Besluttet 17. august, Økonomiudvalget, Hvidovre
22. Beslutning - Forundersøgelse af landindvinding og stormflodssikring ved Avedøre Holme
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at godkende det vedlagte udkast til kommissorium om forundersøgelse af landindvinding og stormflodssikring ved Avedøre Holme 2. at relevante interessenter - herunder kommuner i …
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende det vedlagte udkast til kommissorium om forundersøgelse af landindvinding og stormflodssikring ved Avedøre Holme
- Relevante interessenter - herunder kommuner i Køge Bugt, nabovirksomheder og erhvervs- og naturorganisationer – inviteres til at deltage i foranalysens arbejde via en følgegruppe
- Der – såfremt anden del af foranalysen igangsættes - ansættes en projektleder og etableres en intern projektorganisation, der bistår Sund&Bælt med forundersøgelsens gennemførelse og den nødvendige opfølgning derefter
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. – 4. For: Gruppe F, A, I, O og Liste L. Imod: Gruppe C. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt. Gruppe C stemmer nej til alle punkter, da vi ikke ønsker at bidrage til planerne om at etablere en kunstig ø i Køge Bugt før alle andre muligheder for stormflodssikring er udtømt. Derfor ønsker vi i første omgang at afvente den analyse Tænketanken Hav kommer med i 2027.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at godkende det vedlagte udkast til kommissorium om forundersøgelse af landindvinding og stormflodssikring ved Avedøre Holme
2. at relevante interessenter - herunder kommuner i Køge Bugt, nabovirksomheder og erhvervs- og naturorganisationer – inviteres til at deltage i foranalysens arbejde via en følgegruppe
3. at der – såfremt anden del af foranalysen igangsættes - ansættes en projektleder og etableres en intern projektorganisation, der bistår Sund&Bælt med forundersøgelsens gennemførelse og den nødvendige opfølgning derefter,
4. at finansieringen af anden fase af forundersøgelsen om de tekniske, anlægs- og miljømæssige muligheder for at etablere landindvindingen på 2 mio. kr. i hvert af årene 2027 og 2028 indgår i budgetforhandlingerne for 2027-2030.
Behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 10. august 2026
Ad 1. Anbefales godkendt. For: Gruppe A og F. Gruppe C stemmer nej til alle punkter, da vi ikke ønsker at bidrage til planerne om at etablere en kunstig ø i Køge Bugt før alle andre muligheder for stormflodssikring er udtømt. Derfor ønsker vi i første omgang at afvente den analyse Tænketanken Hav kommer med i 2027. Derudover stiller vi os undrende overfor, hvad det er vi vil beskytte med landindvendingen, da Hvidovres husejere og virksomheder beskyttes via andre projekter.
B stemmer imod alle punkter.
Ad 2. Anbefales godkendt.
Ad 3. Anbefales godkendt. Ad 4. Anbefales godkendt.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Plan og Miljø.
Baggrund Kommunalbestyrelsen har 28. januar 2025, punkt 11 vedtaget en vision om at en landindvinding på sydsiden af Avedøre Holme både vil kunne skabe en sikring mod stormflod svarende til det, som er fundet nødvendigt i transportministeriets foranalyse om stormflodssikring omkring København – og samtidig kan skabe et økonomisk overskud, der kan billiggøre den samlede stormflodssikring.
Visionen opsummerer projektets gevinster som: • Ny kystnatur og et varieret kystlandskab • Stormflodssikring af hovedstaden samt Hvidovres borgere og boliger • Nye rekreative områder med forlængelse af Køge Bugt Strandpark • Mulig senere udlægning af området til forskellige formål • Størst muligt hensyn til miljøet i opførelse af projektet
Efter Sund&Bælts gældende tidsplan for tekniske forstudier og miljøkonsekvensvurderinger for første fase af stormflodssikringen, startes arbejdet med miljøkonsekvensvurdering af delstrækning 1, der omfatter den sydlige del af Avedøre Holme først i 2031. Derfor er der nu et vindue til at analysere, om Kommunalbestyrelsens vision kan realiseres.
Forundersøgelse af landindvinding Både den indledende analyse af, om en landindvinding kan leve op til visionen og være et bedre og billigere alternativ til stormflodssikring såvel som projektering og etablering af en landindvinding er så omfattende opgaver, at Hvidovre Kommune ikke selv har kapacitet til at gennemføre dem.
Derfor er det aftalt med Sund&Bælt, at de undersøger muligheden for at etablere en landindvinding som alternativ til den stormflodssikring, der for nuværende er skitseret: En forhøjelse af det nuværende syddige med en mere naturbaseret kystlinje.
Forundersøgelsens formål er at afklare om en landindvinding er økonomisk bæredygtig og kan bidrage positivt til finansiering af stormflodssikring omkring København samt om den er ”bygbar” – forstået som gennemførlig teknisk, juridisk og miljømæssigt – herunder om den kan leve op til bl.a. Habitatdirektivets og Vandrammedirektivets bestemmelser. Hvis dette er tilfældet, vil en landindvinding efterfølgende kunne indgå i en kommende miljøkonsekvensvurdering som del af den samlede stormflodssikring omkring København.
Forundersøgelsen vil også omfatte en analyse af de selskabsmæssige muligheder for gennemførelsen af etablering af perimetre, opfyldning/jorddeponering og kystsikring af landindvindingen og forventes af have en varighed på 2 år.
Forundersøgelsen gennemføres i to faser:
1. Opstilling af en business case, der har til formål at analysere, om de grundlæggende økonomiske præmisser for en landindvinding er til stede ved at det vurderes som muligt, at den økonomisk kan bidrage positivt til en samlet stormflodssikring omkring København.
