Hvidovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 2. november, Kultur- og Fritidsudvalget, Hvidovre

Nedsat betaling for leje af kolonien Svejbæk Færgegård

Direktøren indstiller til Kultur og Fritidsudvalget 1. at tage stilling til om DUI – LEG OG VIRKE Hvidovre afdeling kan få nedsat betaling for leje af Svejbæk Færgegård til ophold for økonomisk trængte familier i Hvidovre Kommune. 2. at tage stilling til pris pr. person for en uges ophold på Svejbæk Færgegård.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage stilling til om DUI – LEG OG VIRKE Hvidovre afdeling kan få nedsat
  • Tage stilling til pris pr. person for en uges ophold på Svejbæk Færgegård.
Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Hvidovre Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 2. november 2026. Du finder dem på hvidovre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur og Fritidsudvalget
1. at tage stilling til om DUI – LEG OG VIRKE Hvidovre afdeling kan få nedsat
betaling for leje af Svejbæk Færgegård til ophold for økonomisk trængte familier i
Hvidovre Kommune.
2. at tage stilling til pris pr. person for en uges ophold på Svejbæk Færgegård.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
DUI – LEG OG VIRKE Hvidovre afdeling (herefter DUI Hvidovre) ønsker at arrangere et ophold
i sommerferien 2027 for økonomisk trængte familier i Hvidovre Kommune. Hvidovre
Kommunes koloni Svejbæk Færgegård passer godt til DUI Hvidovres formål med aktiviteter i
det fri for familierne. Foreningen spørger om det er muligt at leje Svejbæk Færgegård til nedsat
betaling, for at reducere familiernes egenbetaling så meget som muligt.
Foreninger hjemhørende i Hvidovre Kommune kan leje Svejbæk Færgegård for 425 kr. pr.
deltager pr. dag inklusive forplejning (takst for 2027). DUI Hvidovre forventer at have 40
deltagere i 7 dage på kolonien, og det vil give en samlet pris på 119.000 kr. eller 11.900 for en
familie på 4 personer. Dette vurderer DUI Hvidovre, vil være for høj en pris for målgruppen.
DUI Hvidovre har anmodet om at leje kolonien til samme takst, som det koster at have et barn
på sommerkoloni. I 2027 er taksten for 7 dages sommerkoloni ca. 169 kr. pr. dag. For en
familie på 4 personer vil det betyde en udgift på ca. 4.700 kr. og dermed udgøre en væsentlig
mindre udgift for familien. Opholdet for DUI Hvidovre vil være inklusive forplejning, men til
forskel fra sommerkoloniopholdene vil DUI Hvidovre selv varetage transport til og fra Svejbæk
Færgegård.
At udleje en af Hvidovre Kommunes kolonier i uge 29 vil ikke have nogen betydning for de

sommerkolonier, som kommune selv arrangerer. Sommerkolonierne ligger alle i de to første og
to sidste uger af folkeskolernes sommerferie. Ugerne i midten af sommerferien holder børnene
oftest sammen med deres familier, og det er kommunens erfaring, at vi ikke kan samle
deltagere til sommerkolonier her. Hvis Hvidovre Kommune lejer Svejbæk Færgegård til DUI
Hvidovre, vil det altså ikke få konsekvenser for kommunens udbud af sommerkolonier.
Hvidovre Kommune’s koloni Skødshoved har tidligere været udlejet til Mødrehjælpen i en uge,
hvor der ikke var sommerkolonier. Eftersom Mødrehjælpen ikke var hjemhørende i Hvidovre
Kommune, blev kolonien udlejet til takst for udenbys skoler, foreninger, virksomheder og
private.
Hvis DUI Hvidovre lejer Svejbæk Færgegård, vil det give ekstra brug af kolonien kapacitet og
øge omsætningen.
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til om udvalget vil imødekomme DUI Hvidovres
anmodning om nedsat betaling for leje af Svejbæk Færgegård.
Administrationen bemærker, at en imødekommelse af DUIs ønske om nedsatte takster kan
være præcedensskabende, idet andre kommende brugere potentielt kan forventes at stille krav
om lignende takstnedsættelse.

Politiske beslutninger og aftaler
Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser
Hvis kolonien udlejes til DUI Hvidovre til normal takst, vil det medføre en indtægt til Hvidovre
Kommune på 119.000 kr. Hvis kolonien derimod udlejes til nedsat takst svarende til prisen for
sommerkoloniophold, vil det medføre en indtægt til Hvidovre Kommune på 47.200 kr.

Retsgrundlag
Beslutningen om eventuelt at tilbyde DUI – LEG OG VIRKE, Hvidovre afdeling, nedsat betaling
for leje af Svejbæk Færgegård træffes med hjemmel i de ulovbestemte
kommunalfuldmagtsregler.
Kommunalfuldmagten indebærer, at kommunalbestyrelsen inden for rammerne af lovgivningen
kan disponere over kommunens midler til varetagelse af almene kommunale interesser,
herunder støtte til foreningers aktiviteter på fritids-, frilufts-, kultur- og idrætsområdet.
Det er en forudsætning for anvendelse af kommunalfuldmagten, at den kommunale
foranstaltning har sammenhæng med det kommunale fællesskabs behov og kommer alle
kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af kommunens borgere til gode
(almennyttekriteriet), samt at der ikke ydes direkte økonomisk støtte til enkeltpersoner
afgrænset efter økonomiske eller sociale kriterier uden særskilt lovhjemmel.
I den foreliggende sag vurderes det, at nedsat leje til DUI Hvidovre for et ophold målrettet
økonomisk trængte familier i Hvidovre Kommune udgør støtte til en lokal forenings
almennyttige fritids- og ferieaktivitet, der retter sig mod en sagligt afgrænset kreds af
kommunens borgere og ligger inden for kommunalfuldmagtens kerneområde.
Nedsættelsen sker som en generel begunstigelse af foreningen i form af reduceret takst for
brug af en kommunal facilitet og ikke som individuel økonomisk støtte til de enkelte deltagere.

Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser
Dagsordenspunktet har ingen klima-, miljø- eller bæredygtighedsmæssige konsekvenser.

Kilde: Hvidovre Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.