Besluttet 6. oktober, Handicaprådet, Ikast-Brande
Oplæg fra Centrale Danske Handicaporganisationer
Direktøren for voksenområdet indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Simon Toftgaard Jespersen, næstformand for Danske Handicaporganisationer, holdt oplæg om aktuelle reformer og politiske dagsordener med betydning for mennesker med handicap. I oplægget blev der blandt andet sat fokus på de rammevilkår, som kommuner og sagsbehandlere arbejder under.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for voksenområdet indstiller, at
Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Handicaprådet får besøg af Simon Toftgaard Jespersen, næstformand for Danske
Handicaporganisationer til rådsmødet den 6. oktober. Han holder et oplæg om de større
reformer, der har betydning for mennesker med handicap – særligt på skole- og
beskæftigelsesområdet – samt om, hvad der aktuelt rører sig politisk på socialområdet.
Beslutning
Simon Toftgaard Jespersen, næstformand for Danske Handicaporganisationer, holdt
oplæg om aktuelle reformer og politiske dagsordener med betydning for mennesker med
handicap.
I oplægget blev der blandt andet sat fokus på de rammevilkår, som kommuner og
sagsbehandlere arbejder under. Det blev fremhævet, at udfordringer i mødet mellem
borger og system ikke nødvendigvis handler om den enkelte sagsbehandler eller
kommune, men også kan være et resultat af, at de overordnede rammer og vilkår ikke i
tilstrækkelig grad matcher borgernes behov.
Handicaprådet drøftede desuden sundhedsreformen og flytningen af opgaver fra
kommuner til regioner. Der blev peget på en opmærksomhed omkring forskellen mellem
at være borger i det kommunale system og patient i sundhedsvæsenet, herunder hvilke
rettigheder der følger med. Simon Toftgaard Jespersen tilkendegav, at Danske
Handicaporganisationer deler denne opmærksomhed.
I forlængelse heraf blev nærhed til tilbud og lokalområdet drøftet. En øget centralisering
kan udfordre nærheden for mennesker med handicap. Samtidig blev det fremhævet, at
reformer og nye tiltag også kan rumme muligheder, men at de konkrete konsekvenser
endnu ikke er kendte.
Afslutningsvis blev mulighederne ved ny teknologi drøftet. Teknologiske løsninger,
herunder på sigt robotteknologi, kan bidrage til større selvhjulpenhed og selvstændighed
for mennesker med handicap. Samtidig blev der peget på, at implementering,
tilgængelighed og muligheden for at følge med den teknologiske udvikling er væsentlige
opmærksomhedspunkter.
Handicaprådet tog oplægget til efterretning og takkede Simon Toftgaard Jespersen for
orienteringen.
Handicaprådet hæftede sig særligt ved betydningen af borgernes rettigheder og nærhed
til tilbud i forbindelse med opgaveflytningen mellem kommuner og regioner samt ved de
muligheder og udfordringer, som den teknologiske udvikling medfører for mennesker med
handicap.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.