Godkendelse af aflønningsmodel for plejefamilier

Sagsfremstilling

Den 1. juni 2026 blev Børne- og Familieudvalget orienteret om indholdet i den politiske aftale
mellem KL og socialpædagogerne om plejefamilieområdet, hvor det anbefales, at alle
kommuner overgår til en gennemsnitsmodel som aflønningsmodel for plejefamilier. På denne
baggrund ønskede Børne- og Familieudvalget et oplæg til en revideret aflønningsmodel for
plejefamilier i tråd med anbefalingen.
Formålet med en overgang til en gennemsnitsmodel er at sikre en højere grad af ro, stabilitet
og økonomisk forudsigelighed omkring det anbragte barn. Dette samtidig med, at modellen
skal bidrage til at skabe økonomiske tryghed for plejefamilier og samtidig skabe ro for og
omkring barnet og barnets udvikling.
Nuværende aflønningsmodel
Den nuværende model for aflønning af plejefamilier i Jammerbugt Kommune er baseret på
KL's vejledende takster om honorering af plejefamilier. Det betyder, at plejefamilien tildeles en
trinhonorering samt bl.a. kost, logi og lommepenge. Samtidig er der mulighed for
genforhandling, hvis forudsætningerne i kontrakten ændrer sig.
Med den eksisterende aflønningsmodel kan forvaltningen løbende op- eller nedjustere
vederlagsaflønningen til plejefamilierne i takt med, at der f.eks. skabes progression i indsatsen,
og plejebarnet bliver ældre. For plejefamilierne betyder den løbende forhandling imidlertid
også, at der kan ske ændringer i plejefamiliernes indkomstgrundlag.
Gennemsnitsmodellen
Ved overgang til gennemsnitsmodellen vil aflønningen af plejefamilierne blive baseret på den
gennemsnitlige plejeopgave over tid, hvormed der som udgangspunkt ikke vil ske en
genforhandling, selvom barnets behov ændres under plejeforløbet. Honoreringen fastholdes
derfor på samme niveau gennem hele anbringelsesperioden. Ved en overgang til
gennemsnitsmodellen skabes der således en højere grad af tryghed i ansættelsen og herunder
indkomstgrundlaget for plejefamilien, mens der for kommunerne skabes større forudsigelighed
i forhold til udgiftsniveauet. Dette understøtter dermed bedre forudsætninger for fokus på
barnets styrker og løsning af plejeopgaven.
Ungestøtte
Når et plejebarn fylder 18 år, udløber plejekontrakten, hvorefter der skal ske en ny vurdering af,
om der fortsat er behov for, at den unge skal bo hos plejefamilien. Hvis dette er tilfældet,
overgår anbringelsesforløbet til ungestøtte (tidligere kaldet efterværn). Vurderingen af behovet
for ungestøtte foretages ved det 17,5. år ved kommunens honoreringsudvalg. Formålet med
ungestøtte er at træne den unge i at overtage styringen af eget liv og dermed den unges
udvikling mod selvstændighed. Plejeopgaven ændres derfor langsomt til overdragelse af
ansvaret til den unge selv. Den unge samarbejder f.eks. nu selv med Børne- og
Familierådgivningen, og som udgangspunkt nedjusteres plejefamiliens opgaver.

Taksttabellen
Ved overgangen til gennemsnitsmodellen, vil der frem for 10 trin fordelt på 1 til 10 vederlag,
fremover være 4 trin fordelt på 4 til 9 vederlag.
Taksttabellen anvendes til at fastsætte, hvilket trin i gennemsnitsmodellen et plejeforhold skal
indplaceres på. Det trin, et plejeforløb indplaceres på, er afgørende for antallet af vederlag
plejefamilien modtager og dermed honoreringen gennem hele plejeforholdet. Taksttabellen er
udarbejdet med udgangspunkt i den taksttabel, der er gældende for gennemsnitsmodellen i de
andre Nordjyske kommuner.
Antal
plejekontrakter

