Spring til indholdet
Horsens
Skift kommune
KøbenhavnHorsensAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, Horsens

BNK Videreførelse af samarbejdet med Nabogo

For at understøtte udmøntningen af klimaplanen inden for grønne mobilitetsløsninger samt mobilitetsplanen, har Horsens Kommune siden 2022 haft kontrakt med samkørselsapp-udbyder Nabogo.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, Horsens Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på horsens.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
1. Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget godkender model C som beskrevet i
sagsfremstillingen, med forlængelse af den nuværende kontrakt med Nabogo til en
fast pris på 200.000 kr. årligt for perioden 2027-2028, ialt 400.000 kr.

Sagsfremstilling

For at understøtte udmøntningen af klimaplanen inden for grønne mobilitetsløsninger samt
mobilitetsplanen, har Horsens Kommune siden 2022 haft kontrakt med samkørselsappudbyder Nabogo.
Nabogo er blevet en integreret del af den kollektive trafik i kommunen og indgår i kommunens
samlede mobilitetstilbud. Samkørsel via Nabogo og deres app supplerer den øvrige kollektive
trafik og bidrager til at skabe flere transportmuligheder for borgerne, men hjælper også de
områder, hvor den kollektive trafik er mere begrænset.
Nabogo indgår som en del af kommunens serviceniveau for den kollektive trafik.
Kontrakten med Nabogo er tidligere blevet forlænget og udløber ved udgangen af 2026. Der
skal derfor tages stilling til en eventuel fornyelse af kontrakten for perioden 2027-2028.

I perioden fra januar til august 2026 er der i gennemsnit gennemført godt 300 samkørsler om
måneden med start eller slut i Horsens Kommune, heraf ca. 100 finansieret af kommunen.
De kørte ture via Nabogo kontrolleres blandt andet ved hjælp af GPS-registrering af turenes
start og afslutning, begrænsninger på antallet af tilskudsberettigede ture samt kontrol af
afvigende kørselsmønstre.
I forbindelse med kontraktens udløb er der opstillet fire modeller: A, B, C og D, for det
fremtidige samarbejde med Nabogo, herunder muligheden for at ophøre med samarbejdet af
hensyn til økonomien på kollektiv trafik-området.
Nabogo har to former for incitamenter til samkørsel: et tilskud på 10 kr. pr. tur og såkaldte
Rewards, hvor borgerne optjener point, der kan indløses til eksempelvis gavekort hos lokale
butikker eller til lokale aktiviteter. Rewards kan f.eks. tilføjes i udvalgte områder som ekstra
incitament.
Formålet med tilskud og Rewards er at gøre samkørsel attraktivt og få flere til at dele de ture,
de allerede foretager.
Model A – Fuld genaktivering
Modellen indebærer, at 10-kr.-tilskuddet genaktiveres fra kontraktperiodens start og
videreføres i hele kontraktperioden. Indsatsen opskaleres i takt med udviklingen i antallet af
samkørsler.
Opstart: Nabogo igangsætter platform, events og kampagner. Tilskuddet aktiveres fra
start.
Undervejs: Aktiviteten øges mod ca. 15.000 samkørsler i 2027 og forventes at nå ca.
25.000 samkørsler i 2028. Rewards og øvrig indsats skaleres i takt med væksten.
Rapportering/evaluering: Der sker månedlig rapportering på ture, korridorer og effekt.
Økonomi: De samlede omkostninger udgør 437.500 kr. det første år (2027) og 687.500
kr. det andet år (2028), i alt 1.125.000 kr. Beløbet forudsætter ca. 15.000 samkørsler i
2027 og 25.000 i 2028. Der betales kun for realiserede samkørsler.
Model B – Genaktivering med mulighed for ændring
Modellen indebærer, at incitamentet i form af tilskud eller rewards igangsættes fra
kontraktperiodens start og evalueres efter seks måneder på baggrund af data. Modellen giver
mulighed for at vurdere effekten, inden der tages stilling til den videre indsats.
Opstart: Nabogo igangsætter platform, events og kampagner. Incitamentet aktiveres fra
start.
Undervejs: Incitamentet kører i en 6 måneders testperiode, hvor der betales for
realiserede ture.
Rapportering/evaluering: Der sker månedlig rapportering på ture, korridorer og effekt.
Efter seks måneder holdes resultaterne op mod de aftalte succeskriterier, hvorefter der
tages politisk stilling til den fortsatte indsats.

Økonomi: De samlede omkostninger udgør 400.000 kr. det første år (2027) for op til
10.000 samkørsler. Optionen på yderligere 5.000 samkørsler (125.000 kr.) aktiveres ved
behov — enten når rammen er nået eller, når tilskuddet fortsætter efter evalueringen, så
det første år i 2027 udgør op til 525.000 kr. Besluttes det at fortsætte i år 2028 med
samme tilskud, udgør omkostningerne 687.500 kr. det andet år. Model B er lidt højere det
første år, hvilket skyldes den ekstra opfølgning, effektanalyse og afrapportering frem mod
evalueringen.
Model C – Fortsæt som i dag
Modellen indebærer, at den nuværende drift fortsætter uden tilskud til samkørsel. Borgerne vil
dermed forsat have adgang til samkørselstilbuddet med platform, app og kommunikation, men
uden tilskud til samkørsel. Uden et økonomisk incitament forventes væksten i antallet af
samkørsler at være begrænset.
Opstart: Platform og app videreføres, så borgerne fortsat har Nabogo til rådighed, for at
finde og koordinere ture.
Undervejs: Synlighed og kampagner vedligeholdes, så tilbuddet fortsat er synligt for
borgerne. Der forventes dog begrænset vækst uden tilskud.
Rapportering/evaluering: Der leveres månedlig afrapportering til kommunen på ture,
korridorer og effekt.
Økonomi: De samlede omkostninger udgør 200.000 kr. om året, i alt 400.000 kr. for to år.
Fast pris uden tilskud til borgerne og med et loft på 4.000 samkørsler om året.
Model D - ikke forny kontrakten
Modellen indebærer, at der ikke indgås en ny kontrakt efter den nuværende udløber ved
årsskiftet.
Administrationen anbefaler at videreføre samarbejdet med Nabogo på samme vilkår, som i den
nuværende kontrakt.

Økonomi

Ved den anbefalede Model C har Horsens Kommune en årlig udgift på 0,2 mio. kr.
For at denne udgift kan finansieres af Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalgets ramme til
kollektiv trafik, vil det være nødvendigt med en omprioritering af de afsatte midler til
stoppesteder.
/ALYHA

Kilde: Horsens Kommune, Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.