På dagsordenen 26. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro
Holstebro Teater - budget og aktivitetsplan 2027
Det indstilles, at: Holstebro Teaters budget for 2027 godkendes, og budgettet sendes til orientering til Slots- og Kulturstyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
SEK/LL/SHG - KFU
Ifølge vedtægterne for egnsteatret Holstebro Teater skal budgettet for 2027 forelægges Kulturog Fritidsudvalget til godkendelse. Holstebro Teater modtager ekstraordinært udviklingstilskud i
årene 2024-2027 fra Slots- og Kulturstyrelsen (markeret med blåt i vedhæftede budget). Som
følge af dette skal Holstebro Kommune som tilsynsførende kommune godkende teatrets årlige
budgetter senest 2 måneder før regnskabsårets begyndelse. Budgettet skal være godkendt af
teatrets bestyrelse. Normalt skal budgettet først indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen senest
den 31. december til orientering.
Holstebro Teater har fremsendt budget for 2027 til godkendelse.
De samlede indtægter udgør 22.982.585 kr. Heraf stammer 7.919.073 kr. fra billetindtægter og
salg af forestillinger, mens 15.063.512 kr. kommer fra driftstilskud, udviklingstilskud, fonde og
sponsorbidrag mv. Holstebro Kommune yder et tilskud på 9.500.000 kr. gennem
egnsteateraftalen.
Ifølge budgettet forventes et samlet udgiftsniveau på 23.132.585 kr. Udgifterne fordeler sig
med 7.315.198 kr. til Holstebro Dansekompagni og 9.711.125 kr. til musicalaktiviteter og anden
produktion. Hertil kommer fælles administrations- og driftsudgifter på 5.665.000 kr. I henhold til
egnsteateraftalen kan maksimalt 15% af det kommunale tilskud anvendes til husleje. Det
svarer til 1.425.000 kr., hvilket er det beløb, der er afsat i budgettet. Holstebro Teater forventer
dermed et samlet årets resultat for 2027 på -150.000 kr.
For Holstebro Dansekompagni er der budgetteret med en indtægt på 7.277.250 kr. Heraf udgør
andelen af driftstilskuddet fra Holstebro Teaters egnsteateraftale 3.110.000 kr. De forventede
udgifter på 7.315.198 kr. er til bl.a. forestillinger, løn til dansere, teknisk udstyr mv.
Holstebro Teaters aktivitetsplan præsenterer en række forestillinger, musicals og aktiviteter,
som de forventer at gennemføre i 2027. Herunder kan nævnes den nye danseforestilling
'FAUST', musicalen Romeo og Julie, den interaktive danseforestilling ' Hvis jeg var en fugl' for
børn og genopsætning af ShaMat. Samlet set er der planlagt 85 danseforestillinger og 31
øvrige danseaktiviteter. Heraf bliver 57 af danseaktiviteterne afholdt i Holstebro. Derudover er
der planlagt to musicals i samarbejde med One and Only Musical og Vejle Musikteater med 58
forestillinger, hvoraf 20 præsenteres i Holstebro.
Økonomi har ingen bemærkninger til det økonomiske indhold i sagen.
Indstilling
Det indstilles, at:
Holstebro Teaters budget for 2027 godkendes, og
budgettet sendes til orientering til Slots- og Kulturstyrelsen.
Kilde: Holstebro Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.