Vederlag pr.
måned

1 vederlag

2 vederlag

3 vederlag

4 vederlag

5 vederlag

6 vederlag

7 vederlag

8 vederlag

9 vederlag

10 vederlag

Netværksplejekontrakt

I alt

Antal vederlag

Taksttabellen rummer 4 trin, som placerer sig med en gennemsnitlig fordeling af
vederlagsaflønning. Dette således, at trinene tager højde for, at den vederlagsmæssige
placering udgør et gennemsnit på de vederlag, der vil være typiske for de opgaver, trinnet
rummer. Taksttabellen er inddelt i følgende 4 trin: Trin 1 (4 vederlag), Trin 2 (5 vederlag), Trin 3
(7 vederlag) og Trin 4 (9 vederlag):
Trin 1 udgør de opgaver, der typisk igennem et anbringelsesforløb, vil kunne ligge på en
aflønning i spændet mellem 2 og 5 vederlag.
Trin 2 aflønnes med 5 vederlag for den type af opgaver, der typisk igennem et
anbringelsesforløb vil placere sig over vederlagene 4-6.
Trin 3 indplaceres på 7 vederlag, og de opgaver der indplaceres her vil være opgaver,
der typisk vil rumme opgaver på vederlagene 6-8.
Trin 4 vil være de opgaver, der typisk vil bevæge sig på vederlagene 8-10.
Trinnene udgør dermed det gennemsnitsvederlag, som opgaven over et langt
anbringelsesforløb vil kunne flytte sig imellem.

Et væsentligt element i valget af en gennemsnitsmodel er muligheden for at kunne tiltrække og
rekruttere plejefamilier. Dette med henblik på, at vi i videst muligt omfang kan sikre, at barnet
anbringes i en plejefamilie, når den faglige vurdering peger herpå. Vi ved, at tryghed i
ansættelsen og aflønningen spiller en stor rolle for plejefamilier, hvorfor den tryghed og
forudsigelighed, en gennemsnitsmodel giver, vil udgøre et stærkere fundament for, at
Jammerbugt Kommune kan rekruttere det antal plejefamilier, der er behov for fremadrettet.
Til vurdering af, hvilket trin et plejeforhold indplaceres på, tager taksttabellen afsæt i tre
elementer: Barnets støttebehov, plejefamiliens kompetencer og forhold samt plejefamiliens
beskæftigelsesgrad.
Barnets støttebehov
Barnets støttebehov omfatter en samlet vurdering af barnets behov for omsorg, struktur, støtte,
behandling og voksenkontakt i hverdagen. Vurderingen tager udgangspunkt i barnets trivsel,
udvikling, adfærd, sundhed og sociale funktionsevne samt omfanget af de indsatser, der er
nødvendige for at understøtte barnets positive udvikling.
Jo mere omfattende og komplekse støttebehov barnet har, desto større krav stilles der til
plejefamiliens indsats. Der kan eksempelvis være tale om behov relateret til traumer, psykiske
vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, handicap, skolefravær, misbrug, kriminalitet eller et
omfattende behov for struktur, støtte og opsyn.
Plejefamiliens kompetencer og forhold
Plejefamiliens kompetencer og forhold omfatter de faglige, personlige og familiemæssige
ressourcer, der er nødvendige for at kunne imødekomme barnets behov. Der foretages derfor
en vurdering af, om plejefamiliens kompetencer og rammer matcher de krav, som det konkrete
plejeforhold stiller. Denne vurdering foretages på baggrund af eksempelvis erfaring med
målgruppen, uddannelsesbaggrund og specialiseret viden, mulighed for at tilpasse hverdagen
efter barnets behov samt erfaring med komplekse plejeopgaver.
Plejefamiliens beskæftigelsesgrad
Plejefamiliens beskæftigelsesgrad omfatter en vurdering af, hvor stor en del af
plejeforældrenes tid og arbejdskraft der skal anvendes på plejeopgaven, og dermed hvor
meget ordinært erhvervsarbejde der realistisk kan varetages ved siden af. Jo højere trin, og
derved højere belastningsgrad, et plejeforhold indplaceres på, jo mere tid forventes det, at en
plejefamilie anvender på plejeopgaven.

Økonomi

På nuværende tidspunkt har Jammerbugt Kommune 104 aktive fuldtidsplejekontrakter. Ved
overgangen til gennemsnitsmodellen, vil der frem for 10 trin fordelt på 1 til 10 vederlag,
fremover være 4 trin fordelt på 4 til 9 vederlag.
Ved omlægning til en gennemsnitsmodel nedlægges seks af trinene, dvs. at nogle
plejekontrakter på nuværende tidspunkt er indplaceret på vederlag, der ikke indgår i den nye
gennemsnitsmodel. Det betyder, at nogle plejefamilier vil skulle gå et trin op i vederlag, andre
forbliver på samme indplacering, mens andre evt. vil skulle forhandles et trin ned. De samlede
økonomiske effekter af implementeringen vil afhænge af den konkrete forhandling og heraf
indplacering af de enkelte plejefamilier. I forbindelse med vurderingen af de evt. merudgifter,
der kan være forbundet med implementeringen af gennemsnitsmodellen, har vi været i dialog

