Besluttet 21. september, Økonomiudvalget, Hvidovre
5. Godkendelse af forslag til udmøntningen af midlerne til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i ejerkommunernes kommunalbestyrelser
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen: 1.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende en tillægsbevilling i 2026 på 1.980.000 kr. til Hovedstadens Beredskab til styrkelse af beredskabets robusthed, øvelseskoncepter, uddannelse, øvelser og træning af ejerkommunernes krisefunktioner.
- Godkende, at finansieringen af tillægsbevillingen sker med afsæt i Hvidovre Kommunes kompensation fra staten til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser ekskl. kompensationen til indsatser på ældreområdet.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hvidovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Anbefales godkendt. Ad 2. Anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen:
1. At godkende en tillægsbevilling i 2026 på 1.980.000 kr. til Hovedstadens Beredskab til styrkelse af beredskabets robusthed, øvelseskoncepter, uddannelse, øvelser og træning af ejerkommunernes krisefunktioner.
2. At godkende, at finansieringen af tillægsbevillingen sker med afsæt i Hvidovre Kommunes kompensation fra staten til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser ekskl. kompensationen til indsatser på ældreområdet.
Sagsfremstilling
Regeringen lancerede den 20. februar 2026 et totalberedskab for Danmark som respons på det skærpede risiko- og trusselsbillede. I denne forbindelse blev der afsat engangsmidler på 220 mio. kr. til styrkelse af kommunale beredskabsindsatser. Midlerne skal blandt andet anvendes til indkøb af materiel og kapaciteter samt til øget planlægning, træning og krisestyring. Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte den 28. april 2026 en tillægsbevilling på 30,2 mio. kr. til robustgørelse af beredskabet, herunder styrkelse af it-drift, operative kommunikationsmidler, vandforsyning til brandslukning og logistisk kapacitet. Samtidig blev der prioriteret en styrkelse af ejerkommunernes krisefunktioner gennem øget træning og fælles øvelseskoncepter. For Hvidovres vedkommende indebærer dette en tillægsbevilling på 1.980.000 kr. Initiativerne adresserer primært:
1. Styrkelse af it-sikkerhed og teknisk redundans. 2. Styrkelse af operative kommunikationsmidler og -kanaler. 3. Udvikling af fælles øvelseskoncepter og træning af krisefunktioner. 4. Opbygning af kapacitet til brandslukningsvand og drikkevand. 5. Øget lagerkapacitet for kritisk materiel. 6. Styrkelse af brandstationers drift ved forsyningssvigt. 7. Fokus på træning af operative ledere og håndtering af større skadesteder.
Politiske beslutninger og aftaler Kommunalbestyrelsen tog den 30. september 2025 orienteringen om det godkendte budget 2026 og overslagsårene 2027-2029 for Hovedstadens Beredskab til efterretning.
Økonomiske konsekvenser Finansieringen sker via statens kompensation til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser ekskl. midler til indsatser på ældreområdet. For Hvidovre Kommune udgør denne kompensation 1.980.000 kr.
Retsgrundlag Aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om bloktilskud for 2027 jf. aktstykke nr. 196.
Høring Der er ingen høringspligt i denne sag.
Personalemæssige konsekvenser Ingen
Sundhedsmæssige konsekvenser Ingen
Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser Ingen
Beslutning
Ad 1. Anbefales godkendt. Ad 2. Anbefales godkendt.
Kilde: Hvidovre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.