På dagsordenen 10. november, Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm
Novafos Investeringsaftale 2027
Klima- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 19. maj 2026 Novafos’ udkast til investeringsaftale for 2027 på vand-og spildevandsområdet i Hørsholm Kommune. På baggrund af drøftelsen har Novafos udarbejdet den endelige investeringsaftale for 2027 til politisk godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Hørsholm Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Klima- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 19. maj 2026 Novafos’ udkast til
investeringsaftale for 2027 på vand-og spildevandsområdet i Hørsholm Kommune. På
baggrund af drøftelsen har Novafos udarbejdet den endelige investeringsaftale for 2027 til
politisk godkendelse. Kristina Buus Kjær, områdechef for Spildevand Plan i Novafos,
præsenterer investeringsaftalen på mødet.
Forslag
Administrationen indstiller til Klima- og Miljøudvalget at anbefale til Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen:
1) At godkende investeringsaftalen med Novafos på Hørsholm Kommunes vand- og
spildevandsområde i 2027.
Sagsfremstilling
Investeringsaftalen mellem Novafos og Hørsholm Kommune har til formål at sætte fælles
overordnede mål for indsatsen på vand- og spildevandsområdet i kommunen. Aftalen justeres
hvert år og skal bidrage til at synliggøre Novafos’ og Hørsholm Kommunes fælles forventninger
til Novafos’ opgaveløsning for næste år. Derudover skal aftalen give et indtryk af Novafos’
forventede investeringsniveau og takster. Aftalen er en konkretisering af ejerstrategien for
Novafos og de mål, der er opstillet i Hørsholm Kommunes sektorplaner inden for Novafos’
forsyningsområde.
Investeringsaftale 2027 (bilag 1)
Fokusområderne fremgår af Investeringsaftalens bilag 1. Der er både fælles fokusområder for
vand og spildevand samt særlige fokusområder for henholdsvis vand og spildevand.
De fælles fokusområder angår bl.a. styrkelse af dialogen med ejerkommunerne og sikring af
robust forsyning i en krisesituation.
For vand er fokusområderne at sikre bæredygtig vandindvinding og et lavt indhold af pesticider
og andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet samt at indgå aktivt i tværregionalt samarbejde
omkring forsyningssikkerhed og vandressourceplanlægning.
For spildevand er fokusområderne, at:
1. Understøtte relevante tiltag og projekter i kommunens Klimatilpasningsplan 2024.
2. Imødekomme den nationale vandområdeplan 2021-2027 ved at reducere overløb fra
fællessystemet til recipienter samt sikre rensning og undgå hydraulisk belastning af
vandløb fra separate regnvandsudløb.
3. Bistå i forhold til udpegning af områder med terrænnært grundvand.
4. Samarbejde med Fredensborg Forsyning om at tilvejebringe væsentlige tilladelser til
etablering af den nye rensestruktur. Dette med forbehold for den politiske behandling af
principbeslutning og ejeraftale vedr. etablering af et fælles vandressourcecenter
Øresund.
Investeringsaftalen for 2027 (bilag 1) indeholder desuden en række konkrete mål for
henholdsvis vand og spildevand, herunder bl.a. følgende:
Mål for sikker, robust og bæredygtig drikkevandsforsyning (tabel 1, V1.0-V5.0).
Klimatilpasning af Hørsholm og afløbssystemet (tabel 2, A2.0-A3.6), herunder:
Udarbejdelse af kommunikationsgrundlag for separatkloakering i Hørsholm.
Udførelse af klimatilpasningsprojekter på Blåengen og Nattergaleengen.
Udførelse af vandløbsreguleringstiltag på Usserød Å-systemet.
Flere indsatser vedrørende klimatilpasning af afløbssystemet opstrøms Donse Å.
Etablering af renseløsning ved forsyningens regnvandsudløb ved Bukkeballevej i
forbindelse med Hørsholm Kommunes sandfodring med henblik på at sikre overholdelse
af vilkår for udledning (tabel 2, A4.0).
Tilvejebringe og opnå manglende udledningstilladelser (tabel 2, A5.0).
Håndtere terrænnært grundvand, hvor det, jf. lovgivningen, er muligt og giver mening
(tabel 2, A6.0).
Etablering af fælles rensestruktur for at imødekomme fremtidige krav til rensning mv.
(Vandressourcecenter Øresund) (tabel 2, A7.0-A8.2).
For så vidt angår klima og miljø gælder følgende mål:
Reduktion af klimaaftryk fra anlægsprojekter og overløbsmængder og sikring af data og
forsyningssikkerhed mv. i form af forskellige tiltag til reduktion af overløb, øget
driftssikkerhed, bæredygtighed og systemoptimering (tabel 3, AX.1-AX.11).
For så vidt angår rens gælder følgende mål:
Indsatser til reduktion af overløb og klimaaftryk fra renseanlæg samt bæredygtig
håndtering af spildevandsslam (tabel 4, R1.0-R3.0).
Afdække muligheden for yderligere rensning på Usserød Renseanlæg (tabel 4, R4.0).
Investeringsniveau
Det forventede investeringsniveau for investeringsprojekter (Investeringsaftalens bilag 2, tabel
1) er for 2027 fastsat til 111,1 mio. kr., heraf 9,75 mio. kr. til vand og 101,35 mio. kr. til
spildevand. Dermed er investeringsniveauet 9,5 % mindre end det niveau, som fulgte af
investeringsaftalen for 2026 (122,8 mio. kr.). Investeringsniveauet for 2026 er senere korrigeret
til ca. 81 mio. kr.
Som noget nyt, fremgår budgettet for driftsprojekter også af investeringsaftalen
(investeringsaftalens bilag 2, tabel 2). For driftsprojekter er budgettet for 2027 fastsat til 4,2
mio. kr.
Ændringerne i investeringsniveauet skyldes hovedsageligt større driftsprojekter, herunder flere
tiltag i Usserød Å-systemet for bedre robusthed, som forudsætning for gennemførelse af
separatkloakeringsprojekter i kommunen. Samtidig er der en stigning i investeringer indenfor
separatkloakering, herunder særligt med fokus på Hørsholm C.
Økonomi/personale
Udgifterne til projektudvikling og anlæg i investeringsaftalen afholdes af Novafos, dog med
undtagelse af vejvandsbidraget, som svarer til 1 % af anlægsudgifterne til anlæg som
modtager vejvand fra private fællesveje og kommunale veje.
Det forventes, at aftalen vil medføre en stigning i vand- og spildevandstaksterne i fremtiden, da
Novafos’ projekter finansieres over disse. Stigningen skyldes som nævnt ovenfor især, at der i
de kommende år skal gennemføres en række større projekter, bl.a. separatkloakering af
Hørsholm C og bassiner i oplandet til Donse Å. Særligt ved større projekter som
vandløbsreguleringer vil der være en umiddelbar påvirkning på taksterne. Takststigninger fra
anlægsprojekter vil forekomme det år, hvor investeringen foretages – i modsætning til
anlægsprojekter, hvor investeringen afskrives over anlæggets levetid og dermed påvirker
taksten i mindre grad.
Selve takstgodkendelsen for 2027 og langtidsprognoserne for takstudviklingen sker i
forbindelse med godkendelsen af legalitetspakkerne.
Sagens tidligere behandling
Sagen har tidligere været drøftet af Klima- og Miljøudvalget den 19. maj 2026, hvor
ambitionsniveauet for 2027 blev drøftet.
Kilde: Hørsholm Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.