Besluttet 26. august, Udviklings- og Erhvervsudvalget, Ikast-Brande
Frisenborgparken, Ikast - Asfaltering af grusparkeringsplads
Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at grusparkeringspladsen asfalteres udgiften afholdes af restmidlerne på projektet
Kort fortalt
- Hvem
- Udviklings- og Erhvervsudvalget, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales. Behandlingsforløb Udviklings- og Erhvervsudvalget 26. august 2026 Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026 Byrådet 7. september 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Stabsdirektøren indstiller, at
grusparkeringspladsen asfalteres
udgiften afholdes af restmidlerne på projektet
Sagsfremstilling
I budgetforlig 2024-2027 blev der afsat 2,1 mio. kr. til at etablere flere grusparkeringspladser
ved svømmecentret og sundhedscentret på Frisenborgparken, Ikast.
Den 6. oktober 2025 (pkt 14) blev det godkendt af Byrådet at asfaltere grusparkeringspladsen
ved sundhedscentret for bl.a. at mindske støvgener.
Der eksisterer stadig grus på parkeringspladsen ved svømmecentret, hvor projektet i 2024 kun
omfattede en udvidelse af den eksisterende grusparkeringsplads.
Teknik og Miljø oplever øgede driftsudgifter til pladsen, da der er meget trafik på pladsen. Der
opstår ofte huller i grusbelægningen, som hurtigt udvikler sig pga. den megen trafik.
Teknik og Miljø foreslår, at de resterende midler på projektet anvendes til asfaltering af
grusparkeringspladsen i området og forbedring af adgangsvejen. Udgiften til asfaltering vil
kunne afholdes indenfor det oprindelige budget til parkeringspladsen, da de indkomne tilbud på
det oprindelige projekt var lavere end først beregnet.
Økonomi
Det koster ca. 400.000 kr. at asfaltere hele grusparkeringen ved svømmecentret. Beløbet kan
finansieres af restbeløbet på projektet (512.000 kr.)
Budgetmæssige konsekvenser
Ingen
Beslutning
Anbefales.
Behandlingsforløb
Udviklings- og Erhvervsudvalget 26. august 2026
Økonomi- og Planudvalget 1. september 2026
Byrådet 7. september 2026
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Udviklings- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.