Besluttet 23. september, Seniorråd, Horsens
Bevilling af midler til projekt Trygt i gang – en bro til idrættens fællesskaber - 15 min. (12.50-13.05)
Administrationen indstiller, at 1. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorråd, Horsens Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Seniorrådet tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Horsens Kommune har sammen med ni øvrige kommuner og Center for Holdspil og Sundhed (CHS) ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, fået tilsagn om støtte fra Nordea-fonden til projektet ”Trygt i gang – en bro til idrættens fællesskaber”.
I tråd med ældreloven og den kommende folkesundhedslov giver projektet mulighed for at styrke den borgerrettede forebyggelse og samspillet med civilsamfundet. Samtidig bidrager projektet til at realisere målsætningerne i Horsens Kommunes sundheds- og forebyggelsespolitik ”Sundhed for livet”.
Formålet med projektet er at gøre overgangen fra kommunale tilbud til foreningslivet lettere og mere tryg, så flere borgere finder vej til aktive og sociale fællesskaber. Konkret forpligter Horsens Kommune sig til, i et samarbejde på tværs af kommunale fagområder, at udvikle og afprøve nye modeller for brobygning, der skal gøre det lettere for ældre borgere at blive en del af lokale idrætsfællesskaber og derigennem understøtte et aktivt og selvstændigt liv længst muligt.
Målgruppen for indsatserne er fysisk inaktive voksne og ældre borgere, som enten afslutter et kommunalt sundhedsforløb eller vurderes at kunne have gavn af støtte til at blive en del af et lokalt idrætsfællesskab. Projektet har et særligt fokus på borgere med kronisk sygdom.
I Horsens Kommune ansættes brobyggere, som skal være bindeled mellem kommunen og foreningslivet. Samtidig er der fokus på at udvikle tilbud i foreningerne til målgruppen, samt generelt at koble kommunale sundhedstilbud tættere sammen med tilbuddene i lokale foreninger. Målet er at understøtte overgangen fra kommunal indsats til aktiviteter i borgerens nærmiljø.
Projektet gennemføres over fem år i perioden 2026 til 2031.
Horsens Kommune modtager 1.787.500 kr. i støtte fra Nordea-fonden over den femårige projektperiode. Projektet forudsætter en tilsvarende kommunal egenfinansiering, som afholdes inden for det eksisterende budget på sundhedsområdet. Der arbejdes allerede i dag med forebyggelse og brobygning ud til civilsamfundet på sundheds- og ældreområdet, så egenfinansieringen kan findes her.
Bevillingssagen er behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 3. september 2026 og behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet ultimo september.
Der orienteres om læringen fra projektet midtvejs i projektperioden og ved projektets afslutning.
Indstilling
Administrationen indstiller, at
1. Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Seniorrådet tog orienteringen til efterretning.
Lissi Seiersen deltog ikke i mødet.
Kilde: Horsens Kommune, Seniorråd, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.