På dagsordenen 11. november, Økonomiudvalget, Holstebro
Planlægning for VE-anlæg ved Bjergby
Det indstilles, at: Økonomiudvalget beslutter om der kan indgå tre vindmøller i planlægningen for et VE-projekt ved Bjergby.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
AD/KJLJ - ØK
Økonomiudvalget behandlede den 21. april 2026 (pkt. 13) en sag om igangsætning af flere VEprojekter.
For projektet ved Bjergby besluttede et flertal i Økonomiudvalget følgende:
Planlægningen for et solcelleanlæg med tilhørende BESS-anlæg (batterier) ved Bjergby
igangsættes, når planlægningen for de allerede igangsatte VE-projekter er gennemført.
Beslutningen om hvorvidt vindmøller ikke medtages grundet den landskabelige påvirkning
udsættes, indtil visualisering af vindmølleprojekt foreligger.
Ansøger har fremsendt visualiseringer af tre vindmøller, der er placeret så langt væk fra
Stubbergård Sø, som ansøger har mulighed for. Visualiseringerne er foretaget med vindmøller
med en totalhøjde på henholdsvis 140 og 150 meter. Visualiseringer fra udvalgte fotopunkter
fremgår af bilag 1. Ansøger ønsker, at udvalget tager stilling til, om vindmøllerne kan indgå i
planlægningen, inden ansøger igangsætter det indledende arbejde med udarbejdelsen af et
plangrundlag og en miljøvurdering. Visualiseringerne vil ved udprint i A3 og med en
betragtningsafstand ca. 30 cm vise vindmøllerne, som de vil fremstå i landskabet.
Økonomiudvalget har tidligere vurderet, at vindmøller i sydenden af Stubbergård Sø vil have en
væsentlig landskabelig påvirkning af området og behandlede den 26. juni 2024 (pkt. 1) VEprojektet ved Bjergby. Økonomiudvalget besluttede at der afholdes et borgermøde med henblik
på udarbejdelse af kommuneplanramme til teknisk anlæg med solceller.
Det er fortsat forvaltningens vurdering efter en gennemgang af de fremsendte visualiseringer
med tre vindmøller uanset højde, se særligt fotostandpunkt nr. 11. ved vandreruten langs den
sydlige del af søen, hvor møllerne ses mod syd/øst, at vindmøller i sydenden af Stubbergård
Sø vil have en væsentlig landskabelig påvirkning af området. Det er forvaltningens vurdering,
at der ikke er en væsentlig forskel mellem de to vindmølletyper i forhold til den landskabelige
påvirkning.
Indstilling
Det indstilles, at:
Økonomiudvalget beslutter om der kan indgå tre vindmøller i planlægningen for et
VE-projekt ved Bjergby.
Kilde: Holstebro Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.