Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Handicaprådet, Ikast-Brande

Strategiske indsatsområder på tværs af børne- og voksenområdet (E)

Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2025-2029 at gennemføre en analyse af årsagerne til den stigende anvendelse af efterspørgselspuljen på voksensocialområdet.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Handicaprådet tog orienteringen til efterretning. Handicaprådet fremhævede særligt betydningen af, at det enkelte unge menneske er udgangspunktet for indsatsen, og at der sikres en tæt dialog og koordinering mellem den unge, de pårørende og de relevante fagområder. Handicaprådet er særligt optaget af gruppen af 15-17-årige uden for uddannelse og beskæftigelse og af, hvilken betydning ændringerne på 10. klasseområdet får for unge med behov for støtte.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
Administrationen arbejder videre med implementeringen af de administrative indsatser og vil løbende følge udviklingen i de tre indsatsområder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktør for Voksensområdet indstiller, at
at orienteringen om opfølgningen på analysen tages til efterretning,
at fagudvalgene bliver orienteret om de tre beskrevne indsatsområder i 1. kvartal
2028, hvorefter Handicapråd ligeledes vil blive orienteret.

Baggrund

Ikast-Brande Kommune har gennem en årrække oplevet et stigende forbrug af
efterspørgselspuljen på voksensocialområdet. Udviklingen ses i endnu højere grad nationalt og
hænger blandt andet sammen med en stigende kompleksitet i målgruppen samt et øget behov
for sammenhængende og tidlige indsatser.
Som led i budgetaftalen for 2025-2029 blev der derfor gennemført en ekstern analyse af
årsagerne til udviklingen. Analysen pegede på syv overordnede anbefalinger, som blev
præsenteret for Byrådets møde 6. oktober 2025. Fokus var blandt andet på tidligere indsatser,
styrkede overgange, recovery-orientering og bedre sammenhæng mellem indsatser på tværs
af områder.
Administrationen har efterfølgende igangsat en række administrative tiltag og udviklingsspor,
som skal understøtte en tidligere, mere sammenhængende og mere bæredygtig indsats for
børn, unge og voksne med støttebehov, og forebygge yderligere stigning i brug af
efterspørgselspuljen.
Tre indsatsområder til politisk opfølgning
Administrationen vurderer, at særligt tre indsatsområder har væsentlig strategisk betydning og
som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Børne, Kultur og Fritidsudvalget derfor
fremadrettet vil blive orienteret om.
1. Hurtigere og mere fleksible indsatser på voksenområdet
Der arbejdes med at gøre det lettere for borgere hurtigt at få den rette hjælp og samtidig lettere
at bevæge sig op og ned ad indsatstrappen. Arbejdet tager blandt andet afsæt i analysens
anbefaling om at sikre mere fleksible støtteforløb.

Der arbejdes blandt andet med:
etablering af en § 82-indgang med fokus på hurtig og midlertidig hjælp (implementeret),
styrket samarbejde mellem myndighed og udfører
øget anvendelse af fleksibel bostøtte (implementeret),
recovery-orienteret rehabilitering med fokus på mestring, progression og tilknytning til
civilsamfundet (i proces).
Formålet er at understøtte tidligere og mindre indgribende indsatser samt styrke borgernes
muligheder for at mestre eget liv.
2. Tidlige og sammenhængende indsatser for børn og unge
På børne- og familieområdet er der igangsat en indsats om styrket sammenhængskraft med
det formål at sikre mere sammenhængende indsatser for børn og unge. Indsatsen har i første
omgang fokus på styrkelse af sammenhængskraft i ledergruppen, men vil også blive foldet ud
på medarbejderniveau. Det forventes, at indsatsen også vil have en positiv effekt i forhold til
anbefalingen fra Carelink.
I 2026/2027 vil der blive igangsat et arbejde med at vurdere om der er behov for udvikling af
tilbudsviften til målgruppen af 15-17 årige, der står uden for uddannelse og arbejdsmarked,
og/eller om der er behov for at tilpasse dele af den eksisterende tilbudsvifte.
I første omgang vil der ske en afdækning af, om der i andre kommuner findes sociale indsatser
for målgruppen 15-17 år, som kan implementeres i Ikast-Brande Kommune med henblik på en
stærkere koordinering og bedre indsatser til målgruppen, så flere kommer tættere på
uddannelse og arbejdsmarked.
3. Styrkede overgange mellem børne- og voksenområdet
Der arbejdes samtidig med at styrke samarbejdet mellem Socialafdelingen og Børne- og
Familieområdet om overgangen til voksenlivet. Arbejdet tager afsæt i analysens anbefaling om
øget fokus på det langsigtede perspektiv samt bedre tværgående samarbejde.
Der arbejdes blandt andet med:
styrke motivationsarbejdet omkring overlevering fra barn til voksen
kvalitetssikring af samarbejdsaftaler om overgang til voksenlivet,
tidligere og mere systematiske overgangsmøder,
fokus på den unges samlede livssituation og langsigtede udvikling.
Formålet er at skabe mere sammenhængende forløb og bedre overgange for unge med behov
for støtte efter det 18. år.

Videre proces

Administrationen arbejder videre med implementeringen af de administrative indsatser og vil

løbende følge udviklingen i de tre indsatsområder.
Der foreslås en samlet politisk opfølgning på indsatsområderne i 1. kvartal 2028, hvor
fagudvalgene præsenteres for status på udviklingen, erfaringer fra implementeringen samt
eventuelle behov for yderligere tiltag.

Budgetmæssige konsekvenser
Ingen.

Beslutning

Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet fremhævede særligt betydningen af, at det enkelte unge menneske er
udgangspunktet for indsatsen, og at der sikres en tæt dialog og koordinering mellem den
unge, de pårørende og de relevante fagområder.
Handicaprådet er særligt optaget af gruppen af 15-17-årige uden for uddannelse og
beskæftigelse og af, hvilken betydning ændringerne på 10. klasseområdet får for unge
med behov for støtte.

Behandlingsforløb
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget 23. september 2026
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 23. september 2026
Handicapråd 6. oktober 2026

Tidligere udvalgsbeslutninger
Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget 23. september 2026, punkt 14
Taget til efterretning.
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 23. september 2026, punkt 1
Dot 1: Taget til efterretning.
Dot 2: Godkendt. Udvalget ønsker herudover en status på arbejdet august eller september

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.