Kompetenceløft med fokus på bedre inklusion i almenområdet

Baggrund

I forbindelse med finansloven 2026 blev der afsat midler på dagtilbudsområdet til ekstra
personale og nedsættelse af forældrebetalingen.
Ved behandlingen af punktet på Børne- og skoleudvalgets møde den 19.02.26 anbefalede
Børne- og Skoleudvalget i enighed følgende ændringsforslag: I henhold til
konstitueringsgruppens fælles politiske grundlag bevilges i 2026 2,0 mio. kr. af de resterende
finanslovsmidler for 2026 til et målrettet kompetenceløft med fokus på styrket
specialpædagogisk faglighed og bedre inklusion i almenområdet.
På den baggrund fremlægger administrationen et forslag til udmøntning af midlerne.

Forslag
Administrationen indstiller til, at Børne- og Skoleudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen:
1) At godkende den skitserede ramme for udmøntning af midler til kompetenceudvikling.

Sagsfremstilling

Hørsholm Kommune oplever, i lighed med den nationale udvikling, en stigning i antallet af børn
og unge med særlige behov. Samtidig ses en øget kompleksitet i de udfordringer, som
skolerne skal understøtte både i almenmiljøerne og i de specialiserede tilbud. Udviklingen
stiller øgede krav til skolernes specialpædagogiske kompetencer, organisering og
læringsmiljøer, så medarbejderne har de nødvendige forudsætninger for at understøtte alle
elevers læring, trivsel og deltagelse i fællesskabet. I lighed med tilgangen i Fælles børn –
Fælles ansvar er grundtanken, at det er en opgave for hele medarbejdergruppen.
Den foreslåede kompetenceudviklingsindsats skal ses som en del af den samlede strategi for
inklusion og specialundervisning i Hørsholm Kommune. Formålet er at styrke
fagprofessionelles kompetencer til at inkludere elever med særlige behov i
almenundervisningen. Indsatsen understøtter samtidig kommunens vision for 0-18-årsområdet
om, at vi er fælles om det gode børne- og ungeliv, og at alle børn og unge i Hørsholm
Kommune føler sig trygge og er en del af ligeværdige og inkluderende fællesskaber med plads
til forskellighed.
Indsatsen retter sig både mod:
- Den direkte understøttelse af børn og unge med særlige behov.
- At styrke skolernes samlede kapacitet til at arbejde inkluderende.
KL har i februar 2026 udgivet inspirationskataloget Partnerskab – En skole, der kan mere for
flere, som samler erfaringer fra 21 kommuners arbejde med inklusion. Kataloget viser en

række eksempler, hvor kompetenceløft indgår som et centralt greb, bl.a. gennem co teaching,
praksisnær sparring og samarbejde med PPR, udvikling af fællesskabende pædagogik samt
udbredelse af specialpædagogiske kompetencer til almenområdet. Erfaringerne peger på, at
kompetenceudvikling har størst værdi, når den er praksisnær og tæt koblet til skolernes daglige
arbejde.
Anvendelse af midler til kompetenceudvikling
Med afsæt i erfaringerne fra de igangværende udviklingsinitiativer på skoleområdet samt
VIVE's rapport Særlige behov i skolen (2024) foreslås det, at midlerne anvendes til en samlet
kompetenceudviklingsindsats over en toårig periode. Formålet er at bidrage til at styrke
skolernes kapacitet til at imødekomme elever med særlige behov gennem udvikling af
medarbejdernes kompetencer og en styrket specialpædagogisk praksis i skolernes almene
læringsmiljøer.
Indsatsen foreslås organiseret omkring fire faglige udviklingsspor:
1. Relationer og deltagelsesmuligheder med fokus på tryg, tydelig og forudsigelig
voksenadfærd.
2. Klasserumsledelse, hvor kompetenceudviklingen understøtter undervisningsnære løsninger
og inkluderende læringsmiljøer.
3. Neurodiversitet og low arousal, som skal styrke medarbejdernes handlemuligheder i mødet
med elever med komplekse lærings-, trivsels- og adfærdsmæssige udfordringer.
4. Organisering og tværprofessionelt samarbejde, der skal understøtte en mere
sammenhængende indsats på tværs af almenområdet, specialområdet og PPR.

Midlerne forventes anvendt til eksterne faglige oplæg, praksisnær kompetenceudvikling,
supervision, vejledningsforløb og løbende evaluering af indsatsen.
Kompetenceudviklingen tager afsæt i forskningsbaseret og praksisafprøvet viden om inklusion
og specialpædagogik. Der lægges vægt på, at nye kompetencer omsættes direkte i
undervisnings- og læringsmiljøerne, og at skolerne understøttes i at udvikle lokale modeller for,
hvordan viden og metoder forankres og spredes i organisationen. Herved styrkes den
langsigtede kapacitetsopbygning på skolerne.
Skolelederne har understreget betydningen af, at alle medarbejdere involveres, da en fælles
faglig forståelse og et fælles sprog er afgørende for at skabe varige forandringer i praksis. Som
led heri afsættes tid svarende til 3-4 halve dage på tværs af skoler til fælles
kompetenceudvikling. Herudover gennemføres et parallelt forløb for skolernes ressourceteams,
der omfatter ca. 45 medarbejdere, med praksisnær kompetenceudvikling, vejledning og
supervision. Deltagerkredsen kan suppleres med øvrige relevante medarbejdere for at sikre
tværfaglig bredde i forløbet, så både lærere og pædagoger indgår i forløbet.
Ressourceteamsene får samtidig en central rolle som nøglepersoner i den lokale
implementering og forankring af nye metoder og tilgange på skolerne.

De tre organisatoriske spor, som er illustreret i Bilag 1, udgør tilsammen én samlet
kompetenceudviklingsindsats. Sporene skal understøtte hinanden, så viden og erfaringer
løbende bringes i spil på tværs. For eksempel kan viden og erfaringer fra ressourceteamsporet
omsættes i skolernes praksis og organisering og deles gennem faglige oplæg, sparring og
videndeling med skolens øvrige medarbejdere.
Indsatsen kobles tæt til den statslige Pulje til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
(2026-2027), hvor Hørsholm Kommune modtager 718.000 kr. Puljen giver mulighed for både
kompetenceudvikling og ansættelse af medarbejdere til PPR-opgaver. Midlerne foreslås
anvendt til det beskrevne kompetenceløft samt til at styrke PPR's kapacitet og tilstedeværelse
på skolerne. Det vil understøtte det forebyggende, tværprofessionelle samarbejde om
elevernes deltagelsesmuligheder.
Videre forløb
Indsatsen forventes igangsat i skoleåret 2026/27 med nedsættelse af en projektgruppe,
nærmere afklaring af samarbejdspartnere samt planlægning af de konkrete
kompetenceudviklingsforløb.
Administrationens vurdering er, at dele af kompetenceudviklingen bør være for alle fire skoler
mhp. et fælles skolevæsen i udvikling og dele af kompetenceudviklingen bør tilrettelægges på
den enkelte skole for at skabe størst muligt ejerskab og relevans.
Administrationen vil i samarbejde med skolelederne udarbejde en konkret
kompetenceudviklingsplan indenfor de rammer som Børne- og Skoleudvalget beslutter. Planen
vil blive udarbejdet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og andre relevante
samarbejdspartnere.
Planen skal sikre en tydelig sammenhæng mellem de lokale indsatser på skolerne, de
tværgående initiativer i skolevæsenet og målsætningerne i kommunens politik for inklusion og
specialundervisning.

Noter til bilag