2. På skitseniveau vurderes, om landindvindingen er gennemførlig teknisk, juridisk og miljømæssig – især hvad angår Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet.
Faseopdelingen muliggør en tidligere afslutning af analysearbejdet, hvis det økonomiske grundlag viser sig ikke at være til stede. Tilsvarende kan analysearbejdets 2. fase afsluttes, hvis der fremkommer resultater, der viser landindvindingen ikke er gennemførligt af andre årsager – eksempelvis inden for rammerne af gældende natur- og miljølovgivning.
Såfremt første fase viser en positiv business case, og det besluttes at gå videre med analysens anden fase, etableres en intern projektorganisation i Hvidovre Kommune der skal bidrage til foranalysen og sikre den nødvendige opfølgning efter analysens færdiggørelse. Til at varetage denne opgave ansættes en projektleder indledningsvis for en toårig periode.
I 2026 igangsættelse første del af foranalysen – businesscasen.
Er businesscasen positiv og viser det dermed, at en landindvinding bidrager til finansiering af den samlede stormflodssikring omkring København, kan anden del af foranalysen igangsættes. Anden del af foranalysen gennemføres i 2027 og 2028.
Såfremt arbejdet med foranalysen på et tidligt tidspunkt viser, at kommunalbestyrelsens vision om en landindvinding ikke er gennemførlig, afsluttes foranalysen.
Det er administrationens vurdering, at den skitserede foranalyse vil give det bedst mulige grundlag for at kommunalbestyrelsens vision om en landindvinding kan udfoldes og realitetstestes i forhold til gennemførlighed. Samtidig vil Sund&Bælt som udførende part være bedst rustet til at sikre, at forundersøgelsen i givet fald vil kunne indgå i den kommende miljøkonsekvensvurdering af delstrækning 1 i den samlede stormflodssikring omkring København.
Samtidig vurderer administrationen, at analysens resultater kan forventes at blive omdiskuterede. Derfor bør Hvidovre Kommune etablere en følgegruppe, hvor eksterne interessenter som nabokommuner, erhvervs- og naturorganisationer og lokale virksomheder kan indgå.
Administrationen anbefaler derfor at godkende det vedlagte kommissorium for foranalyse, at foranalysen tilknyttes en følgegruppe, at der til anden del af foranalysen ansættes en dedikeret projektleder og der etableres en intern projektgruppe, der bidrager til foranalysen og sikrer den nødvendige opfølgning efter analysens færdiggørelse.
Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen besluttede at vedtage ”Vision for Hvidovre Kommunes landindvindingsog stormflodssikringsprojekt” den 28. januar 2025, punkt 11.
Kommunalbestyrelsens besluttede at godkende hovedkommissorium og delkommissorier for igangsættelse af forstudier og miljøkonsekvensvurderinger af stormflodssikring omkring København.
Økonomiske konsekvenser Udgifterne til gennemførelse af foranalyse samt projektledelse i en to-årig periode er estimeret til i alt 7 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. dækker projektledelse.
Økonomien fordeler sig med 0,8 mio. kr. i 2026 og 3,1 mio. kr. i hvert af årene 2027 og 2028.
Aktivitet
Foranalyse Landindvinding, del 1: Business case (Sund&Bælt)
Total 0,8
Foranalyse Landindvinding, del 2: Screening af bygbarhed (Sund&Bælt)
Intern projektledelse
I alt
Finansieres inden for allerede
afsatte midler til administration og
miljøgodkendelser
I alt ikke finansieret
Der er således udgifter på i alt 4 mio. kr. fordelt med 2 mio. kr. i hvert af årene 2027 og 2028, hvor der ikke kan anvises finansiering inden for det nuværende budgetrammer.
Retsgrundlag
Kommunalbestyrelsens hjemmelsgrundlag for at drøfte og behandle kystsikringsprojekter fremgår af kapitel 1a i Lovbekendtgørelse nr. 245 af 28/02/2025 af lov om kystbeskyttelse m.v.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag, men det foreslås, at der til forundersøgelserne tilknyttes en følgegruppe, hvor relevante interessenter – herunder nabokommuner, erhvervs- og naturorganisationer og lokale virksomheder kan indgå.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Landindvindingen skal indgå i en nødvendig klimatilpasning af København og de nærliggende kommuner. Landindvindingen vil sammen med den øvrige del af stormflodssikringen få
konsekvenser for natur og miljø under og efter etablering. Derfor lægges der i forundersøgelsen ekstra vægt på at screene konsekvenser for natur- og miljøforhold ligesom landindvindingen både under projektering, anlæg og drift vil være omfattet af bæredygtighedskrav.
Punkt 23: 23. Beslutning - Udvidelse af Almenboligudvalget med borgmesteren og justering af kommissorium
Afbud: Mikkel Dencker
Beslutning
Ad 1. – 4. For: Gruppe F, A, I, O og Liste L. Imod: Gruppe C. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Gruppe C stemmer nej til alle punkter, da vi ikke ønsker at bidrage til planerne om at etablere en kunstig ø i Køge Bugt før alle andre muligheder for stormflodssikring er
udtømt. Derfor ønsker vi i første omgang at afvente den analyse Tænketanken Hav kommer med i 2027. Derudover stiller vi os undrende overfor, hvad det er vi vil beskytte med landindvendingen, da Hvidovres husejere og virksomheder beskyttes via andre projekter.
Kilde: Hvidovre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 22. Læs den originale sag hos kommunen.