Besluttet 21. september, Økonomiudvalget, Hvidovre
11. Beslutning - Opgradering af Rydultowy Plads
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Klima-, Miljø og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt. Ad 2. Bortfalder. Ad 3. Bortfalder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren indstiller til Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at
1. Godkende, at der anvendes 0,9 mio. kr. til kvalificering af idéoplægget og udarbejdelse af konkret projektforslag, og at de resterende 0,6 mio. kr. reserveres til den fremtidige realisering af projektet.
eller
2. Godkende, at der anvendes 0,9 mio. kr. til kvalificering af idéoplægget og udarbejdelse af konkret projektforslag, og at de resterende 0,6 mio. kr. anvendes til indledende forskønnelse af et areal mellem de bevaringsværdige lindetræer og Sønderkærskolens sydlige facade.
eller
3. Godkende, at der anvendes 0,9 mio. kr. til kvalificering af idéoplægget og udarbejdelse af konkret projektforslag, og at de resterende 0,6 mio. kr. anvendes til midlertidig forskønnelse af det grønne areal omkring den hvide skulptur ”Glemslens Massiv”.
Behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 7. september 2026
Ad 1. Anbefales godkendt. Gruppe C, F og A stemte for. Gruppe B stemte imod. Ad 2. Anbefales ikke godkendt. Ad 3. Anbefales ikke godkendt. B stemte for. Øvrige imod.
Sagsfremstilling
Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dette dagsordenspunkt. I 2021 er der udarbejdet idéoplæg for den fremtidige udformning for Rydultowy Plads. Fokus i idéoplægget er at forbedre trafiksikkerheden, optimere parkeringsforholdene og skabe et attraktivt, trygt og sammenhængende rekreativt opholdsrum. Den bærende idé er at omdisponere arealerne, så parkering placeres mod syd let nedsænket i terrænet, mens den rekreative plads og ophold placeres mod nord tæt ved skolen. Dette skal skabe en klar adskillelse mellem biler og bløde trafikanter og dermed øge både trafiksikkerhed og generel tryghed, samtidig med at de rekreative kvaliteter styrkes. Se vedlagte bilag ”Projektområde – Rydultowy Plads”. Ideoplægget fra 2021 arbejder med to parkeringsscenarier se vedlagte bilag ”Skitseforslag A” og ”Skitseforslag B” og fastholder de eksisterende bevaringsværdige træer samt udvikler pladsen som et grønt rekreativt uderum med forbedrede muligheder for ophold og aktivitet. Ideoplægget fra 2021 illustrerer en flot og interessant vision, men for at kunne etablere projektet skal der først ske en kvalificering af ideoplægget og en konkret projektering, herunder vurdering af omkostningerne.
Forslag til udmøntning
Scenarie 1 - Kvalificering af idéoplægget og udarbejdelse af projektforslag (0,9 mio. kr.). Derudover reservation af ca. 0,6 mio. kr. til den fremtidige realisering af projektet: Der gennemføres en kvalificering af idéoplægget for Rydultowy Plads og udarbejdes et konkret projektforslag. I projekteringsfasen afklares de tekniske forhold nærmere, herunder trafikafvikling, indkørselsforhold, regnvandshåndtering, belægninger og belysning. Den forventede udgift til dette udgør ca. 0,9 mio. kr. De resterende 0,6 mio. kr. reserveres til den fremtidige realisering af projektet.
Scenarie 2 - Kvalificering af idéoplægget og udarbejdelse af projektforslag (0,9 mio. kr.). Derudover iværksættes indledende forskønnelsestiltag af det vestlige areal mellem de bevaringsværdige lindetræer og Sønderkærskolens syd facade for ca. 0,6 mio. kr. Scenarie 2 indeholder samme kvalificering af idéoplægget og udarbejdelse af konkret projektforslag som Scenarie 1. Hvis der skal igangsættes forskønnelse af Rydultowy Plads for de resterende midler i budgetrammen for 2026 vil det være oplagt at starte med arealet mellem de bevaringsværdige
lindetræer og Sønderkærskolens syd facade. Arealet er vist i bilaget ”Scenarie 2 areal”. Arealet er en del af Sønderkærskolens matrikel og anvendes i dag kun sjældent af skolen og dens elever. Forskønnelse af dette areal vil ske i samarbejde med skolen. Konkret anbefales det at åbne arealet mere op ved at etablere åbninger i den eksisterende hæk, så området bliver mere inviterende og trygt. Derudover anbefales opholdselementer, som forskønner området og kan anvendes til ophold, leg, udeundervisning og mindre arrangementer. Endelig anbefales mindre terrænjusteringer for at sikre en god tilgængelighed, særligt for seniorer. Tiltagene skal gennemføres uden at foregribe den fremtidige udformning af pladsen.
