Spring til indholdet
Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Økonomiudvalget, Holstebro

Udtalelse til Ankestyrelsen vedr. overholdelse af Lov om minimumsnormeringer

Børne- og Familieudvalget indstiller, at: udtalelse til Ankestyrelsen vedr. overholdelse af Lov om minimumsnormeringer godkendes. Historisk Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, den 5. november 2026, punkt 4: Godkendt som indstillet.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på holstebro.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

HS - BFU - ØK - BY
Ankestyrelsen har 20. oktober 2026 anmodet Holstebro Kommune om en udtalelse vedrørende
kommunens overholdelse af reglerne om minimumsnormeringer i kommunale og selvejende
daginstitutioner.
Baggrunden er, at Børne-, Ældre- og Boligministeriet den 6. oktober 2026 har rettet
henvendelse til Ankestyrelsen, efter at Danmarks Statistik den 28. september 2026
offentliggjorde normeringsopgørelsen for 2025. Opgørelsen viser, at Holstebro Kommune ikke
overholdt lovkravet om minimumsnormeringer i 2025.
Ankestyrelsen har anmodet kommunen om en redegørelse med henblik på at vurdere, om der
er anledning til at rejse en tilsynssag. Ankestyrelsen ønsker særligt oplyst, om kommunen i
2026 lever op til reglerne om minimumsnormeringer, og i modsat fald hvordan og inden for
hvilken tidshorisont kommunen vil sikre, at reglerne efterleves.
Baggrund for manglende overholdelse i 2025
Kravet om minimumsnormeringer trådte i kraft den 1. januar 2024 og indebærer, at der på
kommuneniveau skal være minimum én pædagogisk medarbejder pr. tre børn i vuggestuer og
én pædagogisk medarbejder pr. seks børn i børnehaver.
Holstebro Kommune overholdt lovkravet i 2024, men Danmarks Statistiks opgørelse for 2025
viser en gennemsnitlig normering på 3,1 børn pr. medarbejder i vuggestuer og 6,1 børn pr.
medarbejder i børnehaver.
Det er en præcisering af reglerne for, hvilke medarbejdere der må tælles med i opgørelsen, der
har betydning for resultatet. Præciseringen betyder, at ansatte i forskellige
beskæftigelsesordninger, som for eksempel job med løntilskud og virksomhedspraktik, ikke må
indgå i opgørelsen af minimumsnormeringerne.
For Holstebro Kommune betyder dette, at 10,3 årsværk, som har været en del af bemandingen
i daginstitutionerne, ikke kan medregnes. Hvis disse medarbejdere havde kunnet indgå i
opgørelsen, ville kommunen have overholdt minimumsnormeringerne i 2025.
Iværksatte initiativer og forventninger til 2026
Børne- og Familieudvalget har i 2026 iværksat en række initiativer med henblik på at sikre
overholdelse af minimumsnormeringerne.
På mødet den 9. april 2026 fordelte udvalget 9,3 mio. kr. til de institutioner, der er omfattet af
minimumsnormeringerne. Derudover er der i september 2026 tilført yderligere ca. 4 mio. kr. til
driftsområderne for at kompensere for, at medarbejdere i beskæftigelsesordninger ikke
længere kan medregnes.

De ekstra ressourcer skal understøtte ansættelsen af yderligere pædagogisk personale.
På baggrund af de tilførte ressourcer og de iværksatte initiativer er det Forvaltningens
forventning, at Holstebro Kommune vil overholde minimumsnormeringerne i 2026.
Den endelige opgørelse for 2026 foretages af Danmarks Statistik i 2027. Der er derfor på
nuværende tidspunkt tale om en forventning.
Minimumsnormeringer fra 2027
Fra 2027 ændres reglerne, så pædagogiske ledere ikke længere kan medregnes i
minimumsnormeringerne. Samtidig stilles der nye krav om minimumsnormeringer frem til
skolestart.
Holstebro Kommune har beregnet, at den statslige kompensation til ændringerne ikke fuldt ud
dækker kommunens udgifter. Således vil Holstebro Kommune forventeligt være
underkompenseret med 4,5 mio. kr., når lederne ikke længere kan medregnes i
normeringsopgørelsen samt 4,6 mio. kr. i forhold til den nye aftale om minimumsnormeringer
frem til skolestart. Samlet set en underfinansiering på forventeligt 9,1 mio. kr.
Børne- og Familieudvalget vil fortsat følge udviklingen tæt og i forbindelse med de politiske
budgetopfølgninger vurdere behovet for eventuelle yderligere prioriteringer med henblik på at
sikre overholdelse af lovgivningen.
Der er som bilag vedlagt forslag til udtalelse til Ankestyrelsen.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller, at:
udtalelse til Ankestyrelsen vedr. overholdelse af Lov om minimumsnormeringer
godkendes.

Historisk
Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, den 5. november 2026, punkt 4:
Godkendt som indstillet.

Kilde: Holstebro Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.