Hvidovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 2. november, Kultur- og Fritidsudvalget, Hvidovre

Orientering - Fornyelse af kunstgræstæpper - Proces og brugerinddragelse

Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at tage orienteringen om status for arbejdet med fornyelse af kunstgræstæpper ved Avedøre Stadion til efterretning. 2. at tage orienteringen om proces og brugerinddragelse til efterretning. 3. at tage orienteringen om tidsplanen til efterretning.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen om status for arbejdet med fornyelse af kunstgræstæpper
  • Tage orienteringen om proces og brugerinddragelse til efterretning.
  • Tage orienteringen om tidsplanen til efterretning.
Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 2. november 2026. Du finder dem på hvidovre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at
anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. at tage orienteringen om status for arbejdet med fornyelse af kunstgræstæpper
ved Avedøre Stadion til efterretning.

2. at tage orienteringen om proces og brugerinddragelse til efterretning.

3. at tage orienteringen om tidsplanen til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dette dagsordenspunkt i samarbejde med
Center for Kultur og Fritid.
Entreprisearbejdet for Fornyelse af kunstgræsbaner ved Avedøre Stadion forventes at blive
udført i sommerhalvåret i 2027.

Igangværende udbud
Primo september 2026 er rådgiverydelserne sendt i udbud. Det forventes, at der indgås aftale
med vindende totalrådgiver ultimo september / primo oktober 2026.

Proces og brugerinddragelse
Efter indgåelse af rådgiveraftalen tilrettelægges en brugerinddragelsesproces. Som led heri
gennemfører administrationen en besigtigelsestur med repræsentanter fra klubberne, hvor der
besøges forskellige G4 non-infill-baner uden gummigranulat, svarende til banen ved
Sønderkærskolen.

Formålet er at præcisere projektets udfaldskrav bedst muligt i forhold til spilleegenskaber, drift
og vedligeholdelse samt banens holdbarhed.

På baggrund af de erfaringer, der er gjort på Sønderkærskolens bane, skal det i
brugerprocessen afklares, om banen skal etableres med stabiliserende sand. Valget skal
afvejes i forhold til spilleegenskaber, drift og vedligeholdelse. Det skal bemærkes, at flere
kommuner allerede har valgt denne løsning for at imødegå kendte udfordringer.
Det skal endvidere bemærkes, at underlaget på de to kunstgræsbaner ved Avedøre Stadion
som udgangspunkt etableres på eksisterende den E-layer, hvilket med stor sandsynlighed vil
give færre udfordringer, da det er et fast støbt underlag.

Tidsplan
Godkendelse af licitationsresultat, samt frigivelse af anlægsbevilling forventes at blive
behandlet politisk i april 2027.
Myndighedsbehandlingen kan først igangsættes efter licitationen, når det valgte
kunstgræsprodukt er endeligt fastlagt. Behandlingen omfatter §19- og §28-ansøgninger
vedrørende henholdsvis nedsivning og afledning af regnvand. Processen inkluderer
udarbejdelse af tilladelsesudkast, intern kvalitetssikring, høring samt udstedelse af endelig
tilladelse og forventes at vare 3-4 måneder.

Projektering, myndighedsprojekt,
udbuds- og udførelsesprojekt

oktober 2026 – januar 2027

Entrepriseudbud

januar – februar 2027

Myndighedsbehandling, høringsperioder, mv.

februar – maj 2027

Politisk godkendelse af licitationsresultat, samt frigivelse
af anlægsbevilling

april 2027

Kontrahering (entreprisearbejdet)

maj 2027

Mobilisering, udførelse samt afleveringsforretning

maj – oktober 2027

Ibrugtagning

oktober 2027

Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. oktober 2025, punkt 3, budget 2026-2029, hvor
parterne er enige om at afsætte 11,1 mio. kr. til Fornyelse af kunstgræsbaner ved Avedøre
Stadion.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. april 2026, punkt 15, sag vedrørende fornyelse af
Kunstgræsbaner ved Avedøre Stadion - Projektgrundlag, anlægsbevilling og udbudsform.
Herunder:
Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendelse scenarie 1 - Renovering af banerne inden for
nuværende økonomiske ramme:

a. kunstgræstæppet udskiftes, uden etablering af geo-membran – hvilket kan
afholdes inden for det afsatte anlægsbudget på 11,1 mio. kr., samt
b. anlægsbevilling på i alt 1,0 mio. kr. til forundersøgelse og rådgivning til projekt
uden etablering af geo-membran.

Ad 3. Kommunalbestyrelsen tog tidsplanen for henholdsvis scenarie 1 (udførelse i
sommerhalvåret 2027), og scenarie 2 (udførelse i sommerhalvåret 2028) til efterretning.

Ad 4. Kommunalbestyrelsen godkendte udbudsformen, hvor projektet udbydes i
hovedentreprise, med tildelingskriteriet ”laveste pris”.

Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag
Af den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar
2024 fremgår det endvidere, at bevillingsmyndigheden er hos Kommunalbestyrelsen.

Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Der er pt. ikke umiddelbart klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser i denne
orienteringssag.

Kilde: Hvidovre Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.