med udvalgte nordjyske kommuner, der har indført gennemsnitsmodellen. De oplyser, at
øvelsen som udgangspunkt har været udgiftsneutral.
Samtidig er det forventningen, at indførelsen af en gennemsnitsmodel netop kan være med til
at fastholde og tiltrække nye plejefamilier. Gennemsnitsmodellen er således et vigtigt element i
den samlede rekrutteringsstrategi på området. Dermed er det forventningen, at det
fremadrettet vil være muligt at matche og dermed placere flere af de børn og unge i
plejefamilier, som har behov for at være anbragt uden for hjemmet – og er i målgruppen for en
familieplejeanbringelse. Dette frem for en alternativ placering på et Børne- og Ungehjem.
Lykkes det at matche alene et mere barn i en plejefamilie, som er i målgruppen herfor, vil det
have en årlig økonomisk effekt på ca. 500.000 kr. årligt (prisen for ét barn på et Børne- og
Ungehjem er gennemsnitligt ca. 90.000 kr. om måneden/1.1 mio. kr. årligt). Midler der således
vil kunne anvendes til at finansiere en evt. merudgift som følge af implementering af
gennemsnitsmodellen.
Scenarier
Den samlede udgift til aflønning/vederlag af plejefamilier udgør ca. 40 mio. kr. årligt.
Ved overgang til gennemsnitsmodellen som ny aflønningsmodel for plejefamilier, fremsættes
der her to scenarier for, hvordan overgangen kan finde sted og omfanget heraf:
Scenarie 1: Alle plejefamilier, med plejebørn op til 17,5 år, overgår i løbet af 2027 og 2028 til ny
gennemsnitsmodel.
Scenarie 2: Alle nye plejefamilier opstartes på gennemsnitsmodellen. De resterende
plejeforhold, med igangværende plejekontrakter, får mulighed for selv at træffe valget om,
hvorvidt de ønsker at overgå til gennemsnitsmodellen eller forblive på den nuværende
aflønningsmodel.
Det er forvaltningens anbefaling, at overgangen sker ved at følge scenarie 2, hvor den enkelte
igangværende plejekontrakt selv får mulighed for at vælge, om de vil overgå til den nye model
eller forblive på den nuværende.
Tidsplan og implementering
Implementeringen af den nye gennemsnitsmodel vil ske løbende med opstart fra januar 2027 til
udgangen 2028. Tidsperspektivet for implementeringen vil være afhængigt af, hvilket scenarie
der træffes beslutning om.
Forvaltningen vil udarbejde en plan for implementeringsprocessen således, at de berørte
plejefamilier i god tid har kendskab til det forventede tidspunkt for stillingtagen til indplacering,
samt at der sikres tilstrækkeligt med tid til behandling og belysning af alle sager.
I implementeringsprocessen vægter Jammerbugt Kommune en høj grad af gennemsigtighed
og samarbejde med plejefamilierne. Ved alle scenarier vil der være løbende information til
plejefamilier omkring modellen, samt mulighed for at plejefamilierne kan stille spørgsmål om
modellen til kommunen samt løbende dialog med repræsentanter for plejefamilierne ved det
nedsatte dialogforum.

Tidsplan

Børne- og Familieudvalget den 21. september 2026 (1. behandling).
Børne- og Familieudvalget den 2. november 2026 (2. behandling).
Økonomiudvalget den 11. november 2026.
Kommunalbestyrelsen den 19. november 2026.

Retsgrundlag
Barnets lov.

Budgetmæssige konsekvenser
Ved en overgang til en gennemsnitsmodel forventes det, at omlægningen som udgangspunkt
vil være udgiftsneutralt. En evt. merudgift vil skulle afholdes af den økonomi, der forventes
frigivet som følge af rekrutteringen af flere plejefamilier.

Høring/borger- og brugerinddragelse
Handicaprådet er høringsberettiget.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender,
at forslag om ny aflønningsmodel (gennemsnitsmodellen) for plejefamilier sendes i høring
ved Handicaprådet med frist den 21. oktober 2026 kl. 12:00.
at forslag om overgang til ny aflønningsmodel ved scenarie 2 ligeledes sendes i høring
ved Handicaprådet med frist den 21. oktober 2026 kl. 12:00.

Beslutning

Godkendt.