Scenarie 3 - Kvalificering af idéoplægget og udarbejdelse af projektforslag (0,9 mio. kr.). Derudover etablering af midlertidige forskønnelsestiltag af det centrale græsareal ved den hvide skulptur for ca. 0,6 mio. kr.
Scenarie 3 indeholder samme kvalificering af idéoplægget og udarbejdelse af konkret projektforslag som Scenarie 1.
En anden mulighed for forskønnelse af Rydultowy Plads er at etablere midlertidige forskønnelsestiltag på det centrale græsareal, det vil sige området ved den hvide skulptur ved navn ”Glemslens Massiv”. Konkret vil der være mulighed for at skabe et centralt opholdshelle med let beplantning og opholdselementer. Opholdselementerne vil så vidt muligt blive flytbare, men dele af disse forskønnelsestiltag vil skulle fjernes, når den samlede løsning for Rydultowy Plads skal gennemføres.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med scenarie 1. Baggrunden er, at skolens og foreningernes største udfordring i området er de trafikale forhold, som ikke kan afhjælpes med de resterende afsatte midler. Projekteringen skaber et kvalificeret grundlag, som er en forudsætning for projektets realisering, og de resterende 0,6 mio. kr. gemmes således til gennemførelse af det samlede projekt, herunder parkeringsproblematikken, frem for kortsigtet forskønnelse af en mindre del af arealet.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. oktober 2025, punkt 3, ”Beslutning - 2. behandling af budgetforslag 2026 og overslagsårene 2027-2029.” Af budgetaftalen fremgår det, at der er afsat 1,5 mio. kr. til at opdatere det tidligere idéoplæg og samtidig forskønne den grønne plads, så den også på kort sigt bliver pænere at se på.
Kommunalbestyrelsen godkendte, på møde den 27. oktober 2020, punkt 15, ”Beslutning frigivelse af midler til projektering af omklædningsfaciliteter ved Sønderkær”. Af denne fremgår det, at som følge af etableringen af en ny omklædningsbygning ved Sønderkær, også igangsættes en udvidet undersøgelse af parkerings- og trafikforholdene ved Sønderkærskolen.
Økonomiske konsekvenser
I budget 2026 er der afsat et rådighedsbeløb (budget) på 1,50 mio. kr., som udgør anlægsprojektets samlede anlægssum – Dvs. der er ikke afsat yderligere budget til opgaven derudover. Midlerne stammer fra Budgetaftalen 2026.
Med budgetaftalens indgåelse blev der samtidig meddelt anlægsbevilling jf. gængs praksis i Hvidovre Kommune omkring tekniske frigivelser, som kan finde sted sammen med et års budgetaftale.
Mandatet for frigivelsen omhandlede et genbesøg af idéoplæg samt moderat forskønnelse. Indstillingens 3 scenarier ligger inden for dette mandat og der skal derfor ikke ændres yderligere i relation til frigivelsesaspektet.
Projektets samlede økonomi
Mio. kr.
Før
I alt
2540/Sønderkær P-pladser,
Rydultowy Plads
Projektets samlede anlægsbevilling:
Mio. kr.
Nuværende anlægsbevilling
2540/Sønderkær P-
pladser, Rydultowy
Plads
Ansøgning om anlægsbevilling
Korrigeret anlægsbevilling
Retsgrundlag
I henhold til Kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, er bevillingsmyndigheden hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.
Lokalplanen for området er siden seneste politiske behandling opdateret til Lokalplan 241, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2024. Lokalplan 241 muliggør projektets bærende idé om at omdisponere arealerne, således at parkeringsarealet flyttes mod syd i let forsænket terræn, mens opholdsarealer og bløde trafikanter placeres tættere på skolen, hvor der i dag er parkering.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Relevante interessenter vil i den videre bearbejdning af idéoplægget blive inddraget, herunder Sønderkærskolen, Musik- og Billedskolen og Boldklubben Rosenhøj, med henblik på at kvalificere løsningen og sikre, at områdets forskellige behov og ønsker indarbejdes.
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Der er ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne sag.
Beslutning
Ad 1. Klima-, Miljø og Teknikudvalgets indstilling anbefales godkendt. Ad 2. Bortfalder. Ad 3. Bortfalder.
Kilde: Hvidovre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.