Besluttet 6. oktober, Handicaprådet, Ikast-Brande
ParaLeg og Idræt i Socialafdelingen - status
Direktøren for Voksenområdet indstiller, at status på ParaLeg og Idræt i Socialafdelingen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Ikast-Brande Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Handicaprådet tog orienteringen til efterretning og udtrykte stor opbakning til ParaLeg og Idræt. Rådet glæder sig over de positive erfaringer og den glæde, deltagelse og nye fællesskaber, som initiativet har skabt for borgerne. Handicaprådet ser samtidig positivt på, at der er lagt en plan for at fastholde og videreudvikle aktiviteterne efter uddannelsesforløbets afslutning. Oplægget er vedlagt referatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Voksenområdet indstiller, at
status på ParaLeg og Idræt i Socialafdelingen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Introduktion
Socialafdelingen har gennem det seneste år deltaget i projekt ParaLeg, Idræt og Fællesskaber.
I projektet er borgere med udviklingshandicap eller autisme og medarbejdere blevet uddannet
som instruktører i leg, bevægelse og idræt.
Uddannelsesforløbet er nu afsluttet. I alt er 16 borgere og 16 medarbejdere fra tilbud på tværs
af Socialafdelingen blevet uddannet som instruktører.
Den 3. september 2026 blev afslutningen på uddannelsesforløbet markeret med Motion og
Fest med ParaLeg og Idræt. Her stod de nyuddannede instruktører for forskellige aktiviteter for
andre borgere, medarbejdere og øvrige deltagere. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget var
repræsenteret med tre medlemmer. Udvalgsformand Mustafa Arslan holdt tale til instruktørerne
og deltog i overrækkelsen af medaljer til de deltagende borgere.
Med denne sag gives en kort introduktion til projektet samt en status på de foreløbige
erfaringer og det videre arbejde med ParaLeg og Idræt i Socialafdelingen.
Baggrund og formål
Mennesker med udviklingshandicap er generelt mindre fysisk aktive end resten af
befolkningen. De har desuden færre muligheder for at deltage i det almindelige foreningsliv og
er i større risiko for blandt andet ensomhed og livsstilssygdomme.
Det er en del af baggrunden for ParaLeg, Idræt og Fællesskaber. Projektets formål er at skabe
mere bevægelse, glæde og fællesskab i de miljøer, hvor borgerne bor, arbejder og deltager i
aktiviteter.
Projektet er landsdækkende og gennemføres i syv kommuner. Det ledes af Gerlev Center for
Leg & Bevægelse i samarbejde med Parasport Danmark og foreningen LEV, som er en
landsdækkende forening for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Projektet er
støttet af VELUX FONDEN. Ikast-Brande Kommune var den første kommune, der blev en del
af projektet.
Et centralt element i projektet er, at borgerne ikke alene deltager i aktiviteterne, men også får
mulighed for selv at varetage en instruktørrolle. Borgere uddannes derfor som instruktører,
mens medarbejdere samtidig klædes på til at understøtte dem i rollen.
Instruktørrollen tilpasses den enkelte borgers forudsætninger. Nogle borgere kan selv stå for
en aktivitet, andre gør det sammen med en medarbejder, mens andre primært bidrager ved at
engagere og motivere de øvrige deltagere.
Projektet har dermed både fokus på fysisk aktivitet og på at give borgerne mulighed for at
indtage nye roller, tage ansvar og bidrage aktivt til fællesskabet.
ParaLeg og Idræt i Socialafdelingen
I Ikast-Brande Kommune har borgere og medarbejdere fra tilbud under fire centre deltaget i
uddannelsesforløbet.
Forløbet har bestået af seks undervisningsdage med fokus på forskellige former for leg,
bevægelse og idræt. Mellem undervisningsdagene har borger- og medarbejderinstruktørerne
arbejdet videre med aktiviteterne på de enkelte tilbud.
De foreløbige erfaringer er positive. Der opleves stor motivation blandt både borgere og
medarbejdere, og flere borgere er blevet mere sikre i rollen som instruktør.
Erfaringerne peger blandt andet på, at:
flere borgere har fået større mod på selv at stå for aktiviteter og tage ansvar i
instruktørrollen,
flere borgere har vist nye sider af sig selv og taget kompetencer i brug, som ikke tidligere
har været så synlige, blandt andet inden for planlægning, bevægelse og støtte til andre,
borgerne har været gode til at hjælpe hinanden, og der er opstået nye relationer og
fællesskaber på tværs af tilbuddene,
leg og bevægelse har skabt nye former for deltagelse og i flere tilfælde øget borgernes
engagement og fysiske aktivitet,
medarbejdernes støtte har stor betydning for, at borgerne får mulighed for selv at gå
forrest og opleve, at deres bidrag har værdi for fællesskabet.
Med afslutningen af uddannelsesforløbet går ParaLeg og Idræt nu ind i en ny fase.
Underviserne fra Gerlev og Parasport Danmark er ikke længere en aktiv del af de løbende
aktiviteter, og Socialafdelingen vil derfor arbejde videre med at fastholde og udvikle det, der er
opbygget gennem projektet.
På de enkelte tilbud er fokus på at integrere ParaLeg og Idræt i hverdagen og i de aktiviteter,
der allerede foregår. Formålet er, at de uddannede instruktører fortsat får mulighed for at bruge
og udvikle deres kompetencer.
Samtidig vil Socialafdelingen arbejde videre med at fastholde samarbejdet på tværs af
tilbuddene. Det skal give mulighed for, at borger- og medarbejderinstruktørerne fortsat kan
mødes, være aktive sammen, dele erfaringer og få ny inspiration.
Pårørendearrangement den 1. november
Som en del af det samlede projekt afholdes der den 1. november 2026 en ParaLeg- og
Idrætsdag for hele familien i Brande Hallerne. Arrangementet er for børn og voksne med
udviklingshandicap og deres familier.
Gerlev og LEV står bag arrangementet. Ikast-Brande Kommune har ikke en aktiv rolle i
planlægningen eller afviklingen, men bidrager med at formidle invitationen til relevante borgere
og familier.
Formålet med dagen er at give familierne mulighed for at være aktive sammen og få inspiration
til lege og aktiviteter, som også kan bruges og tilpasses hjemme.
Invitationen til arrangementet er vedlagt som bilag.
Beslutning
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning og udtrykte stor opbakning til ParaLeg og
Idræt.
Rådet glæder sig over de positive erfaringer og den glæde, deltagelse og nye
fællesskaber, som initiativet har skabt for borgerne. Handicaprådet ser samtidig positivt
på, at der er lagt en plan for at fastholde og videreudvikle aktiviteterne efter
uddannelsesforløbets afslutning.
Oplægget er vedlagt referatet.
Kilde: Ikast-Brande Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.