status vedr. to forhold om Blåengprojektet, som der på
bl.a. borgermødet om projektet var en del interesse i: Cykelstien gennem Blåengen og hegnet
omkring det rensebassin, som indgår i projektet
Forslag
Administrationen indstiller til Klima- og Miljøudvalget at:
1. Tage orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Ændret stiforløb
Den nuværende cykelsti ved Blåengen er en rekreativ sti, som bl.a. anvendes af skolebørn
som transportvej til og fra skole. Stien vil fremover også skulle fungere som adgangsvej for
Novafos’ driftsenhed ifm. vedligehold af bassinerne på Blåengen.
Projektets placering indebærer, at stien skal flyttes mod nord. Novafos har foreslået at tilpasse
stiens tracé efter dialog med naboer og grundejerforeninger. I processen er bl.a. den nordlige
grænse for overrislingsområderne blevet flyttet længere sydpå end oprindeligt for at
efterkomme ønsker fra grundejerforeningen nord for projektet (Frennegården). Der er desuden
arbejdet med stiens placering i terrænet, hvor den nogle steder sænkes for at minimere
potentielle indkigsgener og andre steder hæves for at fungere som hydraulisk sikring mellem
bassiner og lavtliggende områder på grundejerforeningens fællesarealer. Tilpasning af
stibelysning i forhold til lysforurening af nærliggende boliger vil ligeledes blive indtænkt i
projektet.
Stien vil være asfalteret og kan fortsat anvendes som cykelsti for skolebørn, og det er
vurderingen, at kommunens drift af stien ikke ændres væsentligt som følge af omlægningen.
For en nærmere beskrivelse af det foreslåede, nye stiforløb henvises til bilag 1, afsnit 1.
Kommunen har mulighed for at supplere stiforløbet ved tilkøb af rekreative elementer
(boardwalks mv.), som kan forbedre de rekreative værdier i området ved at give mulighed for
bevægelse og ophold i og med udsigt over overrislingsområdet. Administrationen og Novafos
vil arbejde videre med konkretisering af de rekreative elementer og pris, og endelig beslutning
om eventuelle tilkøb vil blive forelagt udvalget på et senere tidspunkt, forventeligt i efteråret
For en nærmere beskrivelse af de mulige rekreative elementer og prisoverslag henvises til
bilag 1, afsnit 2.
Hegn om rensebassinet
Arealet til rensebassinet er afgrænset af stien mod nord, Hørsholm Allé mod øst, stejlt terræn
mod Grundejerforeningen Ørbækgård mod syd samt overrislingsområderne (§3-beskyttet eng)
mod vest.
På grund af den begrænsede plads til rensebassinet har Novafos projekteret bassinet sådan,
at det udformes med stejlere skrænter både over og under vandspejlet end normalt for et vådt
rensebassin. Der vil være stejle skråninger på mellem 1:3 – 1:1,5 (33 – 75%) omkring
rensebassinet på nordsiden. På sydsiden bliver anlægget stejlere, mellem 1:1,5 - 1:1 (75 –
På grund af de stejle skrænter har borgere i området af sikkerhedsmæssige årsager udtrykt
ønske om et hegn omkring rensebassinet. Det følger også af Novafos interne praksis for våde
regnvandsbassiner, at et sådant bassin skal indhegnes. Det bemærkes i denne forbindelse, at
stien forbi rensebassinet anvendes som transportvej for skolebørn.
Hegnet omkring rensebassinet vil være 1,5 meter højt og kan f.eks. etableres som flethegn i
metal med små masker eller som panelhegn i metal. Hegnet suppleres med udplantning af
stikkende buske som tjørn, slåen og mirabel. Type og udseende af afskærmningen vil blive
afstemt med grundejerforeningerne og kommunen. Der, hvor rensebassinet skal ligge, er der i
dag et stor krat, og det beplantede udtryk kan genskabes efter etableringen af rensebassinet.
I forhold til en eventuel alternativ løsning uden hegn har Novafos oplyst, at det vil kræve en
væsentlig lavere hældning på skrænterne. For fortsat at kunne overholde rensekravene vil det
betyde, at det nødvendige areal bliver mindst 5.800 m2 mod de nuværende 3.500 m 2. Det er
Novafos’ vurdering, at det ikke vil være muligt at placere et sådant bassin på det pågældende
areal på grund af de fysiske afgrænsninger af området (ift. stien, Hørsholm Allé, Ørbækgård og
overrislingsområderne). Det vurderes heller ikke muligt at finde det nødvendige areal andre
steder i oplandet i umiddelbar nærhed af Blåengen.
Bilag 1 indeholder visualiseringer af eksisterende forhold og fremtidige forhold henholdsvis om
vinteren og om sommeren.
Sagens tidligere behandling
16. juni 2026 Afgrænsningsnotat vedr. miljøvurdering
22. juni 2026 Genbekræftelse af principbeslutningen om separatkloakering
Kilde: Hørsholm Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.