Jammerbugt
Skift kommune
KøbenhavnJammerbugtAlle kommuner

Besluttet 21. september, Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, Jammerbugt

Godkendelse af nedklassificering af vandløb

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget godkender den foreslåede nedklassificering af 5 vandløb i Jammerbugt Kommune fra offentlige til private vandløb.

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, Jammerbugt Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Af Jammerbugt Kommunes budgetforudsætninger for 2025 fremgår det, at
vandløbsvedligeholdelse skal reduceres med 168.000 kr. På den baggrund er der udpeget 21
offentlige vandløb, som – med udgangspunkt i et lighedsprincip og med henblik på at sikre en
ensartet behandling i forhold til øvrige vandløb i kommunen – er vurderet i forhold til, om de
kan nedklassificeres fra offentlige til private vandløb med virkning fra 2026.
Vurderingen af, om et vandløb kan nedklassificeres, tager udgangspunkt i vandløbets
oplandsareal samt hvor stor en andel af vand, der tilledes fra offentlige arealer. Hvis den
beregnede vandmængde fra offentlige arealer udgør mindre end 25 % af det samlede opland,
vurderes vandløbet som udgangspunkt egnet til nedklassificering.
Derudover er der foretaget en vurdering af eventuelle væsentlige miljø- og naturmæssige
interesser.
Af de 21 offentlige vandløb, som er udvalgt til undersøgelse af hvorvidt de kan
nedklassificeres, er de 5 egnet i denne omgang. Af de 5 vandløb er et af vandløbene
grænsevandløb mellem Vesthimmerland Kommune og Jammerbugt Kommune, hvor de sidste
4 vandløb er grænsevandløb mellem Aalborg Kommune og Jammerbugt Kommune. Både
Vesthimmerland og Aalborg Kommune er indstillet på at nedklassificere vandløbene.
Vandløbsstrækningerne kan ses på Bilag 1.

Tidsplan
Arbejdet med nedklassificering blev igangsat i 2025. I foråret 2026 blev der afholdt
lodsejermøder, og nedklassificeringen forventes at træde i kraft inden årsskiftet.

Retsgrundlag
Der er hjemmel til at nedklassificere vandløbene fra offentlige til private i henhold til
vandløbslovens § 10 samt § 3 i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb.

Budgetmæssige konsekvenser
Nedklassificering af de 5 vandløb, vil tilsammen give en forventet besparelse på 33.205 kr. i
årlig vedligeholdelse. Priserne er sat efter 2026-indekset.
217 Skelgrøften, årlig besparelse på 4517 kr.
225 Biersted-Ajstrup, årlig besparelse på 7698 kr.
261 Skelgrøften til Vadum, årlig besparelse på 3094 kr.

220 Kanalen, årlig besparelse på 14096 kr.
255 Udengsgrøften, årlig besparelse på 3800 kr.

Høring/borger- og brugerinddragelse
Bredejere ved de 5 vandløb, der foreslås nedklassificeret, har haft forslaget i offentlig høring i
en periode på 8 uger. I høringsperioden er der afholdt lodsejermøder ved samtlige vandløb. Af
den vedhæftede Hvidbog fremgår referater af de afholdte lodsejermøder samt indkomne
høringssvar.
Dialogen på lodsejermøderne (bilag 2) har blandt andet omhandlet:
Økonomien i den fremtidige vedligeholdelse samt kommunens besparelse ved
nedklassificeringen.
Dårlig timing i forhold til kommende Grøn Trepart og tiltag i mosen for at gøre den
vådere.
Hvad vedligeholdelse af et vandløb konkret indebærer.
Konkrete forhold ved de enkelte vandløb, herunder kloakforhold, faskiner og
pumpestationer.
Ejerforhold ved bygningsværker langs vandløbene, herunder overkørsler og rørledninger.
Bekymring for mangelfuld vedligeholdelse og hvorvidt vandløbene fremadrettet vil blive
vedligeholdt i overensstemmelse med regulativerne.
Utilfredshed med den foreslåede nedklassificering.
Der er modtaget i alt 6 høringssvar (bilag 3). Høringssvarene omhandler overordnet:
Omfang og standard for fremtidig vedligeholdelse, herunder usikkerhed om øvrige
bredejere vil foretage vedligeholdelse af deres strækninger.
De økonomiske konsekvenser af vedligeholdelsen.
Utilfredshed med den foreslåede nedklassificering.
Samlet set afspejler høringssvarene en bekymring for de praktiske og økonomiske
konsekvenser for de berørte lodsejere.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget
godkender den foreslåede nedklassificering af 5 vandløb i Jammerbugt Kommune fra
offentlige til private vandløb.

Beslutning

Godkendt.
Afbud: Ole Stavad

Kilde: Jammerbugt Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalg, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.