Besluttet 7. september, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre
Orienteringspunkt – Introduktion til erhvervsmessen "Mød en virksomhed"
Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 1. at tage orienteringen om erhvervsmessen "Mød en virksomhed" til efterretning.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen om erhvervsmessen "Mød en virksomhed" til efterretning.
- Hvem
- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
1. at tage orienteringen om erhvervsmessen "Mød en virksomhed" til efterretning.
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt er udarbejdet af Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv. Den årlige erhvervsmesse "Mød en virksomhed" blev første gang afholdt i 2015 og er en fast del af kommunens aktiviteter for elever og virksomheder i kommunen. Erhvervsmessen har til formål at inspirere unge og give dem et bredere kendskab til forskellige job- og karriereveje, med et særligt fokus på erhvervsuddannelsernes mange muligheder. Messen planlægges i samarbejde mellem Erhvervsteamet (Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv), Skoleafdelingen (Center for Skole og Uddannelse) og Ungeenheden (Center for Borgerservice og Beskæftigelse). Om konceptet ”Mød en virksomhed” Erhvervsmessen giver skoleelever mulighed for at møde og interagere med lokale virksomheder, som præsenterer deres fag og jobmuligheder. Eleverne kan frit udforske virksomhedernes stande, stille spørgsmål og afprøve udstyr. Kommunens uddannelsesvejledere forbereder eleverne før messen for at øge elevernes udbytte på dagen. Målgrupper og konceptudvikling Erhvervsmessens målgruppe og format bliver løbende tilpasset for at sikre størst mulig deltagelse og udbytte. Tidligere var deltagelse frivillig og rettet mod forældre og deres børn, men messen afholdes pt. som omlagt undervisning for elever fra 8. og 10. klassetrin, samt inviterede elever fra udvalgte årgange på Enghøj Gymnasium, FGU, 10. klasse på TEC og 9. klassetrin[1]. Herudover inviteres forældre til at deltage i den sidste time af messen. De vigtigste fordele ved denne udvikling er:
Ens adgang til messen for alle elever, uafhængigt af deres forældres deltagelsesmuligheder
Mulighed for et sammenhængende undervisningsforløb inden messen Afholdelse i dagtimerne, hvilket gør det lettere for virksomheder at deltage med relevante repræsentanter
Resultater og evaluering Den seneste erhvervsmesse i 2025 havde over 850 besøgende og 26 deltagende virksomheder. Evalueringen blandt eleverne viste, at over 60 % af de adspurgte havde fået mere viden om erhverv, de ikke kendte i forvejen. Blandt virksomhederne angav 94 %, at de var tilfredse med messen. ”Mød en virksomhed” afholdes for 11. gang den 22. september 2026 på NEXT Enghøj Gymnasium. På udvalgets møde holder Louise Lykke Bang-Berthelsen (fra Erhvervsteamet) og Iben Andersen Dall (fra Skoleafdelingen) et mundtligt oplæg, som supplement til introduktionen til erhvervsmessen ”Mød en virksomhed”.
[1] 9. klassetrin er ikke en del af messens obligatoriske deltagere, da erfaringer viser, at eleverne ikke nødvendigvis får et større udbytte af at deltage i messen to år i træk, og da der skal være plads til andre uddannelsesforberedende aktiviteter i 9. klasse.
Politiske beslutninger og aftaler Ingen bemærkninger.
Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Retsgrundlag Der er ikke noget retsgrundlag i denne orienteringssag.
Høring Der er ikke høringspligt i denne sag.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.
Punkt 12: 12. Eventuelt 25/24953 Afbud: Maria Avnskjold
Beslutning
Ad 1. Taget til efterretning.
Kilde: Hvidovre Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.