Godkendelse af indsatsområder til Skolevæsnets udviklingsplan

Sagsfremstilling

Ved sammenlægningen af kommunerne besluttede Kommunalbestyrelsen i 2007 en model for
aftalestyring i Jammerbugt Kommune. Aftalestyring er kommunens styring af egne enheder
vha. en aftale der præciserer, hvilken service en institution eller afdeling skal levere, inden for
den budgetmæssige ramme. På skoleområdet har det indtil 2022 været den lovpligtige
Kvalitetsrapport, der har været afsættet for dialogen mellem skoler, forvaltning og fagudvalget
om udvikling af tiltag både lokalt på skolerne og kommunalt på tværs af det samlede
skolevæsen. tiltagene er efterfølgende blevet besluttet politisk i hhv. Skolevæsnets
Udviklingsplan og lokale Skoleudviklingsplaner. Med en ændring af Folkeskoleloven blev
Kvalitetsrapporten afskaffet, og der blev i stedet udarbejdet et datagrundlag som afsæt for
denne dialog.
Det første skridt i denne proces er vedtagelsen af fælles indsatsområder. Børne- og
Familieudvalget skal således tage stilling til de fælles indsatsområder for skolevæsenets
udviklingsarbejde i skoleårene 2026/2027 og 2027/2028. Indsatsområderne skal efterfølgende
konkretiseres i Skolevæsnets Udviklingsplan og i de enkelte skolers udviklingsplaner, hvorved
indsatsområderne bliver omsat til konkrete tiltag i skolernes praksis.
Forvaltningen har udarbejdet et datagrundlag. Datagrundlaget skal understøtte en
datainformeret politisk prioritering af de områder, hvor en fælles indsats forventes at kunne
gøre den største forskel for elevernes faglige udvikling, trivsel og deltagelse i skolens
fællesskaber. Datagrundlaget skal ses i sammenhæng med flere af de nationale fordringer på
skoleområdet, hvor især Folkeskolens kvalitetsprogram har bidraget til at sætte en national
politisk retning for udviklingen af den danske folkeskole. En retning der, senest aktualiseret
med PISA 2025, har til formål at løfte elevernes faglige niveau. Samtidigt sættes lys på senest med Trivselskommissionens anbefalinger og den nationale aftale om fravær og
specialundervisning -, at elevernes vilkår for dannelse og uddannelse i det almene og
specialiserede er under forandring.
Det er med dette som baggrundtæppe, der skal træffes beslutning om indsatsområder for den
lokale udvikling af skolerne her i Jammerbugt Kommune.

Data
Der præsenteres data på følgende områder:
• Resultater af Folkeskolens Nationale overgangstest (FNO) i læsning og matematik
• Folkeskolens afgangsprøve (nyeste data offentliggøres i oktober og hentes til skolerne der)
• Trivsel og fravær
• Inklusion

Kompetencedækning

Datagrundlaget viser et sammensat billede. Der er blandt andet positive tegn i udviklingen for
de allerdygtigste elever på flere klassetrin og et stabilt trivselsniveau. Samtidig er der generelt
væsentlige udfordringer med elevernes faglige resultater, en stigende eller fortsat høj andel af
elever med svage resultater på flere klassetrin, bekymrende skolefravær og en stigende andel
af elever, der modtager undervisning i et segregeret skoletilbud.

Forvaltningens anbefaling
Efter drøftelse med skoleledergruppen foreslår forvaltningen med afsæt i datagrundlaget og de
nationale fordringer, at det politisk udvælges fire indsatsområder iblandt følgende:
1. En skole der kan mere for flere
2. Drenge og piger skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan
3. Øge det faglige niveau
4. Øge elevernes trivsel
5. Øge elevernes skoletilhør og fremmøde
6. Skabe rammer for en demokratiserende og karakterdannende skoledag

Det videre forløb
Med afsæt i datagrundlaget og de politisk vedtagne indsatsområder for den kommende periode
vil de samlede skoleledelser sammen med forvaltningen udarbejde Skolevæsnets
Udviklingsplan. Dermed igangsættes konkrete tiltag på tværs af skolerne med henblik på at
udvikle praksis - med plads til forskellighed i form af tilpasning til lokale styrker og udfordringer.
Samtidig igangsætter skolerne lokale processer for revidering af deres egne
skoleudviklingsplaner. Skolevæsnets udviklingsplan vil blive politisk behandlet i februar 2027
og skolernes udviklingsplaner vil blive politisk godkendt samtidig. Hermed har skolevæsnet og
skolerne både synliggøre værdifulde indsatser og tiltag og samtidig have en reel mulighed for
at arbejde strategiske med nye tiltag i planlægning af næste skoleår. Med denne tidsplan får
den enkelte skole mulighed for at lave et forløb, hvor ledelse, medarbejdere, elevråd og
skolebestyrelse kan blive aktivt involveret og engageret i udarbejdelsen af skolen
udviklingsplan.

Tidsplan
Børne- og Familieudvalget den 21. september 2026.

Retsgrundlag
Folkeskoleloven § 40 stk. 2

Høring/borger- og brugerinddragelse
De foreslåede indsatsområder bygger både på det kvantitative datagrundlag og på
erfaringerne fra skoleudviklingssamtalerne. I det videre arbejde med udviklingsplanerne
inddrages skoleledelser, medarbejdere, elever og skolebestyrelser i de lokale forløb.

Indstilling

Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender fire
indsatsområder for Skolevæsnets udviklingsplan 2026/27 og 2027/28.

Beslutning

Godkendt med bemærkninger. Udvalget ønsker at arbejde videre med følgende
indsatsområder:
Øge det faglige niveau
Øge elevernes trivsel
Øge elevernes fremmøde og deres tilhørsforhold til skolen og dennes fællesskaber
Styrke arbejdet med elevernes karakterdannelse og demokratiske dannelse