Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

På dagsordenen 26. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro

Budget 2027-2030 - udmøntning af beslutninger

Det indstilles, at: udvalget drøfter og beslutter udmøntning af budgettet for 2027 for de enkelte punkter ovenfor.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Mandag 26. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

SEK/LL/LM - KFU
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2027 og overslagsår er der truffet beslutninger
på Kultur- og Fritidsudvalgets område, som efterlader nogle spørgsmål, som udvalget skal
forholde sig til. Med denne sag skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til disse spørgsmål.
A. Reduktion i tilskud til kulturel virksomhed:
Fra 2029 er der indlagt en besparelse på 2.500.000 kr. i tilskud til kulturel virksomhed. Hvordan
og hvornår ønsker udvalget, at forvaltningen skal arbejde med denne besparelse?
B. Reduktion i tilskud til kulturhuse:
I faktaarket er det beregnet, at en besparelse i tilskuddet på 2% vil give en besparelse på
254.000 kr. I beregningen indgår en modregning af den husleje Musikteatret betaler til
Holstebro Kommune, hvilket betyder, at Musikteatret skal bidrage med 57.400 kr., mod
150.800 kr., hvis besparelsen var beregnet på baggrund af det udbetalte tilskud. Forvaltningen
har på den baggrund beskrevet tre scenarier.
1. Tilskuddet reduceres som beskrevet i faktaarket. Huslejeindtægten fra Musikteatret
modregnes før beregning.
2. Alle tilskud reduceres med 2% - lejeindtægten fra Musikteatret modregnes ikke. Det vil
give en merbesparelse på ca. 93.000 kr.
3. Alle tilskud reduceres med 1,46%, svarende til den vedtagne besparelse på 254.000 kr. lejeindtægten fra Musikteatret modregnes ikke.
Reduktion - kulturhuse
2% af netto tilskuddet
(som i faktaarket)

2% af tilskuddet

1,46% af tilskuddet
svarende til 254.000
kr.

Musikteatret

Newco-scenen

Slagteriet

Dansk Talent
Akademi

I alt

Der skal tages stilling til, hvordan besparelsen skal udmøntes.
C. Bystuen i Vinderup:

Bystuen i Vinderup blev tildelt et årligt driftstilskud på 800.000 kr. I forvaltningens faktaark var
der foreslået 500.000 kr. Forvaltningen indleder dialog med Bystuen om udarbejdelse af en
driftsaftale knyttet til det faste driftstilskud. Er der politiske forventninger og ønsker knyttet til
tilskuddet?
D. Resonerende Rum:
Resonerende Rum blev tildelt et årligt driftstilskud på 700.000 kr. Forvaltningen indleder dialog
med Resonerende Rum om udarbejdelse af en driftsaftale knyttet til det faste driftstilskud. Er
der politiske forventninger og ønsker knyttet til tilskuddet?
E. Tilskud til Holstebro og Omegns Fiskeriforening (HOF) - klublokaler:
HOF blev tildelt et anlægstilskud på 1.250.000 kr. til byggeri af et nyt klubhus ved Storå. Er der
betingelser forbundet med tilskuddet? Forvaltningen gør opmærksom på, at der ikke er afsat
midler til afledt drift i form af evt. lokaletilskud til et nyt klubhus.
F. Tilskud til Herrup-Bjergby Kulturhus og forsamlingshuse
Som en del af Kultur- og Fritidsudvalgets 1% besparelse, havde udvalget lagt op til en
besparelse på tilskud til indvendigt vedligehold til forsamlingshuse i den gamle Vinderup
Kommune (Handbjerg, Ejsing og Mogenstrup) og en trinvis afskaffelse af et fast driftstilskud til
Herrup-Bjergby Fællesforenings kulturhus. Som et led i budgetaftalen blev den del af af
forslaget, der vedrører Herrup-Bjergby Fællesforenings kulturhus, taget ud. Beløbet i forhold til
den samlede besparelse blev ikke tilrettet i budgetmaterialet. Kultur- og Fritidsudvalget skal
derfor beslutte, om man vil fastholde, at der alene er tale om, at aftalen om driftstilskud til
Herrup-Bjergby Fællesforening bevares, mens tilskuddet til indvendigt vedligehold til
forsamlingshuse i den gamle Vinderup Kommune ophører pr. 1. januar 2027, hvorved der
frigøres 25.000 kr. til kulturområdets samlede ramme.
Derudover gør forvaltningen opmærksom på, at der blev bevilget 1 mio. kr. ekstra til
udmøntning i forbindelse med en ny tilskudsmodel for de selvejende haller. Historisk set er der
hvert år et merforbrug på området for lokaletilskud, som primært er båret af lokaletilskuddet til
de selvejende haller. I 2026 forventes et merforbrug på området på 827.000 kr. - hvoraf
merforbruget vedrørende de selvejende haller forventes at udgøre ca. 700.000 kr. Der tilføres
således netto 200.000-300.000 kr. til den nye model.
Økonomi har ingen bemærkninger til det økonomiske indhold i sagen.

Indstilling

Det indstilles, at:
udvalget drøfter og beslutter udmøntning af budgettet for 2027 for de enkelte
punkter ovenfor.

Kilde: Holstebro Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.