Ikast-Brande
Skift kommune
KøbenhavnIkast-BrandeAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Handicaprådet, Ikast-Brande

Evaluering af FrivilligFejring 2026

Direktør for Voksenområdet indstiller, at Handicaprådet evaluerer FrivilligFejring 2026.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Ikast-Brande Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Handicaprådet evaluerede FrivilligFejring 2026 og var overordnet meget positiv over for arrangementet. Der blev særligt fremhævet gode fysiske rammer, god forplejning og en god stemning og energi omkring arrangementet. Lokationen var med til at skabe en god ramme om fejringen. Handicaprådet fremhævede desuden byrådets deltagelse og værtsrolle som positiv. Der var ligeledes ros til planlægningsgruppen og til formandens tale, herunder kombinationen af tale og sang.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktør for Voksenområdet indstiller, at
Handicaprådet evaluerer FrivilligFejring 2026.

Sagsfremstilling

FrivilligFejring har til formål at anerkende og takke frivillige med socialt sigte og skabe mulighed
for at mødes på tværs af foreninger og fællesskaber. Byrådet er vært for begivenheden, som i
2026 blev afholdt den 17. september i Remisen i Brande.
Evalueringen skal samle erfaringer til kommende arrangementer med udgangspunkt i følgende
spørgsmål:
Hvad fungerede godt og bør fastholdes?
Hvad kan med fordel ændres?
Er der andre erfaringer eller forslag, som arbejdsgruppen skal tage med videre?
Forslag til temaer for evalueringen:
Fysiske rammer: Hvordan understøttede lokation, tilgængelighed og bordopstilling
formålet?
Program: Indhold, længde og balance mellem fælles indslag og tid til samtale.
Underholdning: Bidrag til stemningen og den fælles fejring.
Politisk involvering: Byrådets deltagelse, værtsrolle og kontakt med de frivillige.
Prisuddelinger: Form, videoer og anerkendelse af både prismodtagere og nominerede.
Fællesskab og netværk: Muligheder for at mødes og tale sammen på tværs.
Invitation og kommunikation: Målgruppe, tilmelding og tydelig forskel fra Årets
Prisuddeling.
Praktisk afvikling: Modtagelse, forplejning, lyd og teknik.
Planlægning og økonomi: Samarbejde, opgavefordeling og ressourceforbrug.
Det enkelte forum kan vælge de temaer, der er mest relevante. Arbejdsgruppen samler input til
brug for den videre planlægning.

Beslutning

Handicaprådet evaluerede FrivilligFejring 2026 og var overordnet meget positiv over for
arrangementet. Der blev særligt fremhævet gode fysiske rammer, god forplejning og en
god stemning og energi omkring arrangementet. Lokationen var med til at skabe en god
ramme om fejringen.
Handicaprådet fremhævede desuden byrådets deltagelse og værtsrolle som positiv. Der
var ligeledes ros til planlægningsgruppen og til formandens tale, herunder kombinationen
af tale og sang.
Det sociale aspekt af arrangementet blev fremhævet som væsentligt. Muligheden for at
mødes på tværs, skabe nye relationer og genoptage tidligere relationer understøtter
formålet med FrivilligFejring. Det blev desuden fremhævet, at billederne fra
arrangementet og den efterfølgende video på en fin måde indfanger og formidler den
gode stemning og oplevelse fra FrivilligFejringen. Videoen blev fremvist på mødet og
modtog stor ros fra Handicaprådet. .
Som opmærksomhedspunkter blev adgangsforholdene for mennesker med handicap
nævnt, idet blandt andet brostensbelægningen gav udfordringer. Derudover blev der fra
et bord fremsat ønske om tallerkenservering.
Handicaprådet drøftede desuden de kommende indstillinger til priser og pegede på, at
forberedelserne med fordel kan begynde i god tid. Et opsøgende arbejde vurderes som
vigtigt for at sikre et bredt grundlag for kommende indstillinger.
Handicaprådet tog evalueringen til efterretning og anbefaler, at de positive erfaringer med
rammer, værtskab, forplejning og mulighederne for fællesskab og netværk videreføres i
planlægningen af kommende FrivilligFejringer.

Behandlingsforløb
Handicaprådet 6. oktober 2026

Kilde: Ikast-Brande Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.